torsdag den 26. maj 2016

Rivalerne

 
 


Rivalerne

Forfatter: Alyson Noël
Serie: Beautiful idols #1
Originalsprog: Engelsk, Unrivaled
Genre: Realisme, mysterium, thriller
Målgruppe: YA
Udgiver: HarperCollinsNordic






Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret



Rivalerne er New York Times bestseller-forfatteren Alyson Noëls første bog i en nervepirrende trilogi, om hvordan vores største drømme kan blive vores værste mareridt. Layla Harrison vil være journalist, hun vil noget med sit liv og hun gider ikke tilbringe dagene med at hænge ud på stranden mere. Aster Amipur skriger næste gang en casting leder siger; ”Vi har brug for folk med forskellige baggrunde, men ikke en med din i denne omgang.” Tommy Phillips drømmer om, at hans guitarspil vil få hans kendte, men fraværende far, til at lægge mærke til ham. Madison Brooks derimod tog selv kontrollen over sin skæbne for længe siden. Hun er Hollywoods pt. hotteste stjerne, og at hun har trampet på alt og alle på sin vej mod toppen, er ikke noget, hun gider bruge tid og energi på at tænke over.



'Rivalerne' er den perfekte beach read til dig der er fan af 'Gossip Girl' og 'Pretty Little Liars'. Bogen er nemlig en blanding mellem glitter og glamour - løgne og bedrag. I bogen følger vi fire forskellige synsvinkler. En stor Hollywood stjerne og tre personer der vil gå rigtig langt for at opnå at blive 'nogen'. Samtidig opbygges et større mysterium, der er så spændende at siderne nærmest vender sig selv.

Jeg er fan af både 'Gossip Girl' og 'Pretty Little Liars', så jeg var ret så hooked fra første side. Alyson Noël skriver så man meget hurtigt lever sig ind i handlingen og personerne og de fire synsvinkelskift fungerede rigtig fint. De korte kapitler gjorde den behagelig at læse og på mange måder virkede læseoplevelsen som små film-scener der udspiller sig for læsernes øjne.

Jeg ville personligt gerne have haft mere persondybde og flere svar, men jeg er ret sikker på at jeg vil få begge dele i den næste bog i serien - og den glæder jeg mig enormt meget til. Så det ser ud til at blive endnu en fantastisk serie fra Alyson Noëls hånd.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig