Faktisk har jeg kun få men ganske nære veninder. Der har lidt at gøre med at min handelsskole klasse var fyldt med fnisende sladrende tøser. Så jeg fandt mig til rette i selskabet mellem en masse drenge. Det var rart for der var no nonsens, og de sagde hvad de mente. Jeg er på ingen måde en drenge-pige, slet ikke, jeg er faktisk nærmere feminist, men jeg er ikke så meget til alt det bagtalelse. Det skuer i mine øre.
Gå dog hen og tag det op med rette vedkommende i stedet for at stå her og bagtale over for mig. Nogle gange er det selvfølgelig i orden at rase ud over nogle personer, men det blev bare alt alt for meget der i min handelsskole tid. Det var altid sådan nogle bagateller. Det var SÅ småborgerligt. Så jeg hyggede mig med drengene, snakkede computere, rollespil og alle de andre sjove ting som de går og snakker om. Mange af drengevennerne har jeg ikke i dag, fordi som der så ofte desværre gør så kommer der følelser imellem. Hvorfor kan en pige ikke være venner med en dreng uden at andre folk tror der er noget, eller at han lige pludselig tror der er noget? Grr...
Min bedste veninde har jeg kendt siden jeg var 10 og hun var 9. Vi er faktisk i familie og mødte hinanden til familiefest. Hun er den type veninde hvor man kan sende et blik gennem en stor mængde mennesker og hun ved med det samme hvad jeg tænker. Hun har på mange måder "reddet" mine år mellem jeg var 10-15. Dengang boede hun nærmest hjemme hos min familie. Uden hende der ved jeg ikke hvor jeg ville have været i dag. Vi havde hinandens ryg mere end vi havde vores egne. Derfor har det været lidt en kamp at undvære hende, fordi hun nu bor i England. Men når vi så sjældent ses, så er det som om vi aldrig har været fra hinanden. <3
Herunder et lidt dårligt billede, men det er lidt sjovt for det er min 18 års fødselsdag, jeg står til højre og LL står til venstre.
Ingen kommentarer
Send en kommentar