mandag den 18. september 2017

Silkeorm





Silkeorm

Forfatter: Robert Galbraith aka J.K. Rowling
Serie: Cormoran Strike #2
Originalsprog: Engelsk, Silkworm
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi
Udgiver: Gyldendal


Owen Quine er forsvundet og hans kone sætter alt ind for at finde ham igen. Her kommer Strike ind i billedet og nu går en større eftersøgning i gang, som viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget.

Own Quine er forfatter og det viser sig, at han i sin kommende roman afslører en hel del menneskers forfærdelige hemmeligheder - kan det have noget med hans forsvinden at gøre?



Jeg kan virkelig godt lide den her serie. Jeg finder den nærmest uimodståelig. Årsagen til det skal findes i de to hovedpersonerne Robin og Cormoran der virker så ægte at jeg virkelig elsker at læse om alt hvad de foretager sig. Silkeorm er derfor virkelig hyggelig læsning, på trods af det lidt makabre mord selvfølgelig.

Sideløbende med bogens handling får vi mere at vide om Robin og Cormoran og deres forhold udvikler sig langsomt men sikkert.

Jeg elsker et godt plot og plot det er der. Der er ledetråde her og der og alle vegne og de er ikke sådan lige at regne ud. For selvom morderen viste sig at være den person jeg troede det var hele vejen igennem bogen så var motiver og ledetråde alligevel godt gemt af vejen. Jeg nyder at læse slutningen med alle dens små sammenhæng.

Silkeorm handler meget om forlagsbranchen og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan J.K. Rowlings oplevelse af branchen må være. Ikke at hun giver nogle hints fra sig om sin egen mening, men der er alligevel nogle sjove betragtninger som jeg morrede mig gevaldigt over under læsningen.

Cormoran Strike serien passer rigtig godt til mit temperament, da det er sådan en lidt hyggelig krimi a la Sherlock Holmes og den er derfor ikke så mørk, dyster eller psykologisk. Den er både plot- og karakterdreven og det er en rigtig fin balance af begge dele.







SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig