mandag den 24. februar 2014

Min respons på debatten




Der har været meget debat i den senere tid i bog-blogland, om det er rigtig og forkert at handle på amazon kontra de danske butikker.

Maja skriver, faktisk en rigtig god blogpost med en god pointe: Sænk pegefingeren.

I starten synes jeg selv det var en lidt ligegyldig debat, for jeg tror ikke på at vi som forbrugere kan gøre den store forskel. Men efterhånden så begyndte jeg at deltaget aktivt, fordi jeg ikke kan lade være med at svare på den løftede pegefinger. Hvilket uundgåelig skaber en tydelig sort og hvid debat. Problemet er, at jeg ikke kan lade være med at holde på min ret, for jeg har grundlæggende svært ved når folk fortæller mig hvad der er rigtig og forkert, og folk der vil bestemme hvordan jeg skal købe mine bøger.

Jeg elsker at læse indlæg hvor der bliver snakket passioneret om bloggerens boghandel, især fordi jeg selv ikke har de samme oplevelser. Så det er bare skønt at der stadig findes service nogle steder i Danmark. Til gengæld hader jeg så omvendt de blog indlæg hvor der bliver rakket ned på andre folks handle-vaner ned. Helt ærligt, hvad skal det til for? Det er nu ikke noget jeg oplever så tit. Hverken det passionerede eller kritiske i blogland, det er mere noget midt imellem. Og jeg håber ikke jeg har virket alt for hård i det kommentarer, for det er egentlig altid min harme over de artikler jeg har læst på nettet om emnet, jeg tænker på når jeg skriver de kommentarer. De artikler der altid får mit pis i kog. :0) Rent ud sagt.

Så min konklusion må være at jeg må se at komme ud med det, på min egen blog i stedet for at puste liv i en debat som vi umuligt kan være herre over. Så her kommer mine kommentarer til artiklerne (og altså ikke til bogbloggerne)

Et af hovedargumenterne overfor dem der gerne vil spare på bøger, er at bøgerne ville blive billigere i Danmark hvis vi begyndte at købe nogle flere herhjemme. Jeg tror ikke det kommer til at ske at bøgerne nogensinde bliver sat ned af boghandlerne. Ganske simpelt fordi at når boghandlerne får ekstra penge mellem hænderne, jamen så har de helt sikkert store dybe lån de skal have afbetalt før det kan komme deres kunder til gode.
Det næste der vil ske er at de vil sparre op til hvis der nu skulle komme dårligere tider igen. Det kan man jo aldrig vide, og det er også ganske klogt af dem. Altså vil de stadig ikke sænke prisen.
Når de så sidder på en mindre formue, vil de tænke. Hey... salget går jo egentlig stadig godt, og det skete jo selvom vi ikke satte prisen ned, jamen så er der jo igen grund til at sænke prisen. Lad mig ansætte en ekstra og så flyve en tur til Hawaii i morgen.

Jeg ved godt jeg ikke taler for alle boghandlere her ovenfor, men jeg tror seriøst det er sådan hovedparten vil reagerer.






Hvad så med staten og forlagene? Hvad kan de gøre?

Staten kunne fjerne momsen på bøgerne ligesom i England og mange andre steder i verden. Det har været til diskussion siden jeg var barn og den kommer og går løbende. Det vil altså give 25% billigere bøger! Prøv lige at tænk hvad forlagene og forfatterne og boghandlerne kunne gøre med de penge!! Det ironiske er så at hvis staten havde gjort det for nogle år tilbage, så havde bogmarkedet øjensynligt været bedre i dag. Men nu har vi altså krise og så er sandsynligheden for det sker lig nul!

Forlagene kan gøre flere ting. De kan satse. Prøv f.eks. at se hvad Tellerup gjorde. De satsede fuldt ud på ungdomsbøger og det gav pote. Mange af forlagene tør ikke længere satse på bl.a. ungdomsbøger og jeg fornemmer også her nogle løftede pegefingre mod de unge forbrugere. Jeg er godt med på at der ikke er mange penge til at satse, men siden hvornår har det været forbrugernes eller de unges skyld?



Boghandlerne kan gøre tre ting.

1. De kan lade være med at fortage sig en skid og fortsætte og lade kurven fortsætte nedad, og håbe på at der kommer nogen og redder dem.

Her er der relativ stor sandsynlighed for at de bare bliver udkonkurrer ligesom de selv udkonkurrerede de små boghandlere i sin tid. That's the name of the game. - Game of Stores... en helt ny tv-serie... nå ikke?

2. De kan satse, og forsøg at forny sig. Få en cafe ind i deres butik. Vær på forkant. Start en blog og skriv passioneret til borgerne i deres by. Yde bedre service end deres konkurrenter.

Ja, jeg ved godt det koster penge. Og der er en chance for at det kan gå galt, men seriøst har du tjekket dine andre muligheder?

3. De kan pege fingre og sige at det er forbrugernes skyld det hele. Så kan de så læne sig tilbage og håbe at de er blevet hørt og skabt et flertal som så vil redde dem.

Ved i hvad? Jeg tror ikke 3'eren virker! Hvem gider kommet ind i en butik til en sur boghandler? Personligt får jeg selv lyst til at blokkere boghandlerne endnu mere når jeg høre sådan noget fis.



Alle disse tanker og meninger kommer fra mine oplevelser og mit synspunkt. Jeg er altid selv inde i en boghandel når jeg befinder mig i en midtby eller storcenter. Og det service vi skulle betale mere for har jeg ikke set et eneste eksempel på nogen steder. Hvis du er en boghandler og læser det her og du selv mener du giver verdens bedste service. Jamen så modsiger jeg dig ikke, jeg siger bare at så har jeg ikke været inde i din boghandel. Jeg ville ønske jeg var. For jeg må tilstå at som det er nu, så vil jeg måske savne boghandlerne de første par måneder hvis de forsvandt. Derefter vil jeg affinde mig fint med det, for hvis jeg vil se på bøger så kan jeg jo bare gå på biblioteket eller på nettet. Det gør i bund og grund ikke den store forskel for mig personligt. Hvis du er serviceminded, passioneret, i stand til at forny dig og positiv, jamen så stol på at dine kunder elsker din boghandel og din service. Stol på at de nok skal komme igen og igen. Du kan jo ikke rigtig gøre andet. Men for min skyld, så drop det der med pegefingeren, det går du kun negativt respons på.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig