søndag den 30. december 2012

Året der gik i billeder og uden bøger...

.... men selvfølgelig ikke uden den gode historie. ;0) Det har simpelthen været et helt fantastisk 2012 for mig, at det bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer.


Januar

Min søster er noget så utrolig dygtig til at designe tøj, så jeg stod helt fremme og knipsede løs hele aften med kameraet.

Januar var også den måned jeg fyldte 29, og som i år fylder 30 i. Jeg synes året havde gået alt for stærkt mellem 28 og 29, at jeg lovede mig selv at gøre en ekstra indsats for at nyde det sidste år i 20'erne. Selvom jeg havde lovet mig selv både at få skrevet den første bog og gift inden jeg bliver 30, så er det jo desværre ikke helt noget man 100% selv er herre over. Så i stedet ville jeg fokusere på mine mål, samtidig med at være i nuet og glæde mig over de ting jeg har opnået også. Jeg fik kun tre bøger i fødselsdagsgave, men jeg fik ikke ret mange på min fødselsdag og de sidste af dem fik jeg løbende op til 14 dage efter, så måske jeg bare skulle være glad for at få nogen. ;0)

Kort om bøger: Januar 2012 var også måneden jeg læste Dødspillet faktisk eller rettere jeg hørte den på lydbog.

Bogskriveriet: Jeg skrevet en del på min vampyrhistorie





Februar & Marts

Februar og Marts er de travleste måneder på mit arbejde, så her har jeg stort set ikke haft noget liv. Til gengæld var det i marts sidste år der begyndte at komme rigtig meget liv på bloggen. Forstået på den måde at flere af jer begyndte at følge mig fra marts måned sidste år. Yay. Og tak for det. I Februar lavede jeg også den absolutte mest læste post i 2012 på min blog, nemlig Berettermodellen. Marts var også den måned hvor jeg begyndte at lave mine nummererede skrivetips. Det eneste billede jeg lige har der kan sætte præg på 2012 er billedet af min kat der er i fuld gang med at pakke min kærestes fødselsdagsgaver op.

Kort om bøger: Det blev her offentliggjort at J.K.Rowling ville udgive en ny bog. Februar og Marts var ellers også nogle meget spændende forfatter debut måneder. Det var hele foråret faktisk. A Clash of Kings fik jeg læst ved hjælp af at høre lydbog, ellers havde jeg aldrig nået det i travle måneder.

Bogskriveriet: Havde jo som sagt ikke noget liv, så det blev ikke til noget skriven overhovedet






April

Højdepunktet i april var helt klart min smukke smukke nieces konfirmation. Så selvom min søster havde gjort sit bedste med at sy konfirmationskjolen og jeg havde lagt make-up på hende. Så var der virkelig ikke noget der kan gøre hende smukkere end hun er. Og så er hun mega høj. SÅ snyd! :0) Burde være en regl at niecer ikke skal kigge ned på sin moster. Normalt ville man jo nok anbefale at jeg bare tog en større hæl på, men hvad gør man når hun også gør det?

Kort om bøger: Pottermore.com åbnede gratis for alle. Jeg opdagede at Rick Riordan havde lavet endnu en bog om græsk mytologi og Percy Jackson. Jeg så også Avengers i biografen og jeg er virkelig en nørd, for jeg var totalt vild med den.

Bogskriveriet: Vampyrhistorien er i gang med at blive skriblet lidt på igen nu. Masser af notatstakker. Jeg begyndte at skrive de første kapitler. Men der var noget andet der ulmede i baghovedet også...





Maj

I Maj måned skulle en retssag overståes. Som vi havde med vores gamle udlejer. Som vi heldigvis også vandt. Vi har bare ikke fået pengene endnu og får dem nok aldrig.

Kort om bøger: Jeg fik en kæmpe pakke fra Amazon, hvori der er en del bøger jeg ikke engang har fået læst endnu. Suk. Men det var lidt ligesom juleaften da jeg fik den. :0) Det var også den her måned jeg fik læst Selection og Divergent. To af de bedste bøger jeg har læst i 2012.

Bogskriveriet: Var der en historie der lige så stille ulmede inde i hovedet og jeg begynde at skrible på den i stedet for vampyrhistorien. Det gik senere også op for mig at jeg havde brugt alt alt for lang tid med vampyrhistorien, så originaliteten var helt forsvundet, da der imellemtiden jo var udgivet tusind vampyrhistorier.




Juni

Min kæreste bestod sit speciale. Yay!

Kom der rigtig godt gang i bloggen, jeg udgiver nu blogposts hver dag. Og elsker det. Jeg er så glad for at jeg startede bloggen for det holder mig altid oppe på en regnvejrsdag. Jeg begynder også i juni måned at bringe forfatterinterviews, som startede med en amerikansk forfatter. Forfatterinterviewsene er også noget af det der bliver læst meget på bloggen, så det tror jeg at jeg vil fortsætte med. Det var også bloggens fødselsdag i juni måned og jeg havde i den forbindelse også min første giveaway. Jeg begynder også at dele mere med jer om mine skriverier.

Min søster har endnu et modeshow og denne gang går min niece også i modeshowet, bl.a. i hendes konfirmationskjole.

Kort om bøger: Jeg får i juni læst Unearthly og jeg finder så småt ud af at der faktisk er et dansk marked for ungdomsbøger. Som jeg her begynder at stifte bekendtskaber med.

Bogskriveriet: Jeg har som sagt opgivet vampyrhistorien og er nu så vild med min nye ide at jeg med det samme overbebyrder mig selv med at jeg skal læse 8 research bøger på en gang. Dah.. hvor er det bare typisk ikke? ;0) Men jeg får skrevet en helt del i juni måned, jeg elsker idefasen. Det flyder så dejlig let fordi min passion for at skabe ideer får friløb.



Fortsættelser 2. januar 2013 :0)
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig