fredag den 2. maj 2014

The House of Hades review

 
The House of Hades

Forfatter: Rick Riordan
Serie: Heroes of Olympus #4
Genre: Fantasy, mytologi
Målgruppe: Unge og opefter

















At the conclusion of The Mark of Athena, Annabeth and Percy tumble into a pit leading straight to the Underworld. The other five demigods have to put aside their grief and follow Percy’s instructions to find the mortal side of the Doors of Death. If they can fight their way through the Gaea’s forces, and Percy and Annabeth can survive the House of Hades, then the Seven will be able to seal the Doors both sides and prevent the giants from raising Gaea. But, Leo wonders, if the Doors are sealed, how will Percy and Annabeth be able to escape?


The House of Hades var et skønt gensyn at læse. Jeg elsker Rick Riordans græske mytologi historier og jeg elsker hans karakterer. Han gør dem utrolig virkelige. Der kan siges tusind positive ting om serien og generelt så synes jeg virkelig bare alle skal læse dem.

Når det er sagt, så kommer der et lille men. Nemlig at The House of Hades er en mellembog i ordets største forstand. Der sker i princippet ikke andet end eftereffekterne fra den sidste bog og optakt til den næste, og sidste bog i serien. Den kombination udgør bare en dårlig bog. Fordi det er en fantastisk serie, så falder bogen kun lidt i min agtelse, hvis serien havde været middelmådig så havde der faldet brænde ned. For jeg nød usigeligt meget at være i selskab med nogle af mine yndlingskaraktere og se dem udvikle sig og gro.

En anden ting er at når man når så langt i serien, så virker nogle af tingene lidt som gentagelser. Det var også sådan jeg havde det med hans Percy Jackson serie. Den måde den græske mytologi blandt andet bliver brugt på er at han gentager mytologien og lader sine karakterer gennemleve ting som de gamle græske helte gjorde. Og det kan godt blive for meget i længden. Jeg elsker til gengæld når han bruger hans fantasi og viser os hvordan det er at være søn af en gud i vores nutid.

I The House of Hades, følger vi alle 7 demiguder. Indtil nu har vi kun fulgt 3 af dem i hver bog, og nogle gange kunne man godt lidt savne ikke at høre fra nogle bestemte. Det gør vi så i den her bog og jeg er overrasket over hvor godt det fungerer. Der er lidt flowproblemer her og der, men i bund og grund så virker det. Rick Riordan er rigtig god til at lave personskiftet, så selvom der ikke stod navn som indledning til hvert kapitel, så er vi på ingen måde i tvivl om hvem vi læser om.

Alt i alt, en fantastisk serie, men en lidt skuffende bog i rækken.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig