fredag den 22. august 2014

Når man er med til at arrangere #bogbloggertræf


Vi der arrangerer det eventyrlige bogbloggertræf - find invitationen her, har delt opgaven ud mellem os. Hvilket virkelig er skønt, for der er masser af ideer i luften og masser af energi. Indtil videre har jeg stået for blandt andet for at designe og lave invitationen, men vi har også uddelt opgaven med at skaffe sponsorer gaver til en bookie bag ud mellem os. I den forbindelse har jeg/vi fået mange positive og overvældende respons. Jeg begynder så småt at få de første kasser ind af døren. Ihhh.. jeg kan slet ikke vente med at skulle være med til at give alle de bøger væk. Her er et lille preview...





Hvis du er bogblogger så er det bare med at få meldt sig til, men hvis ikke du er bogblogger så kan du faktisk være lidt med alligevel. Vi havde temaet til bogbloggertræffet ud til afstemning og ligenu kan du bestemme hvad vi skal spørge aktuelle Christina Bonde om når hun kommer og laver et lille foredrag for os til bogbloggertræffet. Alle spørgsmål vil så vidt muligt blive besvaret efter træffet på vores blogs. Det kan du gøre lige her eller hos Boghunden, Boghjørnet eller Andrups Bookshelf.

Ellers så spred meget gerne ordet, for der er ingen pladsbegrænsninger. Alle bogbloggere af enhver art er inviteret. Høje som lave, første sønner og tredje sønner, prinser, svinedrenge og hvad vi ellers har.
SHARE:

2 kommentarer

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig