søndag den 30. august 2015

Mig & mit skribleri #3 - pinterest


Når jeg bare sidder og stirre tomt computerskærmen og der bare slet ikke er noget kreativt på vej fra min hjerne og ned gennem armene og ud til fingerspidserne. Så finder jeg ofte på andre ting, som relatere til min historie, enten at tegne kort, eller plotte lidt, eller høre noget musik eller finde noget nyt som passer ind. Men jeg har også opdaget noget helt nyt som virker utrolig godt, for min meget visuelle glade hjerne. Nemlig Pinterest.

Pinterest er et sted hvor man kan oprette en profil og søge efter en masse billeder man så kan gemme i forskellige kategorier. Man kan også følger andre, f.eks. har Sarah J. Maas en profil og hun har gemt billeder til hver bog hun har skrevet. Hvilket virkelig er interessant at gå på opdagelse i kan jeg godt sige jer.



Jeg har egentlig ikke været i tvivl om at pinterest var lige en side for mig, men det har taget mig langt tid før jeg er kommet i gang med at bruge det. Men da jeg en dag kiggede billeder og begyndte at lave kategorier til den/de bøger jeg har gang i. Så var jeg bare totalt bidt af det. Det var så inspirerende at finde billeder og historien jeg sad med, kom lige så stille videre. Jeg var ellers kommet til en mur, men jeg fik rygskubbet mig videre.

Jeg har altid lavet min egen form for pinterest, hvor jeg bare har gemt billederne i mapper på computeren, men det er noget nemmere når man bare kan tilgå den på sin app anytime.

Ja, I know det lyder næsten som om jeg får penge fra pinterest for at rose det så meget, men det fungerer bare virkelig godt for mig. Siden har da også nogle klare minusser, som f.eks. at jeg har svært ved nogle gange at finde lige det jeg søger efter, men så længe det kan hjælpe mig med at rive mure ned så er jeg fan.

Jeg er som sagt også meget visuel fokuseret når jeg skriver, og nogle gange er det bare rart at kunne finde et fysisk billede, af noget der ligner det man havde i hovedet og ikke helt kunne placere. Andre gange er det rart lige at finde f.eks. en kjole min person skal have på, og så vide at det er den til den scene, og så er chancen ikke så stor for at jeg begynder at skrive at den røde kjole pludselig var lilla på næste side. ;0)
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig