mandag den 11. august 2014

Læseprøver


 

Læseprøver er en underlig størrelse efter min mening. Egentlig er det jo ret smart, for ved at læse et uddrag af teksten kan man hurtig få en ide om, om bogen er noget for en. Alligevel tror jeg aldrig jeg har åbnet og læst en printet læseprøve. Jeg har heller aldrig læst de der preview kapitler til sidste i en bog. 

For mig har en fysisk læseprøve samme magt over mig som en fysisk bog. Den forventer at blive læst fra start til slut. Jeg kan ikke bare læse et enkelt uddrag, som jeg f.eks. kan på amazons bøger. Og så opstår der et nyt problem, for hvis jeg læser hele læseprøven så bliver jeg jo nødt til at købe bogen og læse den også. Og så kan jeg i princippet bare lade være med at læse læseprøven og så bare købe bogen fra starten af.




 

Jeg bruger tit amazons funktion med at tjekke indholdet ud og måske lige læse de første par linjer så jeg får en ide om skrivestilen. Det er som om den funktion ikke forventer at jeg læser fra ende til anden, og jeg forstår ikke helt hvorfor det er sådan. Det er lidt mærkeligt. 

Jeg er faktisk rigtig stor fan af amazons metode, og hvis den funktion ikke er at finde på amazon.co.uk, så klikker jeg over og finder den på amazon.com i stedet. Jeg har før fravalgt og tilvalgt bøger efter skrivestilen eller bogens indholdsmæssige opstilling på amazon. Men læseprøver er altså en hel anden sag. 

Hvordan har I det med læseprøver? Bruger I dem?
SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg synes også, at læseprøver er lidt en underlig størrelse. Altså jeg kan godt se det smarte i, at man lige kan lure lidt i bogen, og se om historie og skrivestil egentlig er noget, men for det meste synes jeg, at de er alt for korte. Både fordi jeg for det meste bare gerne vil læse videre, men også fordi jeg egentlig synes, det er ret svært at bedømme, om bogen egentlig er noget for mig, ud fra den ret korte længde, som de fleste læseprøver er. Derfor læser jeg dem for det meste heller ikke. Det er egentlig kun, hvis det er en bog, som jeg længe har glædet mig til at læse, men som endnu ikke er udkommet. Der elsker jeg nemlig, at jeg lige kan få en lille smule af bogen, når det virker som om, der er alt for længe til udgivelsen af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, jeg synes også først det er længere henne i bogen man finder ud af om man er hooked eller ej. Det er smart med de bøger som endnu ikke er udkommet, det synes jeg bare er meget sjældent.

      Slet
  2. Jeg synes læseprøver er underlige... Jeg vil da ikke kun sidde med en enkelt lille bid af bogen. Selvom man siger at det tit er starten af bogen der skal 'fange' en, så synes jeg tit at det først er senere henne i en bog at jeg bliver opslugt - så derfor gør læseprøver ikke noget for mig. Så vil jeg hellere risikere at købe hele bogen og måske ende med ikke at synes om den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja enig, så kan jeg næsten lige så godt købe bogen fra starten af hvis jeg har haft interesse nok til at læse læseprøven.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig