fredag den 20. marts 2015

Make good art

Make good art

Forfatter: Neil Gaiman
Sprog: Engelsk
Genre: Tale
Målgruppe: Voksne


Talen findes så vidt vides endnu ikke på dansk















In May 2012, bestselling author Neil Gaiman stood at a podium at Philadelphia’s University of the Arts to deliver the commencement address. For the next nineteen minutes he shared his thoughts about creativity, bravery, and strength: he encouraged the students before him to break rules and think outside the box. Most of all, he encouraged the fledgling painters, musicians, writers, and dreamers to make good art.


Endnu engang har jeg læst en tale. I dag ville jeg ellers have skrevet en anden anmeldelse, men jeg har i dag samtidig fået en fin stak bøger hjem fra saxo, hvori denne fine lille bog var. Jeg ville bare lige bladre den igennem, men fandt mig selv på første side, og før jeg havde set mig om havde jeg pludselig slugt hele bogen og sidste side blev vendt. Og selvom jeg har set talen flere gange på youtube, opført af ham selv, så er det altså bare noget andet at få ordene ind igennem øjnene end gennem ørene. I hvert fald når indholdet er så inspirerende som her. Det er som om det fæstner sig helt ind på ens krop, og efterlade dybe rødder.

Make good art er en virkelig en fantastisk inspirationskilde, og efter endt læsning var jeg så klar til at lave en masse fejlfuldt skrivning, og det er virkelig en skøn følelse. For hvor tit er det lige at man har det sådan? Når man sætter sig ned og skriver er det altid med en forhåbning om at det man skriver er godt, og jeg kan personlig selv have svært ved at overskue hvis det bare er lort på lort. Så det er bare så fedt at høre Neil Gaiman sige at fejl er nødvendige, fejl skaber sin egen form for originalitet.

Jeg er sikker på at jeg kommer til at bladre den lille bog igennem rigtig mange gange, når motivationen er på sit aller laveste, ligesom jeg har set videoen flere gange af samme årsag, og indtil videre har talen aldrig svigtet mig.

Bogen er illustreret af Chip Kidd, som er en anerkendt grafisk designer, og jeg synes det tilføjer de smukke ord et helt ekstra kreativt niveau, som jeg elsker.

Hvis I ikke har set youtube videoen så kan det altså varmt anbefales. Den er her:


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig