Forfatter Mette Finderup skriver fantasy bøger og humoristiske bøger for børn og unge. Hun er især kendt for sin populære Emmy serie og var sidst aktuel med den første bog i en ny fantasy serie: Den Grønne Ø. Læs min anmeldelse af bogen i morgen her på bloggen.
Læs mere på Mette Finderups hjemmeside: http://www.finderup.dk/
Da jeg hørte om din bog Smertensbarn, tænkte jeg ENDELIG kan vi danskere også. Har du ladet dig inspirerer af de amerikanske YA forfattere i nogen grad?
Ikke rigtigt, men så alligevel lidt. Jeg læste første bind af Twilight dels for at se, “hvad det var for noget”, men også fordi jeg har skrevet universitetsopgave om vampyrromaner, og jeg blev ret provokeret af at læse Twilight. På den ene side synes jeg, at kærlighedshistorien mellem Bella og Edward fungerer rigtig fint i bogen, men på den anden side synes jeg også, at der er for lidt ’rigtig’ vampyr tilbage I Edward. Han var ikke farlig nok for min smag. Og det er uden tvivl en af grundende til, at mændene er, som de er I Smertensbarn. Jeg ville gerne have, at det skulle være en reel trussel for Gyrith at forelske sig i den forkerte mand. At der skulle være noget farligt i dem, der var alvorligt.
Er du i gang med næste bind i serien ”Den grønne ø”?
Bare jeg var. Men jeg har andre serier, der venter. Jeg sidder med de sidste to Emmy-bøger, der er ventet med længsel af rigtig mange piger, og de kræver både tid, opmærksomhed og kærlighed. Men snart.
Plot og spænding er det der driver ungdomslitteraturen, men rigtig mange forskellige aldersgrupper læser dem. Hvorfor så ungdoms prædikatet? Hvad er det der fascinerer dig ved ungdomsgenren?
Jeg ser ikke fantasy som en ungdomsgenre. Min mor er over 70, og hun læser masser af fantasybøger, og jeg har rigtig mange venner over 40, der læser fantasy. Det er, som om der ikke er en alder for fantasy, det er mere et spørgsmål om et særligt mentalitetsfællesskab hos læserne.
Jeg tror sagtens voksne fantasylæsere kan identificere sig med en yngre hovedperson. De har jo selv haft den alder en gang. Jeg tror, det er langt sværere at få unge læsere til at læse bøger med en ældre hovedperson i, for de har ingen anelse om, hvordan det føles at være 68.
Hvad er det der gør fantasy genren god efter din mening?
Fantasygenren er så mange forskellige ting, at jeg ikke synes, det giver mening at generalisere den over en kam. Der er så langt fra Twilight til Game of Thrones, at de ikke kan sammenlignes.
Men jeg tror, fantasy appellerer til en slags mennesker, der gerne vil læse om så store følelser og så store skæbner (og måske behandle deres egne skæbner gennem det), at det ville virke banalt og urealistisk at komme samme skæbner ind i en ellers realistisk fortælling om naboens datter. I fantasy kan man forme verden efter sit plot. Man kan lade betalingsenheden i sit land være små drenge, hvis det passer en. Det er straks langt sværere i en realistisk setting, når vi nu godt ved, at en liter mælk koster 8.95.
Hvordan er din skriveproces? Hvor lang tid tager det for dig fra ideudvikling til den korrekturlæste bog?
Der kan sagtens gå et år eller mere. Jeg skriver en bog igennem mange gange, før den er færdig. Somme tider opstår der undervejs behov for nye personer, der så skal forankres i fortællingen allerede fra start (Arnora i Smertensbarn er sådan en person), og så må jeg begynde forfra. Og somme tider vælter min historie midtvejs, fordi en skurk pludselig fungerer bedre som helt, og så skal hele bogen også skrives igennem igen.
Hvad holder du mest af i skriveprocessen og hvad holder du mindst af?
Jeg holder mest af de dage, hvor teksten flyder ubesværet gennem mig, som om jeg egentlig ikke er forfatteren, men kun et filter, der bagefter kigger op og siger 'Du godeste. Er der virkelig gået fem timer?"
Og jeg holder mindst af de dage, hvor jeg sidder med et helt manuskript på flere hundrede sider, som jeg har lavet korrektur på og nu skal føre rettelserne ind i dokumentet. Hader det, hader det, hader det. Men ingen andre kan gøre det for mig. De kan ganske enkelt ikke tyde min skrift.
Nu har du jo bl.a. boet et år i Irland for at lave research til en bog. Hvor vigtig er research for din skriveproces?
Research er for mig primært vigtig som inspiration i idefasen. Jeg tror, man bør skelne mellem den slags bøger, hvor verdenen egentlig er det vigtigste (som Tolkien), og dem, hvor plottet er det vigtigste. Mine bøger hører afgjort hjemme i den sidste gruppe. Det der sker i mine fortællinger er mere fx 'hvad kjolen gør ved de kvinder, der har den på', end at kjolen er brik-vævet efter en metode, man især kender fra Egtved i den sene Vikingetid. Min research er benzin for min historie - ikke omvendt.
Jagten på den gode historie er meget individuel. Hvad er din opskrift?
Der er ingen opskrift. Man er nødt til både at lytte til hjerne og hjerte. Og skrive, skrive og skrive. Mange overser håndværket, når de vil være forfattere, men det er ikke helt forkert, når sportstrænere regner med, at man skal lægge 10.000 træningstimer, før man er eliteudøver. Ca. det samme gælder for forfattere.
Har du gode råd til forfatterspire om hvordan de kan holde motivationen oppe på det lille danske marked?
Lav en langtidsplan på fx 10 år. Lov dig selv, at disse år vil du i hvert fald bruge på din drøm ... også selvom det går både op og ned (for det vil det gøre) i løbet af de ti år. Og husk dit løfte til dig selv, de dage du sidder med et nyt afslag fra forlaget, eller endnu en gang bliver nødt til at tage et rugbrødsjob ved siden af for at få råd til at skrive. Der kommer også dage, hvor dit forfatterliv er fantastisk, så hold ud!
Til sidst så vil jeg tillade mig at stille dig det spørgsmål du stiller alle dem du interviewer på din blog: Hvilke tre romaner ville du ønske, du selv havde skrevet og hvorfor?
1) Farlige Forbindelser af Choderlos de Laclos. Måske teknisk set den bedste roman, jeg nogensinde har læst (især i forhold til den tid, den er skrevet i: (1782)
2) Prins Valiant af Hal Foster. Ikke en roman, men en storladet tegneserie med rigtige helte, skumle kvinder, magiske sværd og hævn og svig. På mange, mange måder er Hal Foster den største inspiration til mit forfatterskab, fordi jeg læste de første 14 bind af tegneserien ca 500 gange, da jeg var barn.
3) Den Tidsrejsendes Kvinde F Audrey Niffenegger. Jeg kan ikke helt holde styr på tidsparadokset i denne bog, men det er en smuk, smuk kærlighedshistorie.
Ingen kommentarer
Send en kommentar