Kort om film jeg har set #6

About time

Skøn kærlighedshistorie! Og så handler den om timetravel - lige min type film. Elementer af fantasy og romance, hvad kan man mere have brug for? Desværre havde jeg hørt at det skulle være en ny the notebook. - Det er det ikke! Det gjorde faktisk at jeg blev meget skuffet. Jeg forestillede mig en mellemting mellem the timetravlers wife og the notebook, men i virkeligheden er den meget mindre seriøs end det. Den har stadige nogle sørgelige elementer, men med en god mængde humor.

Jeg fandt først bagefter ud af at Domhnall Gleeson også spillede Bill Weasly i Harry Potter. Hvilket imponerede mig, for han spiller en vildt akavet person i About time, og det gør han fantatisk!

Selvom der bliver sprunget let og elegant hen over eftervirkningerne af timetravel, så er det hel sikkert en film jeg kunne finde på at se igen. Det er umiddelbart ikke en ny the notebook for mig, men den er sød og fluffy og lige til en regnvejrsdag.

The Secret Life of Walter Mitty

Jeg skal være ærlig at indrømme - jeg aner ikke hvorfor jeg holder af den her film. Jeg elsker Walter Mitty! Han er fantastisk. Måske er det fordi jeg selv genkender den stor indre fantasi fra mig selv som lever så utrolige mængder i Walter Mitty. Jeg elsker at han er så meget nede på jorden, og umulig at rokke som det vil være med et bjerg. Han er nærmest et naturelement som er blevet sat i verden for at blive, og derfor overleve alle tænkelige situationer. Hans største udfordring er i virkeligheden kærligheden, og det elsker jeg.

Skøn film, min kæreste var dog ikke af helt samme opfattelse. Han sad sådan lidt uforstående tilbage, og det forstår jeg faktisk godt. Jeg er bare instant fan af Walter Mitty. Jeg elsker at man ikke kan sætte ham i bås og sige at sådan er han. Han er sin egen og han gør det helt fantastisk!
Filmen handler om en mand der skal bruge, der må jage fotografen rundt i verden for at få forsiden til magasinet hvor han arbejder. Filmen handler om en udadtil gennemsigtig mand, der i virkeligheden har et helt unikt indre liv, og som kaster sig ud i verden uden frygt, og ufattelig mod (hvilket egentlig mere synes at være hans jordnære urokkelige person) og altid lander på benene. ... Faktisk er det meget mere end det, men jeg synes ikke at kunne finde ord. Så se den! :0)

Runner, runner

Sikke noget l.... Ej.. okay, for at være fair, så var jeg da underholdt, men det irritere mig at jeg ikke rigtig synes at historien hænger sammen. Eller det gør den måske, men jeg synes ikke det er på et særligt solidt grundlag.

Jeg elsker ideen, men filmen har mere fokus på action end på dybde. Sådan nogle film skal der også være plads til, men jeg forstår ikke hvorfor der ikke kan være begge dele. Hvis den havde været bare en halv time længere, så tror jeg de kunne have lavet en fantastisk film.

Som det er nu, så tror jeg ikke det er en jeg gider se igen.

The Alchemist review

 

The Alchemist

Forfatter: Paulo Coelho
Genre: Fantasy, klassiker
Målgruppe: Voksne



















Every few decades a book is published that changes the lives of its readers forever. Paulo Coelho's The Alchemist is such a book With over a million and a half copies sold in Latin America and Europe, The Alchemist has already achieved the status of a modern classic. Now this charming fable has been translated into English to enchant and inspire an even wider audience for years to come.
Here is the magical story of Santiago, an Andalusian shepherd boy who yearns to travel in search of a worldly treasure as extravagant as any ever found. From his home in Spain he journeys to the markets of Tangiers into the Egyptian desert where a fateful encounter with the alchemist awaits him.


Wow.. jeg elsker de forord i den her bog!

Jep.. I know.. her har jeg læst en af de største og mest elskede historier, og så nævner jeg forordene. Men seriøst, forfatteren satte bare så meget på plads for mig med de ord. Det er ord han har skrevet mange år efter han skrev The Alchemist og på mange måder summer den mere eller mindre handlingen i historien op. Forordene er skrevet kort og ligetil, og selve historien er lidt ligesom en drøm vi skal til at træde ind i og ser og føler igennem hovedpersonen.

Det er en fantastisk historie. Virkelig tankevækkende, magisk og symbolsk. Den er skrevet fuldstændig perfekt. Altså, sådan rigtig perfekt. Det føles som om at hvert ord er sat helt rigtig.

Jeg giver den seks stjerner, fordi den er så fænomenal, original og jeg kan virkelig anbefale den.

Men det er ikke umiddelbart blevet til en favorit, og det er det ikke fordi jeg helt ærligt savnede en mere karakterdreven historie. Vi kommer ikke sådan rigtig ind på hovedpersonen. Og det kan jeg mærke betyder alverden for mig. Jeg savner historien ikke var præget af ham som person, for mig føles det lidt som om det kunne have været hvilken som helst anden person der gennemlevede det han gjorde. Måske er det meningen. Måske er det meningen at vi skal se os selv, men så lad os sige det på en anden måde. Jeg mangler mennesket. Jeg mangler noget personligt for at jeg selv kan blive draget personligt ind i historie. Og det er SÅ ærgerligt! Især fordi forordene bare ramte totalt!

Måske skulle jeg bare ikke have læst forordene først, for det ville nok have givet mig en mere epic følelse af hele historien. Jeg kom i hvert fald ikke rigtig i det der spirituel mode som bogen ellers gør så glimrende. Jeg blev nok faktisk spoilet for meget i forordene. Så mit råd, læs forordene bagefter.

Outlander review

 

Outlander

Forfatter: Diana Gabaldon
Serie: Outlander #1
Genre: Historical / Timetravel / Romance
Målgruppe: Voksne



I øjeblikket er Outlander i gang med at blive filmatiseret til en tv-serie.














The year is 1945. Claire Randall, a former combat nurse, is back from the war and reunited with her husband on a second honeymoon--when she walks through a standing stone in one of the ancient stone circles that dot the British Isles. Suddenly she is a Sassenach--an "outlander"--in a Scotland torn by war and raiding Highland clans in the year of Our Lord...1743.



Outlander har jeg hørt utrolig meget godt om, især at det skulle være en af nutids største kærlighedshistorier. Så det er jo helt klart en bog der skulle læses. Problemet er bare at den er ret så lang og jeg vidste i princippet ikke rigtig hvad den handlede om. Så det tog mig cirka kun 15 år at få den læst.

Jeg ved ikke om jeg i de 15 år kun har fået stærkere og stærkere forventninger, for jeg må tilstå at jeg sidder ret så skuffet tilbage efter at have læst Outlander. Hold da op… Bogen var på ingen måde som jeg havde forventet. Jeg vidste godt at den handlede om timetravel, men den handler bare om så meget mere end det. Først og fremmest er det en historisk kærlighedsroman.

Outlander har rigtig mange gode kvaliteter men omvendt kan jeg virkelig også godt være hård ved den. Jeg sad flere gange og tænkte.. okay, endnu et voldtægtsforsøg… gab… Efter at have tænkt det nogle gange sad jeg virkelig og ønskede at de ville lykkes for voldtægtsforbryderen, for så ville der i det mindste ske noget nyt.

Claire er en ret flad karakter, hun virker utrolig uvirkelig. Hun tænkte forbavsende lidt over konsekvenserne af timetravel eller noget som helst andet, og reaktioner var lidt en by i Rusland. Kort sagt så forblev hun fiktionel og hun fik aldrig nogensinde liv - ikke for mit vedkommende i hvert fald.

Outlander kom med nogle enkelte overraskelser ind imellem, men halvdelen af tiden man læser, der sidder man lidt og sover mellem linjerne.

Så jeg er splittet. Bogen har nogle gode kvaliteter men grundlæggende så forstår jeg ikke hvordan den serie er blevet så populær.

The Selection Stories: The Prince & The Guard

The Selection Stories: The Prince & The Guard

Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection Stories, #0,5 + #2,5
Sprog: Engelsk
Målgruppe: YA
Genre: Paranormal Romance
Udgiver: HarperTeen


Serien er ved at blive oversat til dansk og udgivet hos Tellerup.














Two novellas set in the world of Kiera Cass's #1 New York Times bestselling Selection series are now available in print for the first time. The Prince and The Guard both offer captivating views into the hearts and minds of the two men fighting to win America Singer's love. This collection also features exclusive bonus content, including a sneak peek at The One, the eagerly anticipated third novel in the Selection series.


The Selection Stories indeholder to noveller. En fra prins Maxons synspunkt og en fra Aspens synspunkt. Novellerne følger handlingen fra The Selection Stories, bare set fra deres synspunkt i stedet for Americas. Derudover er der de tre første kapitler af The One, som er sidste bog i serien. Samt nogle ekstra ting i form af stamtavler, interview med forfatteren og generelt info om den verden The Selection foregår i.

Jeg ser enormt meget frem til The One, så det var skønt lige at få et gensyn med karaktererne. Jeg har før anmeldt The Prince novellen, fordi jeg i sin tid købte den som e-bog. Så jeg vil i stedet fokusere på at fortælle om The Guard og de ekstra ting som er at finde i samlingen. Min anmeldelse af The Prince kan du se her. Der er dog tilføjet nogle ekstra scener i The Selection Stories udgaven, som forlænger oplevelsen.

The Guard giver et skønt indblik i Aspens karakter, vi kommer lidt tættere på ham som person, og jeg synes at det billede der tegner sig af ham, faktisk er mere sympatisk end det billede jeg fik af Maxon under The Prince novellen og under The Elite romanen. Det er skønt når den rivaliserende part er en fantastisk fyr. Lidt ligesom med Jacob fra Twilight.

Dermed sagt så synes jeg ikke vi får så meget ud af at læse novellen. Vi får ikke rigtig nogle nye indblik i historien som helhed, og det er lidt synd. Men det var også det samme tilfælde med The Prince og den forlængede udgave.

Jeg kan rigtig godt lide de ekstra informationer der er i bogen. Jeg kan altid godt lide at få mere info om en verden, som jeg holder af at læse om og være fiktiv tilstede i.

Så alt i alt, en rigtig skøn samling i en fantastisk serie.

Wolfsbane review

 

Wolfsbane

Forfatter: Andrea Cremer
Serie: Nightshade #2
Genre: Paranormal - werewolves
Målgruppe: YA


Fås også på dansk ved forlaget Tellerup.















Calla Tor wakes up in the lair of the Searchers, her sworn enemy, and she's certain her days are numbered. But then the Searchers make her an offer–one that gives her the chance to destroy her former masters and save the pack–and the man–she left behind. Is Ren worth the price of her freedom? And will Shay stand by her side no matter what? Now in control of her own destiny, Calla must decide which battles are worth fighting and how many trials true love can endure and still survive.


Den her bog tilhøre en serie som jeg havde svært ved at gøre færdig. Men hvis ikke jeg gør den færdig, så ligger det hele i baghoved. For tænk nu hvis den næste bog er en billion gange bedre? Eller den på mirakuløsvis redder sig selv på sidste side.

Det var så ikke lige tilfældet med Wolfsbane. Wolfsbane er en mellembog, og på ingen måde den der redder serien. Tværimod står det meget i stampe her og det er til tider ligefrem kedeligt. Man skulle ellers ikke tro at en historie om en ulveshapeshifter kan være kedelig, men det kan den.

Jeg bryder mig heller ikke om kærlighedshistorien og den er direkte forudsigelig. Jeg kommer slet ikke ind i historien eller karakterne.

Har jeg bare læst for meget i den her genre eller hvad sker der? Jeg synes bare ikke den kan noget som helst. Okay, den er da godt skrevet og man er da også ganske fint underholdt, men mere er der bare ikke i den.

Så må vi se om den næste bog kan redde det hele, for mig.

Hvis du ikke har læst så meget paranormal fantasy som jeg, så er den her bog nok faktisk en meget god introduktion til genren. Det er et ganske udemærket sted at starte i hvert fald.

En Flænge i Himlen filmanmeldelse

Dramaet 'En flænge i himlen' handler om Hazel og Gus, to udsædvanlige teenagere som deler en skarp humor, en foragt for det konventionelle og en kærlighed, som tager dem på en uforglemmelig rejse.



Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Jeg har aldrig grædt nærmest fra begyndelse af en film og helt til slutningen. Jeg har aldrig grædt så meget i en biograf. Jeg har aldrig nogensinde oplevet at så mange græd i biografen. En flænge i himlen (the fault in our stars) vrider dit hjerte i stumper og stykker. Så er du advaret.

Filmen er en storslået kærlighedshistorie mellem to unge mennesker, der alt for tidligt står med de største af livets spørgsmål i hænderne. Jeg vil dog på ingen måde kalde det en tøsefilm.

 

Hvis ikke 20th Century Fox havde inviteret mig til en visning, så tror jeg ikke nødvendigvis jeg havde set filmen i biografen. For jeg vidste at jeg ville stortude i biografen. Jeg har generelt nemt ved at tude til film, men fordi kræft desværre har fyldt alt for meget i mit liv, og den har taget folk jeg elsker fra mig gør mig bare endnu mere følsom. Dertil kommer at jeg havde læst bogen, så jeg vidste hvad jeg gik ind til (den stortudede jeg også til). Og lets face it, det er en smule pinligt ligefrem at stortude i biografen, men det viste sig at det skulle jeg slet ikke være pinlig berørt over, for det gjorde ALLE. 

 

En flænge i himlen var en storslået oplevelser på alle måder. Historien er bare SÅ god, den kunne faktisk ikke være mere perfekt. Alting går op i en højere enhed og uden at jeg nødvendigvis ville det så tager den fast bopæl i mit hjerte. For jeg vil virkelig ønske jeg kunne hade filmen, for den handler om kræft og jeg hader alt ved kræft. Selv historier der handler om kræft, har jeg en forkærlighed for at hade. Men jeg kan ikke på nogen måde hade 'en flænge i himlen', det er en fysisk umulighed - ligeså vel som det er umuligt for mig at rive mit hjerte ud af min krop.

 

Jeg synes normalt heller ikke at humor og kræft høre sammen, men John Green er jo intet mindre end genial når det kommer til det punkt. Humoren er her tværtimod med til at give en fantastisk kontrast og mulighed for et lille smil på læben.

 

En flænge i himlen følger bogen nærmest slavisk, og der var ikke umiddelbart en scene som jeg manglede, og det er virkelig yderst sjældent at jeg oplever det når det drejer sig om filmatiseringer af bøger. Det er altid svært at ramme alles yndlingsscener, men her virker det til at være lykkes. En anden ting der lykkes 100% er castingen den er bare spot on. De gør et fantastisk stykke arbejde med at bringe historien til live.

 

Så jeg kan faktisk ikke finde noget som helst negativt omkring filmen overhovedet! Jeg har den største respekt for John Green og folkene bag filmatiseringen af En flænge i himlen. Det eneste negative jeg kan finde er selvfølgelig at jeg sidder tilbage med et knust hjerte og en iturevet sjæl - MEN "That's the thing about pain. It demands to be felt."

Status på mit skriveprojekt

Nu har mit skriveprojekt snart lagt stille alt for længe, men jeg har nu endelig fået lavet tid og plads i min hverdag. Jeg har sat tid af som jeg vil holde 100% - også selvom at jeg har en tildens til at droppe det hvis jeg føler at det hele bliver noget lort alligevel. Men jeg tror det er vigtigt for mig at blive ved, også selvom jeg tror der er stor sandsynlighed for, at det jeg skriver den dag bare skal smides ud.


Jeg har frygteligt svært ved at holde deadlines på mine skriveprojekter, for jeg har fundet ud af at når jeg er i skabelses fasen, så skal jeg ikke presse mig selv, for så går det helt galt. Men nu er jeg i en - får styr på lortet - fase. Jeg har vendt og drejet universet så mange gange at jeg føler jeg har 100% styr på mit univers. Hvilket har været en stor priorientet for mig, for det gør det hele meget mere virkelig for mig selv. Jeg har styr på alles motiver. Hvorfor de gør som de gør og hvorfor de ikke gør. Jeg har styr på alle mine personer. Nu mangler jeg bare at gøre det hele simpel og få det til at skinne. Jeg vil rigtig gerne have mine hovedpointer til at være mere markante og så bliver jeg nok nødt til at kill nogle darlings. Jeg har alt for mange storylines og de skal hænge bedre sammen. Som det er ligenu så har de hver deres klimaks og det giver en lidt forvirrende historie. Så jeg er i øjeblikket i gang med at smadre min historiestruktur fuldstændig i håb om at jeg kan sammensætte det på en eller anden genial måde.


Så i stedet for en deadline, så vil jeg arbejde igennem hele juni måned og håbe at jeg har et resultat i junies sidste uge der er godt nok til at lave en færdig synopsis ud fra. Jeg håber at jeg kan slippe den fra mine hænder der og sende den ud til korrekturlæser og betalæsere. Jeg krydser fingre… helt vildt!!

Mine top 10 Disney klassikere

Jeg bytter lidt rundt på lørdag og mandag i dag, for jeg skal nemlig ind og se 'En flænge i himlen. i biografen i morgen, og den vil jeg rigtig gerne fortælle om allerede mandag. ;0) Puha.. det bliver virkelig en tudefest!






Mit tema indlæg kommer derfor i dag i stedet, og fordi det er en lørdag så har jeg ikke haft tid til at redigere min nye vlog-serie. Så derfor kommer der i stedet et hygge tema indlæg, som alligevel handler lidt om film. Disney film.

Jeg har så længe jeg kan huske samlet på Disneys klassikere. Jeg havde endda rigtig mange af dem på VHS, men nu har jeg hele samlingen på dvd og blueray. Lige med undtagelse af Frozen, som selvfølgelig er en uundværlig del af min samling. Hver gang der kommer en ny klassiker skal den med det samme føjes til samlingen, for ellers er den ikke komplet. Dog undlader jeg Frozen i min top 10 liste, for den er alligevel så ny at den aldrig vil kunne konkurrere med de Disney-film der gennem årene har samlet sig et utal af minder omkring.





Disney er for mig indbegrebet af den gode historie, men det er så meget mere end det. Det er Disney lykke. Ren barnlig glæde, nostalgi, minder, drømme, eventyr og atomlykke. Jeg har aldrig kunnet sætte en Disney-tegnefilm på og så være i dårlig humør samtidig, det er simpelthen umulig. Derfor har Disney også i rigtig mange henseende været der jeg gik hen hvis det virkelige liv blev lidt for meget. Især i mine barneår, men Disney bliver man aldrig for gammel til. Jeg elsker dem alle, og jeg er for evigt fan af Walter Elias Disney og hans visioner.

Mine top 10 Disney klassikere afspejler ikke det store om mig, den fortæller vidst mest af alt at jeg er en håbløs romantiker. :0) At jeg var et barn der drømte om at være en prinsesse, og at jeg havde/har en forkærlighed for kattedyr. Det har faktisk været svært at skulle vælge 10 film… for de betyder alle noget for mig. De giver mig alle sammen noget. Men jeg har forsøgt at lave en liste ud fra de film jeg har set mest og som har givet mig mest gennem årene.

Skønheden og udyret - favoritten over dem alle.

Den lille havfrue - er lige i hælende på skønheden og udyret

Askepot - selvom jeg synes det er synd de har gjort katten ond

Snehvide og de syv små dværge - jeg elsker gnavpot!

Aladdin - er den mon på listen fordi den også indeholder et kattedyr? Hmmm..

Løvernes konge - alles favoritter og den er virkelig også fantastisk,

men alligevel ligger den kun som nummer 6 på min liste.

Tornerose - endnu en prinsesse.. surprise. Ugh.. jeg er så overfladisk..

Aristocats - KATTE!!

Oliver & co. - en kat med personlighed! :0)

Peter Pan - det var svært at vælge den sidste her,

men der er bare noget magisk over ønskeøen.

 

Jeg sidder allerede med følelsen af at jeg mangler Peter Plys, Mads og Mikkel, Robin Hood, Dumbo, 101 Dalmatiner, Alice i Eventyrland, Bambi, Lady og Vagabonden….osv… altså det er virkelig unfair ikke at nævne dem alle sammen! :0)


Hvilke er dine favoritter?

The Secret Garden

 

The Secret Garden

Forfatter: Frances Hodgson Burnett
Genre: Klassiker
Målgruppe: Børn og opefter



















Mary Lennox was horrid. Selfish and spoilt, she was sent to stay with her hunchback uncle in Yorkshire. She hated it. But when she finds the way into a secret garden and begins to tend it, a change comes over her and her life.


The Secret Garden er rigtig sød fortælling. Samtidig er det en utrolig healende fortælling, fordi den har så utrolig meget at byde på. Den har rigtig mange fine budskaber og en helt fantastisk børneglæde. Den er tilmed utrolig smuk. Så det giver fuldstændig mening at det er en børneklassikker.

Jeg har aldrig selv læst den som barn, og det vil jeg faktisk ønske at jeg havde, omvendt så er jeg ikke sikker på at jeg ville have holdt lige så meget af den som barn, som jeg gør nu. Det er jo selvfølgelig lidt svært at vide. Men en ting er sikkert, det er at den er værd at læse, både som barn og som voksen.

Bogen følger handlingen med både en pige og en dreng, så jeg synes sagtens drenge kan læse den også, også selvom den nok mest bliver karakteriseret som en pigebog.

Selvom det er en historisk bog, så er sproget meget letlæselig og ligetil.

Jeg er helt sikker på at jeg vil tage den her historie frem mange gange fremover, og lade mig heale gennem dens smukke ord og smukke fortælling.

Elverskud søsterpagt

 

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Elverskud #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Forlaget Alvilda


 Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.

















Min søsters liv afhænger af, at jeg lærer det her.
“Jeg ved ikke, hvor Benjamin er,” siger jeg til far. Mit blik kravler ind i hans sind, og langsomt bliver hans øjne slørede. Jeg kan mærke hans fornuft, der protesterer, fordi han ved, jeg lyver. “Jeg ved ikke, hvor Benjamin er,” gentager jeg og tvinger mig længere ind. Jeg føler, jeg rammer en hinde, men jeg presser mig igennem, og fars modstand bliver svagere og svagere, til den helt forsvinder, og jeg har vundet. Denne evne giver mig en kæmpe magt, der så let kan misbruges, så let kan ødelægge …



Jeg synes det her er en hel fantastisk serie. Elverskud serien er den bedste danske paranormale ungdomsserie herhjemme! Uden tvivl. Jeg vil ønske at de danske forfattere producerede mere af det!

Jeg elsker Nicoles sprog og jeg elsker at hun leger med de gamle danske myter. Jeg elsker at kærlighedshistorien får plads og jeg elsker at være i selskab med de skønne karakterer.

Dog synes jeg søsterpagt var lidt for meget en mellembog, der handler om eftereffekterne af den første og som arbejder op til den næste. Den stråler ikke så meget for sig selv, tværtimod var der nogle ting der virkede lidt tvungen.

Jeg kunne f.eks. ikke helt føle Birke og Maltes forhold denne gang - jeg synes der var nogle issues der manglede nogle større reaktioner på. Jeg endte med at være ret så ligeglad med Malte faktisk, hvilket er super ærgerligt for jeg var rigtig glad for ham i den første bog. Primært mangler jeg mere dybde, eller så i hvert fald mere angst fra Birke over det hun reelt gør ved ham. Det kunne virkelig havde været utrolig følelsesmæssig læsning hvis karakterenes følelser havde været udnyttet noget mere. Birke virker på mange måder som en meget passiv personlighed (i hvert fald i ca. halvdelen af bogen) og det påvirker desværre lidt handlingen. Jeg elskede hver gang Birke handler, og derfor direkte påvirker historien. Det er der hvor historien virkelig stråler. 

Slutningen var ikke helt så overraskende for mig som der var blevet lagt op til. Men nu er jeg jo også en rimelig habil læser, og fanger hurtigt de forskellige tegn. Men på trods af det, så synes jeg plottet var rigtig godt strikket sammen.

Men på trods at det jeg nævner så var det en pageturner som jeg nød i stor stil.

Halløj på Christiansborg anmeldelse

Halløj på Christiansborg

Forfatter: Morten og Søren Ellemose
Genre: Satire
Målgruppe: Voksne




















Journalist Henning Dahlmose kommer ved et sammenfald af muntre uheld til at afsløre et politisk komplot, der involverer ministre, godsejere, spindoktorer og ejendomsspekulanter.

"Halløj på Christiansborg" er en slags nøgleroman med aktører fra magtens korridorer på Christiansborg og erhvervslivets bonede gulve i et omfattende komplot efter statens salg af DONG til den amerikanske kapitalhaj Gold, Digger & Saxman.

Det er en samfundsrevsende og stærkt satirisk bog om politisk grådighed og finanskrisens finurligheder båret af urealisme, humor og slap-stick komedie, hvor kammerateri, politiske rævekager, kønsskifteoperationer og attentatforsøg er hverdag.

Jeg har længe gået og tænkt over hvordan jeg dog skulle anmelde den her bog. Egentlig burde det ikke være så svært når man har målgruppen for øje. Det svære er at det handler om humor - og den her bog er ikke humor. Ikke for mig i hvert fald. Jeg er dog ikke i tvivl om at den har et publikum, en målgruppe et sted i Danmarks befolkning. Om end jeg tror det måske er en mindre gruppe.

Humoren rammer ikke mig, fordi jeg ikke kan se det sjove i de politiske eskapader, jeg synes det er ret så deprimerende til gengæld. Jeg krummer tæer af politikernes dumheder og jeg har virkelig svært ved at more mig over en satirisk udgave af politikkerne.

En torn i øjet for en grafiker som mig, er jo selvfølgelig at der er nogle grafiske ting der genere mig på forsiden, og som jeg tror gør at det måske ikke er alle der har lyst til at samle bogen op.

Bogen er godt udtænkt, den er skrevet ganske godt. Der er faktisk ikke rigtig noget at sætte fingre på, andet end at vi jo alle har et forskelligt syn på humoren. Så det er helt klart humoren der er afgørende for om bogen er noget for en.

Jeg tror det er en meget lille gruppe læsere der her er tale om, så kan jeg kun give den tre stjerner. Jeg tror man skal have et større indblik i politik end hvad den gennemsnitlige dansker har, og så tror jeg man skal komme dertil hvor man lidt har mistet respekten og håbet på at det kan blive bedre - for at man synes det er sjovt.

Børnenes køkken kogebog

 

Denne populære kogebogsklassiker til børn og deres forældre, der er solgt i næsten 30.000 eksemplarer, kommer nu i en let revideret udgave.

Der er tale om den samme pædagogiske bog med 300 lette opskrifter, viden om forskellige madvarer, køkkenredskaber og teknikker, men Katrine Klinken har i overensstemmelse med tidsånden valgt at gøre bogen lidt mindre sød og i stedet fylde den med endnu flere grøntsager og  fuldkorn.

 

Børnenes køkken kogebog er helt fantastisk. Det er virkelig en super god kogebog til børn som elsker at være en del af madlavningen. Jeg ville ønske at jeg havde haft den her bog da jeg var barn. Samtidig indeholder den masser af skønne grundopskrifter, der gør at hele familien kan have stor glæde af bogen.

Bogen indeholder masser af forskellige opskrifter, så der er noget til enhver smag og der er masser af mulighed for udfordringer. Der er ikke noget som en god grund opskrift inden for både internationale og nationale retter.

 

Jeg forsøgte mig som sædvanlig selv og jeg er ikke særlig stolt af at vise de her Sarah Bernard kager… ja dem der ligner hundelorte på marengs. Men de smagte så fantastisk, at jeg ikke fik overtrukket dem med chokolade før de var væk. Jeg blev jo nødt til at være hurtigt hvis jeg også selv skulle have nogen. Jeg elsker nemlig Sarah Bernard kager, og det gør min kæreste ikke, men da han prøvede dem her var han solgt. De er virkelig også gode, og så er de super nemme at lave. Så selvom jeg ikke kan sælge dem på udseendet, så er det faktisk fordi de solgte sig selv på smagen. Mumz! Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem!

Jeg er i øvrigt elendig til at bage scones, og dem her var altså heller ikke nogen succes. Men jeg tror altså det er mig der er noget galt med her, for de her smagte af danske boller og ikke af scones. Jeg har helt sikkert lavet noget jeg ikke skulle. Første gang jeg bagte scones hævede de ikke, anden gang samme problem. Denne gang hævede de, men de smagte meget af mel og var meget hårde og tørre - ikke lige din typiske engelsk scone.





Så den her kæmpe moppedreng kan virkelig kun anbefales og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bladre i den. Jeg vil faktisk hellere være tilbøjelig til at slå op i den her end den gamle klassiske "god mad" kogebog. Jeg føler den her er meget mere nutidig og så indeholder den mange af mine livretter.

Vinderen af giveaway'en er....

Vinderen er valgt tilfældigt via random.org:

Det blev kommentar nummer 1 - SUSBOGBLOG!!

Kæmpe tillykke, en mail er på vej til dig.



Tak til alle der deltog. Bloggen har snart fødselsdag, så mon ikke der kommer endnu en giveaway i den forbindelse.

Du kan stadig nå det..

Det er i aften kl. 18.00 konkurrencen slutter om at vinde disse to skønne bøger.

Klik ind og vind her

Skrivetip: Skriv dynamisk

Ja, hvordan gør man så det?

Den lette forklaring er: skriv varieret.

Det er klart at man ikke skriver særlig dynamisk når man bruger de samme lange sætninger og de samme ord til at beskrive alting. Altså er det en god ide....

- at skifte mellem korte og lange sætninger

- at veksle mellem ordene


Det lyder jo nemt, men det er det faktisk ikke, for det hele skal gøres med omtanke. Ord og sætningelængde betyder meget for hvilken tonen og rytmen i teksten.

f.eks.  kan man skabe temposkift ved at lave flere lange sætninger efter hinanden, for derefter kun at lave korte sætninger.
ex. Svendsens hund løb hen af gaden og jagtede de sædvanlige små fugle, der fløj vildt rundt omkring. I dag så Svendsen ikke meget af det sædvanlige fuglejagt, han kigger stift ned i jorden, og tænkte på den forgående dag. Pludselig ser han op. Hunden er væk. Hvor er den? Svendsen kigger forvildet omkring. Hjertet banker....... osv. osv.


Korte sætninger kan virke monotome og distanceret - og det er også derfor de er rigtig gode til brug i fagbøger. Hvorimod lange sætninger kan virke idylliske.
Forstil dig en roman der beskriver meget natur - f.eks. Morten Kock bøger eller Ringenes Herre. Her bliver lange sætninger brugt i overflod, og de formår at få os til at se det smukke i deres lange sætninger. Men selv i deres bøger kan lange sætninger bliver for meget, og for tunge at komme igennem. Det siger jo også sig selv at man kan lege mere med billedsprog i de lange sætninger frem for de korte.
Men man skal altså have nogle korte indimellem for at bryde de langesætninger. Korte sætninger er også utrolig gode at bruge i action scener, på samme måde som i eksemplet ovenfor.



Med variation af ordene, kan det være en god ide at bruge en synonymordbog, men lad være med at bruge fine fancy ord du alligevel ikke rigtig kender. Du er i for stor fare for at formidle forkert så. Der er dog et sted hvor du ikke behøver tænke så meget i variation af ord. Det er efter dialoger. f.eks. , sagde han/ siger han. Fungerer som de skal, en læser er så vandt til dem at de læser hen over dem. Så er det faktisk mere forstyrrende at skrive , skrælgrinede han. - Så er det 100 gange bedre at vise det ved dialogen end at skrive det bagefter som en slags eftertekst. Det er fint nok at bruge ord som spurgte eller lo, men lad være med at være for kreativ i synonym af siger/sagde... det er slet ikke nødvendigt.

Jeg kunne blive ved med at snakke om ord, men så bliver den vidst lidt for lang min blogpost.... det har de har tip lidt en tildens til. :0) Så mere om ord en anden dag.

Fra papir til skærm #14

Indlægget hvor jeg skriver hvad der sker indenfor 'bøger-der-bliver-lavet-til-film-eller-serier-verdenen'



Skammerens datter er i fuld produktionsmode


Warner Brothers har købt rettighederne til Usynlig (Invisibiliy) af Andrea Cremer og David Levithan


Disney har annonceret at der kommer seks Star Wars film indenfor de næste 10 år


Marvel har planer om en ny tv-serie: Agent Carter og Agents of SHIELD er renewed.

Af andre serier der bliver genoptaget til næste år er: Beauty and the beast, Hart of Dixie, Once Upon a Time, Hannibal, Grimm, The 100, The vampire diaries, The originals, Arrow, Pretty Little Liars, Revenge, Supernatural, Teen Wolf, Under the Doom og Reign.

Serier på der ikke bliver fornyet er: The Carrie Diaries, Star-Crossed og The Tomorrow People, Once upon a time in wonderland.

Har jeg glemte at nævne en af dine favoritter, find dem her

Outlander har fået en ny trailer. En der viser lidt mere hvad historien handler om.

Gotham

 

 

 

 

 

More Weird Things Customers Say in Bookshops review

More Weird Things Customers Say in Bookshops

Forfatter: Jen Campbell
Serie: More Weird Things Customers Say in Bookshops #2
Genre: Faglitteratur/humor
Målgruppe: Voksne

Customer (holding up a book): What’s this? The Secret Garden? Well, it’s not so secret now, is it, since they bloody well wrote a book about it!

Weird Things Customers Say in Bookshops was a Sunday Times bestseller, and could be found displayed on bookshop counters up and down the country. The response to the book from booksellers all over the world has been one of heartfelt agreement: it would appear that customers are saying bizarre things all over the place - from asking for books with photographs of Jesus in them, to hunting for the best horse owner’s manual that has a detailed chapter on unicorns.


More Weird Things Customers Say in Bookshops had jet efterhånden stødt på nogle gange og så en aften fik jeg lyst til at læse den. Så jeg kindlede den og læste den på rekordt tid.

Hvilken hylende morsom bog! Den er så skøn. Især bog elskere vil elske den her bog. Det er bog-humor når det er bedst.

Folk siger virkelig nogle mærkelige ting i boghandler kan jeg nu konstatere, men der var nogle enkelte hvor jeg tænkte det kan bare ikke passe. Altså hvor jeg seriøst tror at det er noget forfatteren har opfundet og ikke hørt. Eller fået fortalt til sig som værende virkeligt. For det kan simpelthen ikke passe! Folk er altså ikke så dumme! Det nægter jeg at tro på. :0) Måske er de, men så synes jeg faktisk ikke det er så sjovt. Det er nærmere skræmmende.

Nå, anyway.. det var kun ganske få eksempler jeg havde det problem med. Resten er bare helt fantastisk og så sjovt, at jeg grinte så højt at min kat nærmest var ved at falde ned fra sin udkigspost i vinduet.

Så bogen kan virkelig anbefales for bogelskere, der trænger til at få brugt grinemusklerne ovenpå det nogle gange tunge læsning.

Greven af Monte Cristo anmeldelse

Greven af Monte Cristo

Forfatter: Alexandre Dumas
Originalsprog: Fransk
Originaltitel: Le Comte de Monte-Cristo
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosinante & co.



Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret











To rivaler, der bejler til den unge Edmond Dantes' forlovede, stikker ham som Napoleon-agent. Dantes havner i celle nr. 34 på fængselsøen If. Efter 14 års lidelse lykkes det ham at flygte. Hvad er der mon sket med hans elskede Mercedes? Og hvor er de tre mænd, der er skyld i hans ulykke? Dantes sværger hævn over sine fjender.


Jeg elsker klassikere - især nær de viser sig at være sådan et dejligt og mindeværdigt bekendtskabs som Greven af Mone Cristo var for mig. Jeg har faktisk aldrig læst den før, og heller ikke de tre musketer som Alexandre Dumas' ellers er kendt for - til trods for at jeg elsker at se filmene. Men begge dele har været på min tbr liste længe, men nu var chancen der, for Rosinante & co. udgav Greven af Monte Cristo i år, i en fin og smuk udgave.

Bogen er ret lang, men den er alligevel meget overkommelig at komme igennem. Oversættelsen var ret god, det flød ubesværet og elegant. Jeg elsker at Dumas nærmest laver et lille samfund af mennesker, og at de alle er så virkelighedstro at man uden besvær kan se situationen for sig. Der var karaktere man kunne holde med, holde af og der var dem man kunne hade noget så inderligt. Samtidig var der ingen af dem der havde en sort og hvid personlighed. De var alle utrolig menneskelige.

Efter jeg læste bogen, så jeg filmen Greven af Monte Cristo fra 2002, og hold da op sikke noget romantiseret Hollywood bras er man næsten fristet til at sige. Jeg er glad for at jeg læste bogen i stedet for bare at se filmen. Filmen er faktisk god, men bogen er bare endnu bedre. Og noget af det der gør det er, at bogen ikke behøver spille på gængse temaer, bogen (eller forfatteren er det jo) tager en tematik op - i det tilfælde hævn - og følger den helt til dørs og dybere end man havde regnet med. Det er skønt og så tankevækkende! Jeg elsker bøger som denne der adressere noget jeg tit selv har tænkt på og som får mig til at tænke på et endnu engang - nu med helt nye øjne.

Greven af Monte Cristo er virkelig et godt stykke litterært håndværk, og bedst af alt så havde den noget på hjertet, en historie at fortælle, et overraskende plot og de førnævnte menneskelige karakterer. Det er sådan her alt litteratur bør være.

Alliancen anmeldelse

Alliancen

Forfatter: Mark Frost
Serier: Paladin Profetien #2
Genre: Fantasy/Paranormal
Målgruppe: YA
Forlag: Høst og søn



Tak til Rosinante & Co. for anmeldereksemplaret.














Anden bog i Paladin-profetien – en hæsblæsende trilogi om urgamle væsener, der truer med at tilintetgøre verden. Og om en alliance af teenagere, hvis skæbne det er at bekæmpe dem. For Will føles det som en evighed siden, han måtte flygte fra sit hjem forfulgt af mørkklædte mænd. Men faktisk er det ikke engang et år siden, han ankom til Centeret - en eksklusiv kostskole, hvor Will sammen med sine nye værelseskammerater både har nået at afsløre en mørk loge af ældre elever, men også opdaget nye sider af deres egne fysiske og mentale evner, som de ikke vidste, de havde.


Forfatteren Mark Frost har en egenskab for at fortælle en historie, så at man ser den for sig som en film. Der er ingen tvivl om, at han ved hvad hans læsere vil have. Samtidig fortæller han historien på en hel ny og frisk måde. Og den her fortællerkombination virker helt fantastisk.

Jeg har faktisk stort set kun rosende ord om Mark Frost og hans Paladin Profetien serie. Det eneste minus jeg havde med Alliancen var at karakterne ikke rigtig udviklede sig. De stod meget stille i deres væremåde, og de rykkede sig derfor slet ikke. Hvilket er synd, fordi det er et langt stykke hen af vejen er deres sammenhold og personligheder som driver hele historien.

Der skete også for lidt nyt. Det handlede mere om opklaring af konflikten fra den første bog, og ikke så meget andet... Før til sidst!! Slutningen var epic. Faktisk var den sidste del af bogen epic. Det har i hvert fald givet mig høje forventninger for den næste bog i serien, og så gør det ikke nær så meget med den manglende action i starten.

Jeg elsker bøger der formår at overraske mig, og det gjorde Alliancen virkelig. Den tog simpelthen fusen på mig. Skønt!