Vampire Academy af Richelle Mead, på dansk "Frygtens Skole" Er det bare mig, men nogen gange synes jeg de er frygteligt til at lave titel oversættelser? Hvorfor var Vampyr Akademiet ikke godt nok? Kald nu en spade for en spade. Jeg er heller ikke vildt pjattet med omslaget, hvis jeg skal være helt ærlig.
Saxo skriver:
Kun en sand ven kan beskytte dig mod dine udødelige fjender. Rose og Lissa har i to år levet et hemmeligt og forbudt liv i frihed blandt mennesker, men pludselig bliver de opsporet og slæbt med tilbage til Sankt Vladimirs Akademi, en skole for vampyrer og deres vogtere. Lissa Dragomir er Moroi-prinsesse, en dødelig vampyr med sjældne evner for at kunne tøjle Jordens magiske kræfter. Hun er i konstant fare for at blive overfaldet og dræbt af Strigoi, de grusomme, udødelige vampyrer, som har brug for Moroi-blod for at bevare deres udødelighed. Rose Hathaway, Lissas bedste veninde, har en stærk blanding af vampyr- og menneskeblod i årerne og er derfor dhampir. Roses livsopgave er at være Lissas vogter og passe på hende - uanset hvad der skal til. Overalt lurer farerne, men også fristelserne - ikke mindst til forbudt kærlighed
På et tidspunkt vidste jeg ikke om jeg skulle gå i gang med House of Night serien eller Vampire Academy. Begge serier har lidt samme princip: unge vampyrer på en skole. Jeg valgte House of Night.... og først nu får jeg læst Vampire Academy. Jeg kan godt se at jeg havde valgt fuldstændig forkert. Vampire Academy er flere klasser bedre end House of Night serien, ingen tvivl om det. Men igen jeg skal passe på med at sætte mine forventninger for højt, for første bog i House of Night var okay, men så gik det så fertalt nedad. Men Vampire Academy starter meget bedre ud end House of Night, så det er i hvert fald et bedre udgangspunkt.
Hvorfor er den så, så meget bedre? (Nu begynder min indre dialog, så er i advaret. ;0) )
Jo, det er bl.a. fordi vi har en kick ass hovedperson.
Burde vampyrer ikke være kick ass?
Jo lige præcis, men det er ikke alle vampyrbøger hvor det er tilfældet.
Er det den eneste grund?
Nej, bestemt ikke. Kærlighedshistorien fylder godt nok ikke så meget endnu, men det der er, er fantastisk. Skøn intensitet. Det virker også meget mere troværdigt med de platoniske forhold der er i bogen. Hvilket er en lidt mere naturlig måde kærligheden er opbygget på. Jeg er pesonlig ved at være lidt træt af de historier hvor to fyrer bare er skudt i hovedpersonen og vi bare venter på at hun tager en beslutning. Det må gerne være lidt mindre sort og hvid end det. For selvfølgelig er det i bund og grund sådan det er i alle bøger der har et trekantsdrama, men vores mandelige love interest må også gerne have nogle skrubler, i stedet for nærmest bare sætte sig ned og vente på hun tager en beslutning. Som det er et glimrende eksempel på her. Det er skrevet rigtig godt ind i den her bog, fordi vi ikke har noget fra fyrens point of view, men alligevel forstår vi dem. Jeg har allerede min dreamy farvorit i den her bog. :0)
Har du overhovedet noget at sætte finger på?
Det er der vel altid... men jeg har lidt svært ved at finde ud af præcist hvad. Egentlig ville jeg have ønsket en lidt mere dramatisk slutning. Den var lidt for forudsigelig. Plus den var heller ikke særlig original. Men det hele hang rigtig godt sammen og giver mening, hvilket er det vigtigste.
Man bliver dejlig underholdt og jeg havde svært ved at lægge den fra mig til sidst, hvilket altid er skønt.
KKKKK
Ingen kommentarer
Send en kommentar