onsdag den 10. december 2014

I hunt killers

I hunt killers

Forfatter: Barry Lyga
Serie: Jasper Dent
Originalsprog: Engelsk
Genre: Krimi
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Høst og Søn




Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret

















Det var en smuk dag. Det var en smuk eng. Bortset fra liget.

Jazz lever som outcast i lokalsamfundet på grund af sin far, seriemorderen. Jazz er selv bange for, at han rummer en mørk side, og at farens svaghed for at myrde er gået i arv. For at "redde sin sjæl", som han siger, brænder han for at hjælpe politiet med at opklare mordsager, fordi han kan sætte sig ind i morderens tankegang.

I Jazz' lille fødeby finder man et lig, en død kvinde, måske en blaffer, og det kan jo ske. Men Jazz har en syg fornemmelse indeni: Hans far sidder fortsat i fængsel, men dette mord minder alt for meget om et af hans..., og så sker det en gang til.



Jeg  vil lige først og fremmest skynde mig at sige, at jeg forstår godt hvorfor den her bog er blevet så populær som den er. Især blandt dem der elsker krimi-genren. Desværre var det ikke en bog for mig, af flere årsager. 

Først og fremmest er jeg ikke god til krimier, de er ofte utrolig forudsigelige - ligesom den her desværre også viste sig at være. Men nu mest fordi jeg ikke kan klare at krimier tager så 'let' på det med døden, og så også fordi jeg kan mærke at mit humør bliver påvirket i den negative retning når jeg læser den her type bøger. Så det var generelt et lidt dårligt match her.

Hvis nu jeg skal prøve at se bort fra det, så synes jeg egentlig den var godt gennemtænkt. Altså hvordan det ville være at være vokset op med en seriemorder som far, og hvordan det ville påvirke en hvis ens far også delagtiggjorde sin 'hobby' for en. Det synes jeg er sindssygt skræmmende, og jeg tror også det er den del af det der tiltrækker rigtig mange af læserne. Det interessante menneskelige aspekt i det. Hvordan kan man ikke være påvirket af det? Så Jasper er virkelig en utrolig spændende hovedperson at følge - for man ved aldrig helt hvad han er i stand til. Det ved han faktisk ikke engang selv.

Desværre synes jeg plottet var knap så godt gennemtænkt, som sagt så var den rimelig gennemskuelig, og jeg blev ikke overrasket en eneste gang í den sidste halvdel af bogen. Og det er efter min mening en krimis fornemmeste opgave: at være overraskende og spændende.

Så egentlig synes jeg bogen formår at komme med noget originalt, men samtidig synes jeg også bogen fejler på en af de aller vigtigste områder. Så for mig ender den her bog et sted på midten.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig