onsdag den 30. juli 2014

Knust anmeldelse

Knust

Forfatter: Teri Terry
Serie: Slettet #3
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Shattered, Slated #3
Målgruppe: 12 år og opefter
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck


Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for anmelder eksemplaret
















Med muligheden for at slette hukommelser og personligheder, har et fremtidssamfund, fundet en løsning på de mange unge kriminelle, men er det nu også optimalt?
Vi er med “Knust” nået til sidste del af Teri Terrys Science-Fiction-serie om pigen Kyla, der har fået fjernet sin hukommelse. Spørgsmålet er, om hendes hukommelse nu også er helt slettet, eller om skyggerne lurer i underbevidstheden. Stille og roligt dukker mørke minder op og Kyla kæmper for sin frihed og sit sind, i et samfund hvor hun bliver undertrykt.

“Knust” er en gribende og spændende ungdomsroman om tid, frihed, magt og tanker
 



Knust er virkelig en god slutning på hele trilogien - for der sker nemlig masser af nye ting, masser af plottwists, i den sidste bog samtidig med at der bliver taget hånd om de mange mange spørgsmål der var ubesvaret fra de to første bøger i serien. Det er faktisk en af de bedre afslutninger jeg har læst længe, så det er jeg bogen utrolig taknemmelig for.

Historien i sig selv er faktisk utrolig gribende, og vores hovedperson må jonglerer flere navne og flere personligheder - og det synes jeg er noget af det meste interessante ved Slettet trilogien. Hvem er hun egentlig? Får vi nogensinde svar på det? Gør hun?

Selvom det er noget af det jeg bedst kan lide, så er det også noget af det mest problematiske ved serien. At vi ikke rigtig kender hovedpersonen gør at det hele tiden balancere mellem at være irriterende og være fedt. Hovedpersonen er nemlig svær at føle med når vi ikke helt kan placerer hende. Hun er til tider efter min mening lidt for robotagtig - men man kan jo ikke lave en slettet person uden at have roboteffekten. Så det er lidt af en balancegang, som Teri Terry hovedsagelig styre godt.

Jeg kan i hvert fald garantere at hvis du elskede de to første bøger i serien, så vil du også elske den her!

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig