onsdag den 23. november 2016

Majas desserter





Majas desserter er ikke kun bogen til den glade dessertamatør, der elsker enkle, overkommelige desserter. Der indgår bevidst meget få ingredienser i hver opskrift, så tilberedningen bliver enkel og overkommelig. Det er også bogen til den mere ambitiøse dessertnørd. Her er opskrifter på is, mousser, cremer, ganacher, geléer, tærter, kager og knas, som du ikke kan leve uden. Bogen har også masser af tips og tricks til smarte teknikker og uundværligt grej.
Majas desserter er en vanvittig lækker dessert kogebog. Den er noget så visuel smuk og så er den fyldt med kager som det bare kribler i fingrene at lave. Da jeg skulle vælge mine tre obligatoriske opskrifter der skulle prøves så var valget svært fordi jeg gerne ville prøve det hele.

Jeg har længe fulgt Maja Vases blog og jeg har nogle stykker af hendes andre kogebøger, og jeg synes efterhånden godt at man snart kan kalde hende Danmarks dessert dronning. For hvor laver hun da bare smukke, smukke kager og som ikke mindst også smager fantastisk. Hun er utrolig kreativ og virkelig dygtig til det hun laver altså. Jeg kan ikke komme på andre danskere jeg hellere vil have til at bage mig en kage – måske Mette Blomsterberg, men forskellen på de to er at Blomsterberg arbejder i det klassiske og Maja Vase har fingeren på pulsen med hvad der er nyt.

Så sent som i går så jeg på histogram at Maja Vase havde lavet en af de type kager (naked cake) der ligenu hitter i blogsfæren og hun har lovet at dele opskriften. Og jeg GLÆDER mig sådan til hun ligger den ud. Jeg ved bare at jeg kommer til at sidde og trykke opdater på hendes blog nu – flere gange i løbet af de næste par dage.
Men det var hendes nye bog jeg skulle snakke om, før jeg fortaber mig i at forklare jer hvor meget jeg elsker Maja Vases kagekunst. Og bogen er intet mindre fantastisk. Det er blevet en ny favorit. De opskrifter jeg har prøvet smager fantastisk – jeg tog mig lige muligheden til at smage den ’nyeste’ chokoladetype Dulcey (– lidt til den søde siden var den, efter min mening hvis nogen var interesseret, så skal jeg nok lige give den et puf syre fremadrettet) Jeg plejer ikke at have noget imod at mine kogebøger bliver griset til, men den her er jeg meget ør omkring, for den er så flot. Altså virkelig.









Ja det eneste minus er at jeg simpelthen ikke formår at få lavet så smukke kager som Maja Vase. (Og det er jo faktisk ikke noget minus) Hun er bare så dygtig til det der. Der er virkelig en smuk minimalistisk sirlighed over det som bare virkelig er flot. Nu var jeg heller ikke så god til at pynte kagerne – herhjemme bliver de spist så snart de kan spises, altså er det svært at vente på at jeg pynter. Men de smagte himmelsk!

De to tærter lavede jeg til vores afternoon tea – karamelkonfektkage og mælkechokoladetærten. Brownien bagede jeg til en kold novemberdag hvor jeg fejrede at det gik forrygende med nanowrimo. De to tærter jeg prøvede gjorde sig i øvrigt SKØNT til is. Mumz.

Maja Vase kalder kogebogen for hendes kærlighedserklæring til desserter – det er virkelig noget af en kærlighedserklæring. Det er lige før den er på linje med Mr. Darcys kærlighedserklæring til Elizabeth Bennet. Hold da op. Smuk, smuk og vanvittig smuk er den.


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig