torsdag den 5. november 2015

Efter dig

  

 
 

Efter dig
Forfatter: Jojo Moyes
Serie: Mig før dig #2
Originalsprog: Engelsk - After you
Genre: Realisme / kærlighed
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Cicero under Rosinante & co.






Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



‘Efter dig’ kan godt læses seperat fra ‘Mig før dig’, men jeg vil helt sikkert anbefale at man læser ‘Mig før dig’ først.


Jojo Moyes' "Efter dig" er fortsættelsen til bestselleren "Mig før dig", der har solgt over 5 mio. eksemplarer på verdensplan. Serien følger den unge kvinde Lou Clark, der kæmper med job, kærlighed og med at finde sig selv. I første bind mødte hun den invaliderede Will, som hun arbejdede som handicaphjælper for. Will og Lou fik et helt specielt forhold til hinanden, og forholdet gjorde Lou klogere på både kærligheden og døden. Men i "Efter dig" er Will væk, så hvad skal Lou nu gøre med sit liv?



Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke var særlig begejstret for ‘Mig før dig’ efter endt læsning. I bund og grund fordi hverken livet eller kærligheden overvinder de udfordringer de møder. Men jo, den var da smuk og havde virkelig nogle gode ting i sig, og Jojo Moyes skriver bare eventyrligt som altid, men jeg synes helt sikkert at det var Wills historie og jeg savnede i høj grad en afslutning på Lous. I ‘Efter dig’ får jeg endelig det jeg har savnet.

Det er befriende at høre hvordan det går Lou efter de sidste sider i ‘Mig før dig’ hvor Lou sad på en café i Paris og det hele var sådan lidt for pænt. Det er dejligt at høre om alle de tanker hun har, for det gør Lou og hendes kærlighed til Will meget mere virkelig for mig. Det er ikke en glad Lou vi vender tilbage til, tværtimod er det en meget realistisk Lou, der slås med en masse forskellige modstridende følelser og som kæmper for at komme helskindet ud på den anden side.

Samtidig er det på ingen måde en trist og sørgelig historie, den er stadig fyldt med masser af skøn engelsk humor, som Jojo Moyes er så kendt for. Og så er den fyldt med masser af liv, som på en måde fungere som en stærk kontrast til ‘Mig før dig’.

Jeg er virkelig lykkelig for at Jojo Moyes har skrevet den her efterfølger, så godt hun gjorde det trods den store modvind nyheden fik. Der faldt rigtig mange ting på plads for mig, ting som jeg blandt andet følte manglede i ‘Mig før dig’. Så på mange måder har efterfølgeren her reddet mit forhold til første bog.

Slutningen i ‘Efter dig’ er der mange der er uenige om, og jeg kan godt forstå hvis den er svær for mange og måske har givet problemer for Moyes, for hvordan slutter man Lous historie uden at det virker påtaget. Mørk? Lys? Lykkelig eller ulykkelig, eller lige midtimellem? Jeg synes helt sikkert Moyes valgte den rigtige slutning, for mig giver den rigtig meget mening.






SHARE:

2 kommentarer

  1. Er så spændt på at læse den, for jeg har det lidt blandet med den, men den lyder virkelig god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for jeg læste den, men jeg havde helt sikkert også behovet for at høre Lous historie. Men god er den i hvert fald. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig