fredag den 20. februar 2015

Læserne fra Broken Wheels

Læserne fra Broken Wheels

Forfatter:
Originalsprog: Svensk
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne bogelskere
Udgiver: Lindhardt & Ringhof


Tak til Lindhardt & Ringhof for denne boggave til bogbloggertræf i Aalborg



















Det hele starter med en brevveksling mellem to meget forskellige kvinder. Den generte bogorm Sara er 28 år og fra Haninge i Sverige, og Amy er 75 og fra Broken Wheel i Iowa, USA. Efter at have skrevet sammen i to år og udvekslet tanker om primært bøger, men også om livet generelt, bestemmer Sara sig for at besøge Amy. Da hun ankommer, er Amy i mellemtiden pludselig død.

  
 
‘Læserne fra Broken Wheels’ er en super, super hyggelig bog. Det er en bog om bøger til dem der elsker de skønne firkantede vidundere. Den er fyldt med masser af skønne boglige referencer og anbefalinger.

Forfatteren er debutant og har hidtil arbejdet i en boghandel, og det kan man godt mærke. Der ligger masser af kærlighed til bøger mellem linjerne. Det er simpelthen en fornøjelse at læse om. Som om bogen i sig selv er en god veninde der forstår og kender til alle de fantastiske oplevelser man får ved at læse.

Jeg nød mest Amys breve til Sarah. Det var egentlig de meste interessante. Jeg synes ikke så meget om Sarah som hovedperson, hun var næsten lidt for passiv. Hvilket overrasker mig, fordi Sarah ved første øjekast virker ret interessant. Sarah rykker pælene op fra Sverige og rejser over til USA, til Broken Wheels for at møde Amy, som hun kun har mødt via breve, og for tilmed at bo hos hende. Men i lang tid handler det mest om at Sarah prøver at mærke Broken Wheels gennem Amy.

‘Læserne fra Broken Wheels’ læste jeg i forbindelse med lovebooks readalong, og jeg er glad for at jeg læste den over en hel måned. For mig krævede den tid. Ikke fordi den var hård at læse som sådan. Men mere fordi det er en historie der fortjener tid for rigtig at kunne nydes. Bogen er i bund og grund rigtig hyggelig, med alle de små referencer og stemninger, men når jeg sad med den for lang tid af gangen, blev den en smule tung, kedelig og ligefrem ligegyldig. Men når jeg så lagde den fra mig for at samle den op dagen efter, var det som om den havde fået nyt liv igen. Jeg tror det er fordi at den for mig ikke handler om mere end bogkærlighed, og det er selvfølgelig begrænset hvor lang tid man i træk kan sidde og læse om det.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg er fuldstændig enig med dig. Det er længe siden jeg har læst den faktisk. Men jeg var meget rørt over den kærlighed som jeg følte igennem sidernes fortælling. Dejlig bog som ikke må speeedlæses. Så det krævede meget fokus fra min side. Jeg æder bøger.... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja netop, den her bog krævede nemlig mere af mig, nemlig tid og fokus, og det er ikke typisk sådan jeg læser, så det var godt jeg gjorde det.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig