mandag den 30. september 2013

Status september

Denne måned er det kun bogstatus jeg kan skrive om, men i næste måned skal der bruges en masse tid på en fagbog, så det bliver skønt.



17 bøger fik jeg læst i september måned. Dem der ikke er anmeldelse på, kommer snart.


Ask, konge, taber af Camilla Wandahl
Fjendeblod (Vildheks #5) af Lene Kaaberbøl
Soulfinders Crystal #3 af Joss Stirling
City of Ashes #2 af Cassandra Clare
The Transfer #0,1 af Veronica Roth
Mystikeren #3 af Alyson Noel
Kunsten at være kvinde af Caitlin Moran
Lola og retfærdighedens bog #1 af Janne Hejgaard
Den enes død - Lying Game #1 af Sara Shepard
Ildenglen #1 af Laini Taylor
Ledelse i praksis af Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup og Andreas Kærgård (studiebog)
Sandhed eller konsekvens - Lying Game #2 af Sara Shepard
Lola og Kalejdoskopet #2 af Janne Hejgaard
Nattens Circus af Erin Morgenstern
Da duerne forsvandt af Sofi Oksanen
Amalie & Sophie 4-ever af Dorte Roholte
Øjnene der ser - Lying Game #3 af Sara Shepard

14 af bøgerne var anmeldelseseksemplarer

1 bog var filmatiseret, så i den udfordring føre jeg nu 11/9

1 bog slutter en serie, så der føre jeg nu med 10/9

Jeg har valgt stadig at udfordre mig i antal læste bøger på året, derfor har jeg nu læst 126 ud af 140. Jeg tror jeg vil sætte den op til 160 måske.


Månedens to pæneste covers




 
Månedens to grimmeste covers





 
Månedens to bedste bøger




 
Månedens, for mig, mindst interessante bog

SHARE:

søndag den 29. september 2013

This week #20

Ugen der gik

Ugen er hovedsagelig gået med at finde ud af hvad jeg skal skrive om i min erhvervscase + en masse jobsøgning.


Ugens bøger

Kongemagerens datter. <3. Selvom historien er den samme som i den hvide dronning og den røde dronning. Så er det alligevel en hel anden historie, fordi den er set fra en andens synspunkt. Jeg elsker at se en historie fra en anden synsvinkel. Især hvor jeg bliver klogere. Da jeg læste den hvide dronning var Anne Neville modstander mod Elizabeth Woodville. Denne gang er det omvendt. Så jeg er spændt på om jeg vil føle med Anne Neville.

Splittet er den længe ventede fortsættelse til Slettet. Den udkommer 7 oktober. Jeg er endnu ikke nået så langt, og jeg er meget spændt på hvordan historien fortsætter.

Lola og spejlene og Lying game - øjnene der ser, er begge tredje bog i hver deres serie. Elsker at være i selskab med gamle kendinge.

Det samme gælder Nattens Skygge. En kæmpe bog. Det kommer til at tage lidt tid før jeg er igennem den. Men jeg var lidt skuffet over Heksenat, men jeg synes Nattens Skygge starter rigtig godt ud.






Ugens skriveri/planlægning af tid til at skrive

Det der med hvilke projekter jeg skal droppe for at få tid til at læse, er virkelig svært. Meget nemmere hvis jeg fik mig et arbejde at gå op i, i stedet. Så starter jeg ikke en million forskellige projekter fordi jeg ikke kan sidde stille. ;0)


Ugens links

Nu gjorde jeg det igen. Bød på et kickstarter projekt. Denne gang pga. min Downton Abbey fascination.

How to write like Rowling - Ja tak! En side jeg skal til at nær-studere.
SHARE:

lørdag den 28. september 2013

Amalie & Sophie 4-ever anmeldelse

Amalie & Sophie 4-ever


Forfatter: Dorte Roholte
Genre: Realisme
Målgruppe: Børn/unge
Udgiver: Forlaget Carlsen


Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret, tjek også deres facebookside ud













Amalie og Sophie er bedsteveninder. Det har de været siden tredje klasse og er altid sammen, både i skolen og i fritiden. De kan læse hinandens tanker, elsker One Direction og bruger timerne til præst på at drømme om koncertture til London, shopping og den veninde-tatovering med deres navne, de skal have, når de fylder 18 år. De skal være sammen 4-ever!

Men hvad hvis det utænkelige sker...?



Denne bog egner sig især til unge som har mistet. I dette tilfælde er det en veninde. For historien forklare den meget naturlige reaktion på sorgen af at miste personer der er tæt på en. Dorte Roholte ved virkelig hvad hun snakker om. Enten har hun selv oplevet det eller også har hun gjort sit research rigtig rigtig godt. Faktisk fik bogen mig til at græde på et tidspunkt, og det er ikke noget denne type børnebøger ellers kan.

Spørgsmålet er så hvor meget andre børn der har mistet får ud af den her bog? Efter min mening er det også ligegyldigt. For jeg synes det er fantastisk at der findes den her bog til dem der har brug for dem. Dem der har brug for at vide at deres reaktioner ikke er unaturlige, at de ikke er alene og der er andre der har det på samme måde. Der forklare dem at nogle gange kan omverdenen ikke helt forstå reaktionerne, men det er fordi de ikke har oplevet det på den måde som du har.

Bogen er skrevet rigtig godt og jeg synes virkelig at enhver forældre bør købe den her til deres børn som har haft sorg tæt ind på livet. Jeg synes også selv de skal læse den, for bedre at forstå hvordan børn og unge oplever det.

Det er et emne der faktisk ligger mig meget på sinde, for jeg har selv været der. Jeg kunne genkende alle de mange forskellige følelser som Amalie gennemlevede her i bogen. Og hvor ville det dog have været fantastisk hvis jeg havde haft den her bog da jeg var barn.
SHARE:

Person - Harry Potter - profil

I mit kursus i ledelse, går det meget ud på at vide hvordan man selv er. For at kunne lede andre skal man kunne forstå sig selv. I den forbindelse tog vi Jung's test som man kan finde på jobindex. Måske du har prøvet at tage den? Det havde jeg nemlig. Hvis ikke kan du prøve at tage den her http://www.jobindex.dk/persontypetest.

Og bagefter kan du så ligesom jeg se hvem du er i Harry Potter universet.


Kilde/se den i stor format klik her http://imgur.com/iRCaD4u


PS jeg har ikke lavet denne her post fordi jeg vil reklamere med at jeg er Hermione Granger. ;0) Faktisk så står jeg ca. midt imellem F og T, så i virkeligheden er jeg en blanding mellem Hermione og Luna! YAY!
SHARE:

fredag den 27. september 2013

Cover #15

En af mine absolutte yndlingsbøger sidste år var The Selection af Kiera Cass. Og selvom jeg var skuffet over 2'eren, så glæder jeg mig sindssygt meget til den sidste bog. Endnu mere nu hvor bogen har fået sit cover. For jeg synes så absolut også at serien har nogle af de smukkeste covers jeg nogensinde har set.



Jeg elsker designet på The Selection serien. Der er bare noget fint og skrøbeligt over dem, samtidig med at de er utrolig ekstravagante i udtrykket. Jeg elsker effekten af spejlene. Jeg elsker modellens udtryk. Denne gang blev det jo klart en hvid kjole. Så vi fans med det samme og tænker i retningen af brudekjolen.
Mit eneste minus med coveret er at hun vælter lidt i forhold til placeringen af kjolen. Der er for meget kjole bag hende end foran. Så det ser lidt ud til at kroppen vælter. Men okay, det er en detalje.
Jeg vil nu vente det sidste halve år med at drømme mig ind i coveret.


 
De to første i serien ser sådan her ud
 
 



SHARE:

Tapetet og hvordan jeg vælger hvad jeg skal læse næst

Jeg føler mig utrolig privilegeret at få lov til at anmelde så mange fantastiske bøger. Det betyder også at det ikke altid er så nemt at planlægge hvilke bøger man skal læse på en måned. Bøger jeg planlagde at læse i juli er jeg endnu ikke nået til, og jeg ville ønske jeg havde tid til at læse endnu flere bøger. Heldigvis er jeg god til at holde anmeldelseseksemplar bunken nede, men der er så mange bøger jeg godt kunne tænke mig at læse. Men hvis jeg skulle læse alle de over 500 bøger på min goodreads læseliste, ja og alle nye og efterfølgende bøger i deres serier, ja så kan jeg jo godt se at jeg ikke ligefrem bliver færdig... nogensinde.

Hvordan vælger jeg så de bøger jeg skal læse næst. Det afhænger af to ting. Mit humør/hvad jeg har lyst til (det kan være alle bøger jeg synes er spændende) og hvilke bøger der er mest aktuel i øjeblikket. (Det kan være med en film, eller bare generelt bøger der får meget omtale)

Af bøger jeg får til anmeldelse læser jeg dem næsten altid i den rækkefølge jeg får dem ind. Dog fysiske bøger altid før ebøger. Hvilket faktisk betyder at jeg har et par ebøger der efterhånden har lagt rigtig længe nu til anmeldelse. Puha.. Ellers så sørger jeg for så vidt muligt, at læse bøger jeg får inden udgivelsesdatoen så anmeldelsen er klar på dagen.

Så jeg mixer gerne bøger som jeg er i humør til med bøger jeg har til anmeldelse. Her er hvad jeg indtil videre har planlagt til oktober måned:

Jeg er allerede godt i gang med Kongemagerens datter, Nattens skygge og Lying game 3.


 
 
 
 
 
 
 







 
 
 
Puha.. ja det var en del, men en del af dem er ikke så lange.
SHARE:

torsdag den 26. september 2013

Lying game - Sandhed eller konsekvenser

Sandhed eller konsekvenser

Forfatter: Sara Shepard
Serie: Lying Game #2
Originalsprog: Engelsk
Målgruppe: YA
Udgiver: Politikens Forlag, 2013


Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret


Se også Politikens facebookside for ungdomsbøger

Lying Game er også en tv-serie, den fik desværre kun to sæsoner før den blev droppet.









My perfect life was a lie.

Now I’d do anything to uncover the truth.

Not long ago, I had everything a girl could wish for: amazing friends, an adorable boyfriend, a loving family. But none of them know that I’m gone—that I’m dead. To solve my murder, my long-lost twin sister, Emma, has taken my place. She sleeps in my room, wears my clothes, and calls my parents Mom and Dad.

And my killer is watching her every move.

I remember little from my life, just flashes and flickers, so all I can do is follow along as Emma tries to solve the mystery of my disappearance. But the deeper she digs, the more suspects she uncovers. It turns out my friends and I played a lot of games—games that ruined people’s lives. Anyone could want revenge . . . anyone could want me—and now Emma—dead.


Noget af det der er lidt sjovt med Sara Shepards bøger er at der altid sker en masse, og vi får løbende en masse informationer hen ad vejen, der gør at vi bliver holdt tilfredse. Men bøgerne læser meget som en tv-serie. Der er bare nogle ting vi aldrig får at vide. I dette tilfælde er det Suttons morder vi aldrig får at vide hvem er. Og bøgerne slutter altid med, at nu får vi det måske at vide, men så fik vi noget andet at vide i stedet for. Hvor vil jeg så hen med det. Tja.. når man først har regnet det ud, så er hver gang ikke særlig spændende, for vi ved jo godt at det ikke er moderen, for det er for tidligt at få det afsløret. Jeg synes også det er lidt synd at det ikke bliver afsløret og så forfatteren i stedet fandt på nogle nye og måske større komplikationer.

På den anden side er det jo så sindssygt spændende og sjovt at gætte hvem moderen er. Ligesom en typisk krimi. Jeg er personligt ikke vild med krimier, men The Lying Game serien er bare noget andet. Måske fordi der sker så meget andet. En masse teenage drama sker der i hvert fald.

Sandhed og konsekvenser er en fornøjelse at læse. Det eneste der begynder at irritere mig lidt er at Emma konstant mistænker alle for at være Suttons moderer. Men omvendt er det nok meget realistisk at hun er så meget på vagt hele tiden. Igen så synes jeg måske at hun så afskriver nogle personer lidt for let. Moderen er jo tydeligvis ret så klog.

Yay! Jeg elsker kloge modstandere. Det gør det hele meget sjovere og meget svære at regne ud. Jeg er virkelig spændt på om jeg får regnet morderen ud i den her serie. Jeg glæder mig til at læse den næste i serien.

Hvad kan jeg sige, den her serie læser nærmest sig selv. Skønt.
SHARE:

onsdag den 25. september 2013

Lying Game - Den enes død anmeldelse

Den enes død

Forfatter: Sara Shepard
Serie: Lying Game #1
Originalsprog: Engelsk
Målgruppe: YA
Udgiver: Politikens Forlag, 2013


Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret


Se også Politikens facebookside for ungdomsbøger

Lying Game er også en tv-serie, den fik desværre kun to sæsoner før den blev droppet








Hun havde et liv, folk ville slå ihjel for. En dag var der nogen, der gjorde det.

Lying Game er historien om Emma, der en aften ved computeren finder frem til sin ukendte tvillingesøster Sutton. Hun spørger, om de skal mødes og får med det samme et svar fra Sutton. Hvad Emma ikke ved er, at Sutton på det tidspunkt er død. Før hun ved af det, er Emma hvirvlet ind i et spil, hun ikke selv kan overskue og har overtaget sin døde søsters identitet. Emma vil finde ud af, hvem der myrdede Sutton, men vil Suttons venner, forældre og kæreste tro på, at Emma er den, hun giver sig ud for at være? Og hvad sker der, når Emma finder ud af, at Suttons morder følger hver eneste af hendes bevægelser?

Lying Game er skrevet af den amerikanske succesforfatter Sara Shepard og har været højt placeret på New York Times bestsellerliste.



Da jeg havde set tv-serien før jeg læste bøgerne, er det klart at jeg har svært ved ikke at sammenligne de to. Men sammenligningen stopper faktisk hurtigt for tv-serien har taget en del friheder med at lave historien om. Vi får at vide på aller første side at Sutton er død og at vi følger hende som en slags spøgelse der følger Emma. Jeg havde lidt problemer med at finde ud af hvad jeg synes om det i starten, men ren skriveteknisk fungerer det rigtig fint. Midt i bogen skænkede jeg det ikke rigtig flere tanker.

Sara Shepard er rigtig god til at fortælle en historie og opbygge spænding. Der ligger en masse mystik mellem linjerne som jeg synes er rigtig fedt. Ellers er sproget faktisk behagelig og let. Det giver plads til en masse handling og aktion. Skønt.

The Lying Game er et rigtig interessant koncept, som jeg kun glæder mig til at læse mere om. Sara Shepard forstår også at ramme hendes målgruppes stemme. Jeg føler virkelig med Emma. Hold da op, hvilken situation hun befinder sig i der. Alle hendes karaktere står lyslevende for mig, om det er fordi jeg har set dem i tv-serien er et godt spørgsmål. Selvom der er nogle karaktere i bogen som ikke er i tv-serien som står lige så levende for mig.

Oversættelsen er faktisk rigtig fin. Det eneste jeg havde et problem med var, hvorfor skrive Lying Game på forsiden når man alligevel ikke bruger det inde i bogen, men kalder det på kanten i stedet for. Hvorfor ikke bare bruge Lying Game? Det er da meget mere rammende.

SHARE:

tirsdag den 24. september 2013

Savor the Moment review

 
Savor the Moment

Forfatter: Nora Roberts
Serie: Bride Quartet #3
Genre: Contemporary romance
Målgruppe: Voksne


Denne bog er blevet læst som en del af min bøger-der-indeholder-brylluper bogudfordring.


Bogen er hørt på lydbog.










With the support of her friends, Laurel McBane’s dream of attending culinary school came true. Now, she’s repaying their kindness by creating extravagantly luscious tiers of cakes and other confectionary delights that add the perfect touch to their clients’ weddings.

As for romance, the low-key Laurel has had a mega crush on Parker’s older brother, Delaney Brown, since childhood. But she’s convinced that the Ivy League lawyer is still out of her reach. When Laurel’s quicksilver moods get the better of her—leading to an angry, hot, altogether mind-blowing kiss with Del—she’ll have to quiet the doubts in her mind to turn a moment of passion into forever…



Jeg ved helt ærlig ikke hvorfor jeg blev ved med at læse den her serie. Måske fordi jeg er spændt på at komme hen til den sidste bog og læse om Parker. Måske er det fordi jeg høre den på lydbog mens jeg laver alt muligt andre og da den ikke kræver så meget for at kunne følge med, så var den faktisk hurtigt læst.

Serien er slet ikke som jeg har ventet. Jeg ville læse serien for rigtig at komme i bryllupsstemning. Men det kommer jeg bare slet ikke af at læse om den her bog. Den handler minimalt om bryllupper. Det vi høre om bryllupper er alle de besværelige svigerforældre og bridezillas.

Derudover synes jeg er det er en omgang flad romantik. Der er ikke ligesom noget særligt ved den. Det minder mig om endnu en Barbara Cartland bog hun lige smider ud af ærmet uden at kigge kritisk på den. Det er i hvert fald ikke Nora Roberts bedste moment det her.

Den fængede desværre ikke mig.
SHARE:

Børnebøger #8

I dette blog-tema vil jeg komme med anmeldelser af aktuelle børnebøger, som inspiration til de små.



Troldeliv - Brunpels

Forfatter: Sissel Bøe
Illustrator: Peter Madsen
Forlaget Carlsen

Tak til Carlsen for anmeldereksemplaret

Pludselig vælger den store bjørn Brunpels at gå i hi lige uden for troldfamiliens hjem. Det synes troldungerne ikke om, for så tør de ikek gå ud. Troldungerne graver en fælde for Brunpels, og da bjørnen falder i fælden og slår sin pote, bliver der brug for mor Ænas medicin. Velkommen til troldenes liv og færden. Dybt inde i skoven under det mægtige egetræ ligger den store troldhule. Følger man de kæmpestore fodspor ind under de viltre rødder kan man ane et svagt lys og en dør. Bag denne dør kan man blandt andet møde troldemor Æna, troldefar Wrisil, og et hav af troldeunger - ikke mindst tvillingerne Paja og Pajko.







Troldeliv er en serie med masse af troldehistorier. I starten mindede det mig lidt om Troldepus serien. Men det er nu en hel anderledes historie end jeg husker at Troldepus serien var. Men de virker mindst lige så gode.

Det her er den type børnebøger som jeg selv elskede som barn. En historie hvor der er masser af mulighed for at leve sig ind i de skønne billeder og en tekst hvor man kunne give fantasien frit løb.

Og prøv lige at se de fantastiske tegninger. Peter Madsen er helt ubeskrivelig dygtig. Hver enkelt tegning sidder jeg og kan kigge på i flere minutter, og nærmest glemmer teksten. Der dukker hele tiden nye sjove detaljer frem i billederne og det gør dem utrolig levende.




Bogen egner sig især godt som højtlæsning, men det er også en god letlæsningsbog for de lidt større børn. Til de helt små fortæller billederne faktisk sin egen historien.

Jeg elsker de mange forskellige personligheder troldene har. Alt i alt en skøn historie af en forfatter der selv kan huske hvordan det var at være barn.

Læs mere om bøgerne www.troldeliv.dk


SHARE:

mandag den 23. september 2013

Mofibo

Har i også set reklamerne med Leif Davidsen og Mofibo?

Mofibo er en ny hjemmeside, hvor man ved at betale et månedlig abonnement på 99 kr. kan læse alle de ebøger man vil. I hvert fald af dem de har på lager.

Det bliver spændende at se hvordan dette nye tiltag inden for litteraturen bliver taget imod.

De spørgsmål der dukker op i mit hoved er om det er en god forretning for de danske forfattere og forlag. Men hvis Leif Davidsen støtter det.. hmmm.. så er det måske ikke helt så galt. Man må gå ud fra at han er interesseret i at tjene penge stadigvæk.

Ideen er egentlig god. Men som det ser ud ligenu er der ikke et særligt stort udvalg, men det kommer måske med tiden.
SHARE:

Kandor åbner op for endnu en antologi


Hvis du går med en fantasy novelle i hovedet? Så er der nu god mulig for at få den indsendt, vurderet og udgivet.

Jeg er ikke selv så god til at skrive noveller. Det kræver at man er god til at skrive kort og god til at få fyldt en masse mening i hver enkelt sætning. Det er noget jeg bestemt ikke er god til. Men det kunne jo være en meget fin øvelse. Deadline er den 31. december.

Deres sidste antologi er næsten lige blevet udgivet og jeg skal snart have købt den. 






Herunder er teksten kopieret ind fra Kandors hjemmeside, eller klik direkte hen på siden her



Forlaget Kandor opfordrer hermed til indsendelse af noveller til antologien med arbejdstitlen Ny Dansk Fantasy 2014. Målet er en antologi med 10-15 danskskrevne fantasynoveller.
For at undgå misforståelser: Dette er ikke en konkurrence! Ingen novelle vil blive fremhævet som den bedste. Der udbetales ikke præmier.
Hvad forstår vi med fantasy? Kort og godt: Det fantastiske. Alt det, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Fortid, nutid, fremtid. Vores kendte verden eller en opdigtet. Valget er dit, blot du husker på: Originalitet. Vi lægger lige så stor vægt på dét, som at novellerne er velskrevne.
KRAV TIL NOVELLEN
  • 4.000-13.000 ord.
  • Ikke tidligere offentliggjort.
  • Korrekt brug af … (udeladelsestegn) Korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon).
  • Brug af automatisk indrykning og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.

INDSENDELSE
Novellen sendes som word-dokument (og IKKE andet) til antologi@kandor.dk. Deadline er 31. december 2013. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.
ANDET
Antologien forventes udgivet som trykt bog i løbet af foråret 2014. Vi forbeholder os retten til ikke at udgive antologien, såfremt vi ikke modtager tilstrækkeligt med kvalificerede noveller.
Vi er ikke i stand til at give honorar for noveller til denne antologi. De forfattere, som får en novelle med i antologien modtager ét eksemplar af bogen uden beregning.

Såfremt din novelle udvælges, forbeholder vi os retten til at gennemgå den redaktionelt. Du vil naturligvis få forelagt eventuelle rettelser/ændringer, som du skal godkende inden novellen trykkes.
Copyright for novellen tilhører forfatteren. En novelle indsendt til antologien må ikke offentliggøres på anden vis, før det er afgjort, om novellen er antaget til antologien. Såfremt novellen antages, har Kandor udgivelsesretten til den trykte udgave i 6 måneder efter at antologien er udgivet. E-bøger, lydbøger osv af novellen kan frit udgives andre steder.





Hvis du hellere vil prøve kræfter med en Mørk Erotik, skal du skynde dig for den novelle skal afleveres allerede 30. september. Du finder reglerne her http://kandor.dk/wordpress/?p=69
SHARE:

søndag den 22. september 2013

This week #19

Denne uge er gået meget ligesom sidste uge. Med spændende kursus/studie. Men i søndags var vi inde og gense Avatar i biografen. Min kæreste fortrød at vi ikke fik den set mere end en gang i biografen. Så det har vi gjort nu. Og jeg kan konstatere at jeg her anden gang mere nyder det smukke i filmen, frem for at rykke hårene ud over den uoriginale historie. Og jeg konstaterede også at en film der er lavet til 3d fungere væsentlig bedre end en film der ikke er.

Så begyndte mig og kæresten til dans igen. Yay! Elsker at danse som jeg elsker at læse. Det er befriende, eventyrligt, sjovt og livsgivende.










Ugens læsning

Nattens Circus er så magisk og sproget... ja prøv og hør her:

Desserten får samtalen til at gå helt i stå. Kugler af tyndt, mundblæst sukker, der skal slås itu, for at man kan få adgang til cremeskyerne indeni.
Efter et støjende kor af sukker, der knuses, varer det ikke længe, før gæsterne opdager, at selv om kuglerne ser ens ud, er de hver især fremstillet med en helt unik smag.
Alle begynder at smage på hinandens skeer. Og selv om nogle er nemme at gætte, såsom ingefær med fersken eller kokosnød og karry, forbliver andre delikate mysterier.

Amen det taler jo for sig selv, mine tænder løber i vand og jeg er ikke engang særlig vild med alt for søde sager.
Jeg har lyst til kun at læse Nattens Circus og vente med de andre bøger.

Lying Game, Sandhed eller konsekvens og Lola & Kalejdoskopet, begge 2'ere, er indtil videre ikke så god som den første bog i serien.

Ledelse i praksis, spændende, tung og nødvendig.

Da duerne forsvandt, imponerende stykke forfatterarbejde, men indtil videre ikke en bog for mig. Grafikeren i mig bliver nødt til lige at sige en ting. GRIMT COVER! Så er det ude af mit system... for nu i hvert fald.



Ugens skrivning

En rigtig god ting jeg har lært ved at komme på kursus i ledelse i praksis, er at jeg har for meget at se til. Hvis jeg skal have tid til at nyde at skrive også, fremfor det bliver et tidsproblem altid, så skal jeg droppe nogle andre projekter. Så det har jeg tænkt meget over i den her uge hvad jeg skal beholde og hvad jeg skal droppe.



Ugens links

Jeg har budt for første gang på kickstarter i denne uge. Stolthed og fordomme + kortspil = lige mig

Nogensinde været forelsket i en Disney prins?

J.K. Rowling fortæller nu åben og ærligt hvordan det var at være single mor i England. Hvor jeg ved det stadig er en kamp for min veninde der bor derover.

Hvis du ikke ligesom jeg var ovre i København og se Caitlin Moran, så kan du se det hele her. Mega sjovt og samtidig utrolig tankevækkende.

Maren fra Marens blog laver de sjoveste tegneserier. Meget apropos feminisme så læs den her, den er så sjov og SÅ rigtig!

Jeg har løbende vist de flotte 15 års udgaver af Harry Potter bøgerne. Men jeg vidste ikke at de fås i en fantastisk flot box. Se den her ovre ved Frk. Hyms.
SHARE:

lørdag den 21. september 2013

Vinderen af konkurrencen er...






Random.org har fundet en vinder





Caitlin Morans, Kunsten at være en kvinde er....


SIDSEL



Stort tillykke til Sidsel og tak for alle jer der deltog :0)
Vinderen har fået direkte besked.
SHARE:

Sidste chance for at vinde Caitlin Morans bog

Konkurrencen slutter kl. 12. Klik på hendes bogcover her til højre for at deltage.

SHARE:

fredag den 20. september 2013

Kærlighed gør blind

Har i det ikke også sådan, at hvis en bog virkelig fanger jer, så selvom den så var fyldt med tusind fejl, så ser du kun historiens skønhed? Det er den bedste slags bøger!

CinemaSins lå fornyligt denne video op på youtube hvor de forsøger at gennemhulle Harry Potter and the chamber of secrets. Den er allerede set af næsten 850.000.




Det er ikke alle af CinemaSins kanalens pointer der er helt gode. Mange af pointerne er ting der bliver forklaret i bøgerne, men som rigtig nok ikke bliver forklaret i filmene. Så hvis man ikke har læst bøgerne er det klart at man stiller spørgsmålstegn ved dem. Og rigtig mange af fejlene er også sket da bogen blev lavet om til film. Nogle af deres pointer er også lidt MEGET urimelige. Men alligevel! Harry Potter bøgerne er fuldstændig og helt aldeles perfekt i min verden!

For det ikke skal være helt løgn så mangler de at pointere en fejl! En fejl der har irriteret mig siden første gang jeg så filmen: Når man ikke må bruge magi uden for skolen, hvorfor bruger Hermione så en besværgelse på Harrys briller i diagon alley? Der er endda et klip fra det og de nævner også selv det med at man ikke må bruge magi uden for skolen, bare ikke lige der.


Det er lidt tankevækkende hvad der gør forskellen. Kærlighed gør åbenbart også blind i litteraturens verden.

Man kan altid gennemhulle historier hvis man virkelig prøver. Men vi gider jo heller ikke læse om historier hvor der ikke sker noget usædvanligt. Så det er klart det er lidt af en balance gang. For historier som afsluttet lidt for let, mister også hurtigt sin charme. Hvis bogen ikke har bare lidt realisme så har vi svært ved at leve os ind i historien.

Jeg er rigtig god til at se fejl i bøger. Jeg leder nærmest altid efter dem, bevidst og ubevidst. De genere mig og irritere mig. Jeg stopper først når jeg virkelig er grebet af en historie. Når den ene side tager den anden. Når deres følelser bliver mine. Når det er mig der løber fra faren eller forsøger at redde dagen men fejler.

Måske er det fordi at bogen så først bliver virkelig for mig, og at fejlene så ikke længere synes så store. For der er jo også fejl i vores virkelighed. Jeg tror helt klart at det er fordi vi søger efter, at blive dem, at være historien, og det er svært hvis der sker en masse fejl og vi endnu ikke er fanget af historien. Når vi først er fanget så er der meget der skal til for at hive os ud af historien. Sådan har jeg det i hvert fald.

CinemaSins har også lavet Everything wrong with the Harry Potter & the sorcerer's stone, set af 2,5 mio. Men det var i starten hvor de ikke var nær så gode til det.
SHARE:

torsdag den 19. september 2013

The Great Gatsby anmeldelse




Forfatteren Nick Carraway, hans smukke kusine Daisy og hendes aristokratiske mand Tom Buchanan bliver forført af den mystiske millionær Jay Gatsbys forunderlige verden i Baz Luhrmanns blændende, visuelle rejse, som er baseret på F. Scott Fitzgeralds tidløse roman.





The Great Gatsby er endelig kommet på dvd og blueray, og skulle jo med det samme se den. Jeg var jo ikke i biografen for at se den, for jeg var så skuffet over bogen. Så jeg har været meget spændt på filmen. Jeg havde lidt på fornemmelsen at jeg vil kunne lide filmen bedre end filmen. For F. Scott Fitzgerald bog ligger meget op til at man skal opfange ting mellem linjerne og jeg må tilstå det kedede/frustrerede mig mere end det glædede mig.

På mange måder kunne jeg også bedre lide filmen. Der var mere tid for mig til at nyde de små ting frem for at jeg skulle lede efter de store linjer. På den anden side synes jeg der manglede nogle vigtige ting fra bogen, selvom den faktisk fulgte den meget godt.





Visuelt mesterværk. Det er de to ord der dækker den her film bedst. Den er fænomenal flot. Den er overdådig faktisk. Jeg drømte mig væk mellem vandfalds orkidéerne og den smertefulde længsel som har skabt en stor del af overdådigheden. Jeg elsker 1920'ernes glamourøse glitter. Fest og farver! Det årti virker så ubekymrede og de forstår at tage for sig at livets glæder.

Karakterne irritere mig stadig, men det er jo selvfølgelig også meningen. Det tager bare en smule af glansen for mig. Jeg kan bedst lide når jeg kommer helt tæt på en person, så deres smerte bliver min smerte, deres lykke bliver min lykke, bare for et kort øjeblik. Når rulleteksterne så passere mine øjne, bliver jeg hel igen. Men sådan havde jeg det desværre ikke.




Det er en verden jeg gerne vil leve i, men jeg vil ikke kendes ved nogle af disse personer hvis jeg møder dem. Måske med undtagelse af Jordan.


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig