Infernoet

Infernoet

Forfatter: James Dashner
Serie: Maze Runner #2
Originalsprog: Engelsk
Genre: Dystopia
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Høst & Søn


Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret



















Der er ingen regler. Der er ingen hjælp. Red dig selv eller dø. "Infernoet" er en hæsblæsende og hjernevridende dystopisk fortælling, hvor intet er, som det er ud. Venskab bliver sat på prøve. Loyalitet brudt. Alt kan ske.

Thomas var sikker på, at flugten fra Labyrinten ville betyde frihed for ham og de andre drenge. Men det var bare begyndelsen. "Fase 2" er kun lige gået i gang...Gruppen har to uger til at krydse Infernoet - den mest nedbrudte og barske del af den brændte Jord. Og alle odds er sat imod dem. Der er andre og nye personer at tage højde for denne gang. Og deres overlevelse afhænger af gruppens undergang - men drengene er fast besluttede på at klare den!


Infernoet starter lige der hvor Maze Runner sluttede. Jeg har været rigtig spændt på fortsættelsen. Og nervøs! Der er efterhånden mere reglen end undtagelsen at når man elsker den første bog, så kan man kun blive skuffet over 2’eren, og ‘Infernoet’ har pænt meget at leve op til.

Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med bogen, på trods af at starten var fyldt med Adrenalin-pumpende handling. Når jeg ser tilbage så tror jeg helt sikkert det skyldes at man savner at få menneskelige relationer med. Det er mest handling, på handling, på handling. Det er lidt mazerunner-agtigt, de løber bare derudaf og tempoet stopper ikke rigtig op. Ikke før cirka halvvejs.

Det var også der historien bed sig fast i mig, og den begyndte at blive interessant. Primært fordi jeg var lidt forvirret over hvor historien vil have mig hen. Jeg er forvirret over hvad der sker og hvad de laver der. Jeg var til tider også en hel del frustreret. Hovedpersonen Thomas, bliver konstant skubbet rundt, slået ud og han har faktisk kun tid til hele tiden at reagere på det der sker, og der er aldrig rigtig tid til reflektioner eller følelser. Det hele går derudaf i en frygtelig fart og man skal som læser passe på med ikke at blive hægtet af. Når jeg først tror jeg har regnet den ud, og tror jeg har fundet et plothul, så vender historien og der var så ligepludselig ikke et plothul, og flere spørgsmål trænger sig på ...

Det hele kulminere i en slutningen, der efterlader mig på et frygtelidt sted. Som gør at jeg bare skal og må læse den næste bog.