tirsdag den 20. maj 2014

Børnenes køkken kogebog

 



Denne populære kogebogsklassiker til børn og deres forældre, der er solgt i næsten 30.000 eksemplarer, kommer nu i en let revideret udgave.

Der er tale om den samme pædagogiske bog med 300 lette opskrifter, viden om forskellige madvarer, køkkenredskaber og teknikker, men Katrine Klinken har i overensstemmelse med tidsånden valgt at gøre bogen lidt mindre sød og i stedet fylde den med endnu flere grøntsager og  fuldkorn.




 
Børnenes køkken kogebog er helt fantastisk. Det er virkelig en super god kogebog til børn som elsker at være en del af madlavningen. Jeg ville ønske at jeg havde haft den her bog da jeg var barn. Samtidig indeholder den masser af skønne grundopskrifter, der gør at hele familien kan have stor glæde af bogen.

Bogen indeholder masser af forskellige opskrifter, så der er noget til enhver smag og der er masser af mulighed for udfordringer. Der er ikke noget som en god grund opskrift inden for både internationale og nationale retter.



 

Jeg forsøgte mig som sædvanlig selv og jeg er ikke særlig stolt af at vise de her Sarah Bernard kager… ja dem der ligner hundelorte på marengs. Men de smagte så fantastisk, at jeg ikke fik overtrukket dem med chokolade før de var væk. Jeg blev jo nødt til at være hurtigt hvis jeg også selv skulle have nogen. Jeg elsker nemlig Sarah Bernard kager, og det gør min kæreste ikke, men da han prøvede dem her var han solgt. De er virkelig også gode, og så er de super nemme at lave. Så selvom jeg ikke kan sælge dem på udseendet, så er det faktisk fordi de solgte sig selv på smagen. Mumz! Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem!

Jeg er i øvrigt elendig til at bage scones, og dem her var altså heller ikke nogen succes. Men jeg tror altså det er mig der er noget galt med her, for de her smagte af danske boller og ikke af scones. Jeg har helt sikkert lavet noget jeg ikke skulle. Første gang jeg bagte scones hævede de ikke, anden gang samme problem. Denne gang hævede de, men de smagte meget af mel og var meget hårde og tørre - ikke lige din typiske engelsk scone.





Så den her kæmpe moppedreng kan virkelig kun anbefales og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bladre i den. Jeg vil faktisk hellere være tilbøjelig til at slå op i den her end den gamle klassiske "god mad" kogebog. Jeg føler den her er meget mere nutidig og så indeholder den mange af mine livretter.


SHARE:

2 kommentarer

  1. Hundelorte på marengs ... hahaha :) Men de ser altså lækre ud alligevel!

    SvarSlet
    Svar
    1. De smagte virkelig også fantastisk! :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig