fredag den 9. maj 2014

Den Blå Dame anmeldelse

 
Den Blå Dame

Forfatter: Eleanor Hawken
Serie: The Blue Lady #1
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Blue Lady
Genre: Realisme / spøgelser
Målgruppe: 12+
Udgiver: Høst og søn



Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret









En af skolens tragiske myter er den om Den Blå Dame, en ung pige, som var elev på skolen, kom i ulykke og fødte et barn i dølgsmål, og mor og barn døde af kulde på trappen op til skolens hovedindgang. Siden har Den Blå Dame spøgt i skolens gange. Frankie er lige ankommet til skolen. Hun har flyttet den ene gang efter den anden og kalder sig selv en teenage kamæleon, vant til at tage farve og synspunkter efter omgivelserne, men denne gang skal det være anderledes. Nu vil hun holde fast i sig selv, så Frankie holder sig uden for pigernes fnidder og selskab, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy.

Den blå dame er en pageturner og den er spændende. Jeg elsker det mystiske der er vævet ind i historien og som ligger lige under overfladen af historien. Jeg kan rigtig godt lide det med at karakterne finder spor og den historie der bliver dannet ud af de spor er rigtig spændende.

Forfatteren har virkelig ramt tonen godt og sproget er ganske upåklageligt. Jeg ville dog ønske at personerne havde været mere spændende. De formår ikke rigtig at gøre sig helstøbte inde i mit hoved. De forbliver lidt skygger af det de kunne være. Det er helt klart historien der har overtaget men heldigvis er den også så interessant at man ikke kan lade være med lige at læse videre.

Der er noget over de der kostskole miljøer og mysterier der bare fungere fantastisk. Forstå mig ret, Den blå dame er ingen Harry Potter, men den er sin egen og den er rigtig god til det den kan.

Jeg var ikke vild med slutningen, og jeg kan se der er en bog mere i serien (den er dog ikke udkommet på danske endnu), men den ser ikke ud til at fortsætte fra hovedpersonens synspunkt.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg er helt vild med den bog😊. Jeg forstår bare ikke når du siger at du ikke kan danne dig et ordentligt billed af personerne. Jeg kunne ihvertifald sagtens😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt den lige var noget for dig.
      Jeg kunne sagtens få mit et billede af personerne, men jeg synes ikke rigtig forfatteren formåede at skabe nogle helstøbte personer, som man ser det i rigtig mange andre bøger i dens genre. Jeg synes personerne virkede alt for stereotype, og derfor følte jeg ikke at de var så troværdige, altså helstøbte.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig