søndag den 30. november 2014

Min research til 1900 tallets England






Efter jeg læste Stolthed og Fordom første gang, blev jeg fuldstændig grebet af den tidsperiode der hedder Regency og Victoria England. Det betød at jeg læste et utal af kærlighedsromaner fra den periode og læste historiske bøger derfra. Med tiden blomstrede en historie op inde i mit hoved og jeg fik lyst til at skrive min egen historiske roman fra den periode.

Men hvordan gør man lige det?

Research er en vigtig del af det at være forfatter, og det er en del som jeg elsker og som jeg til tider bruger alt for lang tid på. Det der fungerer bedst for mig er at læse et par nøje udvalgte fagbøger og så begynde skriveriet. Løbende kommer der ting om som jeg skal have lavet research på, og det skriver jeg så ind i disse: [ hvilke æbletræer havde man typisk i haverne dengang? ] Så jeg altid kan se hvor jeg mangler noget tidsbestemt viden.

Disse bøger her er de bøger jeg købte da jeg skulle lave research til min kærligheds roman:

 

 

 
Den grønne bog der hedder 'a writers guide to ...... ' er den mest informative og samtidig også den mest kedelige bog af disse. Den er fyldt med alle mulige detaljer, så man er ikke i tvivl om at der har lagt et kæmpe research bag.

'What Jane Austen ate and....' er ligeså detaljeret men for mig var den lidt sjovere at læse.




'A timetravlers guide...' var ikke helt så informativ, fordi den er skrevet til børn, men den er ret sjov og den giver et anderledes indblik i perioden, som nok skal sætte gang i enhver forfatteres kreative sind.

'Jane Austen in style' tager udgangspunkt i perioden ud fra Jane Austens liv og bøger, og det er jo altid en sand fornøjelse at læse. '





Det er selvfølgelig altid en smagssag hvor korrekt man skal være i sin research, men det er klart at man må gå ud fra at læseren er vant til at læse bøger fra den tidsperiode, så derfor bliver man nødt til at have et vist niveau. Omvendt skal man passe på med at tilføje alt for mange detaljer. De tidsmæssige ting er noget der skal ligge over historien som en skabelon og de skal tilføjes efter behov. Så selvom du ved hvordan et køkken så ud i 1900 tallet, så er det ikke sikkert det er relevant for historien, og hvis ikke det er relevant for historien så skal det ud.

Altså må du gøre det klart for dig selv om du skriver fiktion eller om du skriver fagbøger.

I dag kan man tage sig mange flere friheder end man engang kunne. Jeg har læst meget historisk fiktion hvor de taler "nutidigt", men jeg vil sige at det kommer helt an på genren. Så undersøg først og fremmest hvilke forventninger læserne kan ske at have til din bog. Se hvad der ellers er på markedet og kig efter hvad der er fælles for din bog og deres.

Derudover er det vigtigt at finde ud af hvad der fungerer bedst for dig. Kan du skrive en fantastisk bog med et nutidigt sprog eller kan du skrive en halvdårlig bog med tidsalderens sprog. Ja så gå efter den fantastiske bog.


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig