lørdag den 3. december 2016

Fantastiske skabinger og hvor de findes







Jeg har været noget så spændt på den her film - altså sådan helt sindssygt spændt. Grunden til det er flere årsager: den vigtigste værende at det er en historie der foregår i det storslåede fantasy-univers vi kender fra Harry Potter, den næst vigtigste er at det er J.K. Rowling selv der skriver manuscriptet - og historien har grebet så meget om sig at der kommer ikke mindre end fem film! Yes, fem film! Som Harry Potter fan er jeg mega begejstret, men jeg var også ret nervøs for om historien ville kunne bære det.

Så der sad jeg i biografen og krydsede fingre, men der gik ikke mange minutter inde i filmen hvor det blev ret hurtigt tydeligt for mig, at den her film bare ville blive helt fantastisk at se. For nej, hvor er det bare vidunderligt at være tilbage i den magiske verden og endda få den udvidet.

Den var virkelig en fornøjelse at se. Både for øjnene, for sin indre Harry Potter fan, for sin lattermuskel og man sad bare og ville have mere og mere hele tiden. Det gik alt for stærkt. Jeg ville ønske jeg kunne pause den for rigtig at se alle detaljerne - så når filmen udkommer så tror jeg at jeg kommer til at se den en million gange i træk. Det hele er virkelig gennemført. Fra tidsperioden, til de grafiske tryk man så på mange af rekvisitterne og ikke mindst så skal jeg nærstuderer de fantastiske skabninger. For hold da op. Jeg ville gerne have tilbragt mere tid i den kuffert. Nej hvor var det magisk!






Så elskede jeg bare virkelig castingen. Særligt karakteren Queenie - hvor er hun bare virkelig skøn. Det er generelt meget forskellige personligheder i filmen og det elsker jeg den for. Det er på ingen måde stereotyper vi ser her, tværtimod. Måske derfor man bare instantly holder så meget af dem.

Ja jeg bliver nødt til at give den seks stjerne bare for den feel den gav mig alene. Det var virkelig som at se en af de gamle Harry Potter film. Dermed sagt så brugte filmen langt tid på at opbygge verdenen som den var i 20'ernes USA, med nye væsner og nye udtryk der skulle præsenteres. Det er meget, men ærligt så ville jeg ikke have været det foruden. Jeg vil hellere have at historien bliver ordentlig opbygget for så virkelig at brage igennem senere. Her er virkelig et godt eksempel på at nogen gange så er universet og karakterne nok til at man er underholdt. Jeg behøvede ikke den store action eller fremdrift - når det er sagt, så var der bestemt både action og fremdrift. Jeg nød personligt bare mere de stille scener hvor vi så mere til universet og personerne.

Har I set den? Lad mig endelig høre hvad I synes om den.







SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig