Forfatter: Michael Dobbs
Serie: House of Cards #1
Genre: Realisme, politik
Målgruppe: Voksne
Dansk udgiver: Gyldendal
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
Chief whip Francis Urquhart - udadtil diskretionen selv - styrer regeringspartiet fra skyggerne. Det er hans opgave at holde styr på geledderne, holde de menige medlemmer i skak. Han kender hver en beskidt hemmelighed, hver en mørkelagt affære, alle svinkeærinder, der er undsluppet offentligheden. Og han er villig til at sætte al sin viden i spil for at komme til tops. Helt til tops.
Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg er fuldstændig betaget af tv-serien House of Cards. Det skyldes til dels at jeg elsker komplekse og interessante karakterer, og hvis der er en karaktertype man ikke lige støder på hver dag så er det Francis Urguhart. (Underwood i tv-serien.) Han er utrolig umenneskelig, men på sådan en helt utrolig menneskelig måde. Nej det giver ikke mening, men det er vitterlig sådan det er. Hvilket også er grunden til at han er så utrolig fascinerende.
Gyldendal har udgivet den her helt ny redigeret udgave af House of Cards, redigeret af forfatteren selv, som det første forlag i verden. Der er strammet op og der skulle også være rettet til i slutningen så der er en bedre sammenhæng mellem denne og den næste bog i serien. House of Cards er Micahel Dobbs første bog, men han har efterhånden et større forfatterskab bag sig. Jeg var over og høre Michael Dobbs til bogforum, og jeg finder på alle måder også ham utrolig fascinerende. Han er forfatter og politiker - det er virkelig en interessant kombination.
Selvom jeg er så stor fan af tv-serien er jeg på ingen måder skuffet over bogen. Faktisk tværtimod, den levede fuldstændigt op til mine forventninger. Det generede mig heller ikke at bogen handler om britisk politik frem for den amerikanske. Det fandt jeg faktisk meget spændende.
Det har taget mig et stykke tid at læse House of Cards, hvilket er lidt sjovt når jeg samtidig ser tv-serien i et stræk. Men der sker noget magisk når man læser bøger. Det er som om at man stadig er i handlingen selvom man ikke læser bogen. Når man har sat bogmærket mellem kapitel 4 og 5, går ud og snitter grøntsager i køkkenet, så har handlingen stadig ikke helt forladt en. Det synes jeg er anderledes end når man ser tv-serier. En visuel historie fortælling, tager ingen tid at fortælle historien til os, men den forlader os også hurtigt igen. Den kan sætte nogle tankerækker i gang, men ordene sætter sig ikke helt på samme måde i mit sind som en bogs ord gør. Og jeg har nydt at være en del af House of Cards universet mellem kapitlerne, og heldigvis er det ikke slut for mig endnu. Jeg har netop åbnet House of Cards #2 - At spille konge.
Jeg vil helt sikkert anbefale House of Cards bogen vidt og bredt. Især til dem der ligesom mig elsker historier med interessante karakterer og politisk spil.
Ingen kommentarer
Send en kommentar