Forfatter: Veronica Roth
Serie: #0,1 - #0,4
Originalsprog: Engelsk
Genre: Dystopia
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Alvilda
Selvom serien hedder #0,1 - #0,4, så er bogen fyldt med spoilers hvis ikke man har læst Divergent serien.
Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret
Mange kender til Science Fiction-serien “Divergent” af Veronica Roth, og denne udvides nu med “Divergent Four: “Tobias’ fortællinger”.
“Divergent Four: “Tobias’ fortællinger” handler om Tobias, som man møder i ̶0;Divergent – Afvigeren”. Det er en fantastisk karakter, som nu får sit helt eget liv. Historien er fortalt fra hans synsvinkel og kommer ind på alle de skelsættende begivenheder i hans liv. Hans baggrundshistorie kortlægges og man får en helt ny forståelse for ham.
Dette er en unik bog, der både er et supplement og en afrunding af den populære serie, der også er filmatiseret.
Da jeg læste Divergent serien, så var jeg utrolig fascineret over Four og hans personlighed. Indtil det så blev ødelagt i Allegiant - med en eller anden ulogisk konklusion. Jeg føler virkelig at Veronica Roth ikke har anet hvem Four var, og derfor fungerede det kun da vi holdte os på afstand af ham. Så nu hvor Veronica Roth har skrevet flere korte noveller fra hans synsvinkel, kan man håbe på at hun kan ændre min opfattelse.
Det kunne hun desværre slet ikke. Jeg hyggede mig med at læse om Four på nogle tidspunkter. Andre tidspunkter så følte jeg det som en anden jeg læste om. Four som person hænger slet, slet ikke sammen. Vi får gennem Tris' øjne indblik i en hård fyr, og her får vi kun tanker og følelser fra en blød fyr - og ja sågar også en blød fyrs handlinger. Af en eller anden mærkelig grund så giver han kun hårde kommentarer til Tris, alle andre behandler ham faktisk pænt. Ja selv Eric får ikke så hårde ord med på vejen. Og er det så fordi han har følelser for Tris. Nope, det håb smadre Veronica Roth fuldstændig for mig i den her novelle. Hvornår Four bliver interesseret i Tris og hvornår han ikke gør, giver ikke særlig meget mening - ikke for mig i hvert fald.
For mig er han ikke længere en tydelig karakter - han er en sløret flydende masse som jeg ikke kan fange i min hånd. Den hårde fyr med de masse kompleksiteter er forsvundet. Han er nu en vattet, tam person, som ja... som sagt kan jeg ikke sætte ord på ham, for i næste øjeblik så er han en anden.
Noget andet der var lidt øv, var at det er som om at Four ved mere her end det virker til han gør i Divergent. Det virker ikke helt realistisk. Jeg synes i hvert fald der er alt for mange plothuller til den her serie fungerer for mig.
Hvis man har læst hele serien og er mega fan. Jamen så bør man helt sikkert også læse den her bog.
Hej. Det er fordi, at jeg er i fuld gang, med at læse Four, og jeg må sige, at den er ret god. Men jeg sidder fast et sted, og jeg føler ikke, at jeg kan komme videre, uden noget mere forklaring, som jeg måske håber, at du måske kan hjælpe mig med. Det er i side 64, hvor Amar introducerer aspiranterne ind i frygtscenerisalen, hvor han forklarer til Eric, som var blevet nysgerrig omkring frygtsimulationer. Amar forklarer at serumet går ind til hjernen, og får frygten til at vokse. Og så forklarer han yderligere; “ i modsætning til egenthedsprøvens simulation, vil du være klar over, at det, du ser ikke er virkelighed.” Og dét er netop mit problem. Han siger, at det man ser i frygtsceneriet, ikke er virkeligt, men når jeg husker tilbage til Tris' tid, så virkede både hun, og aspiranterne skræmt over simulationerne. Jeg føler ikke rigtigt, at dette giver mening for mig, og jeg har brug for noget mere forklaring omkring det. Håber, du kan hjælpe mig, så jeg kan læse videre
SvarSletHej.
SletJeg er ikke helt sikker på om jeg forstår hvad du spørger om. Men grundlægende så er det der sker i frygtsimulationerne ikke virkelige. Det de oplever, er noget de kun oplever i deres hoved - en simulation. Altså er det ikke noget der sker i virkeligheden. Man drukner ikke i virkeligheden, selvom man ser det for sig og tror det, og ja sågar føler det. Så ja Tris og de andre er skæmte over simulationerne, for selvom det ikke er virkeligt, så tror de det er. Og selvom de går ind i simulationen og ved hvad der skal til at se, så frygter de det ene alene af den årsag, at de ved at de kommer til at 'opleve det' / 'gennemgå det' på trods af at det ikke er virkelig. Så deres frygt og oplevelse er 100% virkelig, på trods af at det kun er noget der foregår i deres hoved.
Håber det hjalp, ellers spørg igen. :0)