torsdag den 19. juni 2014

Gåden om Alaska

Gåden om Alaska

Forfatter: John Green
Genre: Realisme
Målgruppe: 14 +
Udgiver: Høst og søn



Tak til Høst og søn for anmeldereksemplaret




















I 2006 debuterede den dengang ukendte John Green på dansk med den prisbelønnede ungdomsroman Gåden om Alaska. Siden er der sket meget for forfatteren, der i dag nærmest har kultstatus blandt de unge læsere i USA og Canada. Også herhjemme efterspørger de unge mere fra forfatteren bag En flænge i himlen.

En underholdende og anmelderrost highschool romance, der fortæller om den nørdede Miles’ forsigtige forelskelse i den gådefulde og lidenskabelige Alaska. Bogen fortæller humoristisk om elevernes hang til at syre ud og finde på skøre gimmicks, men rummer samtidig en alvorlig og melankolsk klangbund. Velkomponeret og stærk debutroman om lidelse og unge liv, der griber ind i hinanden.





Gåden om Alaska er virkelig en fantastisk bog. Jeg læste den i et stræk så god er den! Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig eller koncentrerer mig om andet end den bog. John Green er simpelthen en gave til YA genren. Hans sprog er helt, helt fantastisk. Hans evner til at fortælle historier er geniale. Hans karakterer er levende og man bliver uden problemer følelsesmæssigt involveret. Jeg kan godt sige jer at jeres følelser kommer på overarbejde i 'Gåden om Alaska', hvis i har planer om at læse den altså, og det synes jeg helt sikkert i skal. Jeg synes i skal tage og læse alt John Green.

Jeg har kun læst en kort julehistorie af John Green før, og så selvfølelig 'En flænge i himlen', og julehistorien kom jeg aldrig rigtig ind i, og 'en flænge i himlen' kunne i princippet have været et lucky punch - men efter at have læst Gåden om Alaska så er jeg ikke i tvivl om at jeg skal fortære igennem resten af hans forfatterskab.

Jeg er utrolig begejstret! Det er seriøst ikke ofte at jeg oplever en gennemarbejdet historie som denne hvor plottet er i orden, karakterne er mine bedste venner, samtidig med at sproget er så utrolig godt. Der er virkelig ikke noget at sætte fingre på. Noget af det John Green virkelig kan er også at skabe den store kontrast mellem humor og det tunge. Det elsker jeg. Det gør det tunge endnu mere tungt, og det håbefulde endnu smukkere. Jeg er fan!

John Green gør det underholdende og interessant at læse om de der tunge emner som man aldrig kan slippe for at læse i skolen, og han gør det bare så godt, at jeg ville ønske at jeg havde læst hans bøger som teenager. For hvis der er noget jeg kan huske jeg bare ikke gad som teenager så var det, den der mani de voksne havde med at vi hele tiden skulle se de værste sider af livet. Hvor ofte har vi ikke fået historier om stoffer, selvmord og voldtægter smidt i hovedet i det danske skolesystem. John Green forstår at tale til de unge som ligeværdige. Han formår at fortælle om den mørke side af livet, samtidig med at han husker at give os en snert af håb, uden på nogen måde at tale ned til os. Det er i sig selv utrolig smukt synes jeg.
SHARE:

4 kommentarer

  1. Den må jeg helt sikkert også have fat på! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg du skal. Den er rigtig god.

      Slet
  2. Jeg var godt tilfreds med 'Fault in Our Stars' men var ikke så begejstret for 'Paper Towns', så jeg er spændt på, hvad jeg vil synes om denne. Regner med at læse den senere i år :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke læst Paper Towns endnu så det er svært at sige, men den er noget anderledes i forhold til 'The Fault in Our Stars'. Men John Greens fantastiske skrivestil er den samme. :0) Jeg må få læst Paper Town. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig