onsdag den 31. oktober 2012

Endnu mere bogforum

Yay!! Nu er der snart bogforums weekend. Jeg glæder mig til SÅ meget til den 9., 10., og 11. november. Og der er endnu mere Bogforum, fordi Forum blev for lille, så de flyttede det hele til Bella Centeret. Skal du afsted?

En af de ting der ser ud til at være blevet plads til er en madscene, hvor kogebogsforfatterne holder til og hvor der helt sikkert vil være nogle prøvesmagninger. Mums... Jeg elsker kogebøger! Synes dog de mangler en ungdomscene...

Programmet ser rigtig spændnede ud i år, men hvis jeg skal forsøge at holde mig til til ungdomsgenren og fantasygenren, så er her nogle highlights:


Fredag

11:00 Pernille Eybye fortæller om "Blodets bånd" på Børnescenen.

12:00 Lene Kaaberbøl fortæller om "Vildheks 4"på Børnescenen.

12:30 Helle Ryding fortæller om serien "Morganas kilder) på Børnescenen.

13:00 Signerer Helle Ryding fantasytriologien "Morganas kilder" på Arnold Busck standen.

13:30 Kenneth Bøgh Andersen fortæller om "Antboy 6" på Børnescenen.

14:00 Mette Finderup fortæller om "Emmy-serien" på Børnescenen.

14:00 Pernille Eybye bliver interviewet om sin serie "Drømmer" på Tellerup standen.

15:30 Lene Kaaberbøl signerer "Vildheks 4" på Arnold Busck standen.


Lørdag

10:360 Martin Vinther Madsen læser op ad sin fantasyserie "Drømmekrigerne" på Tellerup standen.

11:20 Josefine Ottesen fortæller om sin nye historiske romanserie Danerriget under uret.

12:15 Niels Dalgaard fortæller om George R. R. Martin på Science Fiction Cirklen standen.

12:30 Lene Kaaberbøl og Agnete Friis fortæller om deres fælles forfatterskab og om "Nattergalens død" på Artpeople standen

12:40 Kenneth Bøgn Andersen interviewes af Kim Skotte om gysernovellerne "Fra den mørke side" Under Uret.

13:00 Lene Kaaberbøl signerer "Vildheks 4"på Forlaget Alvilda standen.

14:15 Jakob Levinsen taler med Lene Kaaberbøl om George RR Martins og JRR Tolkiens univers på Tranescenen 2.

14:30 Josefine Ottesen fortæller om "Rævehørm og sejrshyl på Børnescenen.

15:15 Niels Dalgaard fortæller om Arthur Conan Doyle (Sherlock Holmes) på Science Fiction Cirklen standen.

16:00 Andreas Norkild Poulsen taler med Lene Dybdahl  om bogen "Den Gyldne Nøgle" på Tellerup standen.


Søndag

12:00 Dennis Jürgensen signerer bøger på Tellerup standen.

13:30 Mette Finderup fortæller om "Sværdets Mester" på Børnescenen.

13:30 J.K. Rowlings "Den Tomme Plads" præsenteres på Tranescenen 1.

14:15 Niels Dalgaard fortæller om Arthur Conan Doyle (Sherlock Holmes) på Science Fiction Cirklen standen.

15:15 Niels Dalgaard fortæller om George R. R. Martin på Science Fiction Cirklen standen.
SHARE:

mandag den 29. oktober 2012

Beautiful Creatures (Stormvind) anmeldelse

Bogen udkom på dansk i sidste uge og filmen som bygger på bogen udkommer 7 marts 2013. Det er første bog i Casters serien af forfatterne Kami Garcia og Margaret Stohl.




På Gucca skriver de om bogen:
Ethan Wate er en teenagedreng, som bor i den lille sydlige by Gatlin County. Ethan begynder at blive hjemsøgt af drømme om en pige han aldrig har mødt og da en ny pige starter i hans klasse, viser sig at være pigen fra Ethans drømme. Det mærkelige sammenfald og den uforklarlige tiltrækning han føler til hende, gør Ethan fast besluttet på at finde ud af hvad alt dette skyldes - også selvom det betyder, at hemmeligheden der kan ændre alt vil blive afsløret!



Oftest er det sådan at hvis man er to forfattere, så er den ene f.eks. pigestemmen og den anden drengestemmen. Eller også så retter den anden dialogerne til, som vi f.eks. ser det med House of Night serien med P.C. Cast og Kristin Cast. Men det er ikke tilfældet i denne bog, faktisk har begge forfattere den samme skrive-stemme. De skriver begge på alle karakterne og de kan ikke altid selv sætte finger på, hvad de selv har skrevet eller hvad den anden har skrevet. Og det kunne jeg bestemt heller ikke mærke som læser.

Bogen foregår i en moderne verden som vi kender den, i et mindre bysamfund, hvor der lever magikere. I dette tilfælde kalder forfatterne det for Casters - som i Spellcasters. Hmm.. gad vide hvordan det bliver oversat til dansk... tryllerer.... :0))) Ej.. det håber jeg ikke. Kasterer... hmm... måske.. lyder bare lidt for stjernekaster agtigt...

En anden lidt atypisk ting ved bogen er, at vi ser det hele fra fyrens synspunkt - point of view. Hvilket har både sine fordele og ulemper. Det er i hvert fald helt klart et frisk pust, men kvindelige eller pigelæsere har måske lidt sværere ved at leve sig ind i bogen, når de ikke har en kvindelige hovedperson. Og da der er en del kærlighed i bogen, så tvivler jeg på der er ret mange drenge/mænd der læser den.

Jeg elsker sydstatsmiljøet i bogen (ser hele tiden Patrick Swayze som Orry Main for mig... ikke noget dårligt billede vel? :)), og jeg elsker det store tema i bogen der handler om at være misforstået, og hvordan man nemt kan blive ofre for småborgerligheden. Den der ide med at hvis man ikke er præcis sådan og sådan, så er man med det samme stemplet som mærkelig. Argh.. hader inderligt det synspunkt.

Selve handlingsforløbet og især slutningen virker faktisk en smule som om det lider under en masse redigering. Det er ikke så klart som det kunne have været. Og på den måde får man fornemmelsen af at, hovsa, så skete der lige det i stedet for, hmm okay, det var vel nok belejligt. 

Men generelt god historie, spændende karakterer og spændende handling. Handlingen bliver især gjort spændende af at vi har en form for deadline i bogen.

KKKK+

SHARE:

lørdag den 27. oktober 2012

Poison Study anmeldelse



Poison study af Maria V. Snyder, begyndte jeg at læse efter at rigtig mange bloggerer efterhånden har rost den til skyerne. Men med så høje forventninger, så skulle man tro, man kun kunne blive skuffet, men nej... det gjorde jeg slet i. Dette er den første bog ud af tre bøger i serien Study.

Goodreads:

Choose: A quick death…Or slow poison…

About to be executed for murder, Yelena is offered an extraordinary reprieve. She'll eat the best meals, have rooms in the palace—and risk assassination by anyone trying to kill the Commander of Ixia.

And so Yelena chooses to become a food taster. But the chief of security, leaving nothing to chance, deliberately feeds her Butterfly's Dust—and only by appearing for her daily antidote will she delay an agonizing death from the poison.

As Yelena tries to escape her new dilemma, disasters keep mounting. Rebels plot to seize Ixia and Yelena develops magical powers she can't control. Her life is threatened again and choices must be made. But this time the outcomes aren't so clear…
Assassin

Verdenen: Historien foregår i en middelalderagtig verden, som har alt hvad dertil hører med bl.a. magikere. Verdenen er rigtig godt udført og forfatteren tager os med helt ind, hvor man nærmest kan smage giften, der er en stor del af bogen.

Heltinden: Yelena er meget selvstændig og har sine egne faste meninger og hendes overlevelsesinstinkter bliver også sat på en hård prøve. Det virker helt naturligt at hun er sådan, når man først har læst om hendes fortid. Hun er meget let at kunne lide.

Plottet/Handlingen: Ok plot. Ikke noget helt vildt overraskende. Men masser af alting. Konflikter, aktion, spænding mv. Handlingen i sig selv harmonerer meget godt.

Kærlighedshistorien: Hmm.. ja den er der, men... der bliver ikke rigtig brugt særlig meget tid på det, og den bliver ikke rigtig forklaret ordentligt. Altså hvorfor de passer sammen. Så det er virkelig her jeg synes der mangler noget i bogen, for at det havde været en virkelig stor vinder, hvis der havde været bare lidt mere kissing.


Men det aller aller bedste var den måde hvorpå forfatteren gjorde gift til noget spændende og interessant. Det tror man ikke det kan blive vel? Men

Hvis du læser Poison Study, så kan det virkelig anbefales at gå ind på Maria V. Snyders hjemmeside og læse den gratis novelle set fra heltens side. På den måde får vi at se lidt fra hans synsvinkel. Novellen hedder Assassin Study og foregår lige efter denne bog er slut og før bog nr. 2.


KKKKK
SHARE:

onsdag den 24. oktober 2012

Efterårstaptet

Jeg er nu blevet færdig med at læse disse:





Jeg er stadig i gang med eller begyndt på disse: Så mange gode, så dårlig tid til det, da vi nu snart kommer ind i -- Nanowrimo. Der er et par spændende danske emner jeg har gang i nu, f.eks. Skygger fra Oktoberland, som endnu ikke er udkommet, men du kan læse alt om bogen på dens helt egen blog her: http://oktoberland.blogspot.dk/ og så er der Spillets by, som jeg er godt inde i nu, og som er et rigtig godt bud på dansk dystopi. J.K. Rowlings bog... ja hvad kan jeg sige. Den er så langt fra Harry Potter som man næsten kan komme, men hun er bare noget SÅ utrolig dygtig. Det er et helt mesterværk kan jeg godt sige jer, men det kommer jeg tilbage til i anmeldelsen. :0) Hobbitten er den nye paperback fra Gyldendal, i en ny-oversættelse. Utrolig god!





SHARE:

mandag den 22. oktober 2012

Udkommet på dansk i august...


Chatsøstre, #1 Wiccaveninder af Nicole Boyle Rødtnes



Beskrivelse fra Forlag Facet som er udgiveren:
“Det er, som om du er vred på mig,” siger Frederikke.
“Nej, det er ikke det. Det …” Jeg går i stå. Der ligger en øjenvippe på hendes kind. Så må hun ønske. Jeg ved præcis, hvad jeg ville ønske, men man kan ikke stjæle andres ønsker.
“Hvad er det?” spørger hun forsigtigt, og jeg kommer til at tænke på alle de gange, vi har chattet. Du kan fortælle mig alting, Mathilde, det er det, det betyder at være chatsøstre, vi kan fortælle hinanden alt. Vi har ingen hemmeligheder. Og det havde vi heller ikke dengang, men nu …


Mathilde og Frederikke har chattet sammen i tre år, og nu skal Frederikke starte på Mathildes skole. Alt ser ud til at blive helt perfekt, indtil Mathildes ærkefjende Pil blander sig.
SHARE:

lørdag den 20. oktober 2012

Interview med Anne Marie Krüger Rasmussen

I går anmeldte jeg den aktuelle bog af Anne Marie Krüger Rasmussen, Soundtrack. Her fortælle Anne Marie om tankerne bag Soundtrack:

Vi får meget indblik i menneskepsykologi, kunstens verden og vi er både på Bali, København og London mv. Skulle du lave meget research for at lave bogen?
ja, jeg lavede en del research til bogen. Men det meste af det lavede jeg i forbindelse med mit speciale: Sangæstetik - om sangteksters betydning og funktion i litterær sammenhæng. Der kom jeg godt rundt om psykologi og kunst ihvertfald med musikken som kontekst. Da Hector flygter fra Sebastians ulykke var det oplagt at sende ham til Bali, da jeg har boet der i 3 mdr., og derfor sagtens kunne beskrive det miljø han befinder sig i på øen. London har jeg kun besøgt, så jeg har taget mig lidt friheder i beskrivelsen af livet der.


Hvordan har du det med at lave research?
Jeg har ingen problemer med at lave research. Jeg vil nærmest sige, at jeg kan blive lidt besat af det. Hvis jeg prøver at forstå noget, eller søger viden om noget, læser jeg alt, hvad jeg kan finde af informationer om emnet, og det er nærmest det eneste, jeg går op i i den 'periode', hvor det er aktuelt. Jeg lavede utrolig meget research til min første roman Ørnens Skygge. En ting var at kende til de nordamerikanske indianers historie - en anden ting var at prøve at forstå deres livsstil og deres livsfilosofi. I den forbindelse var jeg nødt til at læse romaner af indianske forfattere, skrifter fra deres shamaner samt se indianske film og billedekunst, for at prøve at blive fortrolig med deres virkeligheds opfattelse, både da de levede som nomader på prærien og så som 'byindianere' idag.


Soundtrack er en karakter-drevet bog, brugte du meget arbejde på at lave karakterne, eller kom de helstøbt til dig.
Jeg brugte ikke så lang tid på at lave personerne, da de hver især skulle repræsentere noget specifikt. Julia er det apollinske og naturligvis musikken, mens Hector er det dionysiske og dermed både det fanden-i-voldske og især det melankolske. De andre karakterer har alle de samme elementer i større eller mindre skala. Det melankolske er også tydeligt i Julias mor, mens det ordnede og det fornuftige (apollinske) er at se i både Sebastian, Karen og Hectors forældre. Tom indeholder lidt af alle elementerne, og derfor bliver han fortrolig både med Hector og Julia. Det, der var spændende, var at prøve at beskrive, hvordan Julia langsomt ændrer sig til at blive mere og mere melankolsk, mens Hector får mere og mere styr på sit liv.


Hvordan kom du på ideen til Soundtrack?
Jeg kom på ideen, da jeg arbejdede med mit speciale om sangtekster. Der var to ting, der gav mig ideen. Det første var, at de gamle grækere havde et begreb, der hed Mousike, det var symbiosen af dans, musik, poesi - altså alle de skønne kunstformer samlet under et begreb. Filosoffen og komponisten Richard Wagner tog det begreb op i 1800 tallet, han mente, at meningen med kunsten var at stræbe efter helheden -og skabte derved begrebet Gesamtkunstwerk - en forening af kunstformene og især af litteratur og musik. Jeg tænkte på, om det var muligt at skrive en roman, der netop kunne det - altså samle litteratur og musik og billedkunst i et? Og det er så det, jeg har forsøgt med Soundtrack, og det er derfor, der er så mange referencer til både billedekunst, film, poesi og især - og altoverskyggende- MUSIK.

Det var sådan set den overordnede ide. Men da jeg sad og arbejdede med netop forskellen på det apollinske og dionysiske element, læste jeg et sted, at den eneste medicin, der fandtes mod melankoli, var musik. Det gav derfor fuldstændig mening, at den ene hovedperson skulle være musikken (julia), og den anden skulle være melankolien (Hector). Historien ville så nødvendigvis have en fatal udgang, da musikken aldrig kan overvinde melankolien, men de to elementer vil altid være draget mod hinanden.


Kan du beskrive din arbejdsproces omkring bogen? Fra ide til færdig bog.
Når jeg får en ide, går jeg med den i hovedet længe, mens jeg tænker den frem og tilbage. Og så pludselig en dag, når jeg føler, at jeg er ved at blive kvalt i det, sætter jeg mig til computeren og begynder at skrive, og så skriver bogen stort set sig selv.....


Hvad kan du bedst lide ved skriveprocessen?
Når jeg læser noget, jeg har skrevet og tænker - hvor fanden kom det fra ;) og så kan jeg lide den ro, jeg har i hovedet, efter jeg har haft tid til at skrive. ( med en travl hverdag kan der godt gå flere dage imellem, jeg får sat mig til tastaturet.)


Hvad giver dig de største udfordringer i skriveprocessen?
Jeg kan godt blive rigtig træt af de personer, jeg skriver om, og så mister jeg interessen for dem. I Soundtrack syntes jeg til sidst, at Hector var så mega egoistisk og irriterende, at jeg havde lyst til at give ham et ordentligt spark.


Hvad er efter din mening det vigtigste budskab i Soundtrack?
Der er flere forskellige budskaber i Soundtrack, men det altoverskyggende budskab er, at musik og melankoli ofte går hånd i hånd, at musikken er melankoliens eneste lindring, men at melankoli aldrig kan kureres og hvis man ikke passer på, bliver melankolien direkte ødelæggende for sine omgivelser.


Kan du løfte sløret lidt for fremtidige projekter?
På nuværende tidspunkt er jeg ved at lægge sidste hånd på en magisk-realistisk børnebog om en kræftsyg piges møde med græske guder og fabeldyr. Derudover er jeg i gang med et 4-binds værk (børne/ungdomsbog) om en pige og hendes araberhest, og så har jeg to voksenromaner i mit hoved som jeg slet ikke er begyndt at arbejde med endnu.
SHARE:

fredag den 19. oktober 2012

Soundtrack anmeldelse


Tak til forfatteren for anmeldereksemplaret.

Soundtrack er en dansk udgivelse af forfatter Anne Marie Krüger Rasmussen.

Saxo skriver om bogen:
Julia satte sin bagage fra sig og stak papirerne ned i sin håndtaske sammen med nøglerne. - Her er du minsandten, Hector, du skal bo i nummer 21, så I kan lige så godt følges derop,? sagde damen og rakte fyren hans stak med papir. Han vendte sig mod Julia, og hun blev overrasket over at se, hvor tiltrækkende han egentlig var på trods af hans mutte udtryk. I det samme gik døren op, og to piger trådte ind i kontoret med hele deres oppakning. De smilede til Julia og Hector, og gik hen til skrivebordet for at finde ud af, hvor de hørte til. - Nå, skal vi gå deropad,? spurgte Hector uden at se på hende. Hun nikkede: - Ja, der er vist ingen vej uden om.? Hector og Julia møder hinanden på en skole for særligt kunstnerisk begavede unge. Her knytter de dybe venskaber med deres værelseskammerater og oplever både kærlighed og et tilhørsforhold, som ingen af dem har kendt til før. En pludselig tragedie ændrer dog med ét deres liv, fællesskabet opløses, og de går deres egne veje. År senere krydses Julia og Hectors skæbner, men deres fælles fortid har konsekvenser, som ingen af dem forstår omfanget af, før det er for sent.

Jeg var bange for at dette var en af de typiske danske bøger, som jeg normalt ikke rigtig har lyst til at læse. Bøger der bruger meget symbolik, og går op i det skrevende sprog end i handlingen.

MEN...

Jeg må sige at jeg nød den her bog. Også selvom der var meget symbolik mv. så var der også en historie. Desværre var den noget forudsigelig, men fordi den var så karakterdrevet som den var, så var det en skønt oplevelse. Karakerne var unikke og spændende at følge. Konflikterne indbyrdes var meget interessante.  

Vi følger skfitevis Hector og Julia. OG det er gjort utrolig godt. Det er på ingen måde forvirrende, flowet er rigtig godt og det har nok også noget med at gøre at historien hele tiden er lineær. Samtidig med at det er interessant at følge det fra henholdsvis Hectors og Julias øjne. Desværre så fyldte kærlighedshistorien ikke så meget i handlingen, hvilket jeg selvfølgelig altid synes er øv, for jeg er jo virkelig stor fan af kærlighedshistorier.

Jeg kan også med glæde fortælle, at der kommer et interview med forfatteren på bloggen i morgen, og det har virkelig været dejligt at høre hendes side af bogen. For mit umiddelbare indtryk af bogen var at første halvdel af bogen var fængslende og sidste halvdel startede lidt langtrukket og slutningen virkede lidt for let. Men efter jeg har lavet interviewet med forfatteren, så har jeg nu et helt andet og bedre forhold til bogen. Hvilket bare betyder at der altid er to sider af en sag, især i anmeldelser. :0) Mit problem var nok at jeg ikke rigtig helt fornemmede dybden, jeg var på intet tidspunkt tæt på tåre. Og jeg har let til tårer når det drejer sig om bøger. Men jeg tror simpelthen det er fordi, at jeg synes, at hovedpersonerne tog nogle virkelig dumme valg, så jeg blev en smule irriteret på dem. Selvfølgelig skal der være plads til at karakterne kan være nogle fjolser, men de skal helst indse at de er nogle fjolser til sidst. Det skal helst være en lærerig oplevelse. Hvilket det til dels også var. Men det er der mit problem ligger, fordi det kun var til dels og ikke fuldt ud.

Det jeg virkelig elskede ved bogen er kemien og de forskellige personer. Der alle springer levende ud fra bogen. Den lille familie på toppen. Snobber på toppen, som de bliver kaldt i bogen. At følge deres hverdag på skolen er super spændende og interessant. At de er det sted i livet hvor deres liv vil komme til at forme sig. Det er sjovt at følge hvad der sker med dem. Hvad de forskellige hændelser kommer til at betyde for dem på sigt. Anne Marie har en utrolig evne til at få os læsere til at leve os ind i historien. Og efter interviewet føler jeg nu der er en større og langt højere mening med bogen, en virkelig gennemtænkt bog, som jeg nu virkelig værdsætter at jeg har læst.

Så det er gennemført ingen tvivl om det. Der er selv en lille detalje som at kapitlerne er lavet efter sangtekster. Det synes jeg giver bogen en form for ekstra dimension.

Men desværre desværre desværre rørte slutningen mig ikke. Åh.. det er så ærgeligt for bogen er virkelig virkelig god. En sand fornøjelse at læse. Og jeg kan virkelig anbefale den. Det er bestemt ikke sidste gang at jeg læser noget fra forfatteren.

KKKK+




SHARE:

torsdag den 18. oktober 2012

NaNoWriMo og Saxo-forfatterskole...

Jeg er SÅ klar!!!

Saxo forfatterskole starter den 22 oktober og er bl.a. årsagen til at Lene Dybdahl blev forfatter. Så det kunne blive dig i år.. Meld dig til på: http://forfatterskolen.saxo.com/


Og så skal jeg bare høre den her sang på repeat hele november måned.



NaNoWriMo - National Novel Writing Month!! Yay!! Meningen er at du skal skrive en novelle på mindst 50.000 ord. Dog første udkast. :0) Fra 1 november til midnat 30 november lokal tid. Ideen er at give sig selv et ordentligt kick i røv.... i bagdelen. Skynd dig at melde dig til her:

http://www.nanowrimo.org/


Jeg har gjort det, fordi jeg virkelig trænger til det kick i øjeblikket. Så ligenu går meget af min tid på at pre-plot min historie. Altså ikke at skrive på den, men tage notater og lave karakteropbygning mv. Det har man nemlig lov til. Er det virkelig nødvendig, spørger du nok. Men ja, tro mig du vil blive glad for du havde gjort det, det giver dig mindre lyst til at rykke dine hår ud af hovedet i november.

Mindre lyst, men desværre skal du nok forberede dig på at blive en smule mere tyndhåret. Det er hårdt at skrive en bog. Virkelig hårdt arbejde nogen gange. Andre gang er det, det sjoveste, og det bedste i hele vejen. Men så lige pludselig så er det hele bare noget lort og man har lyst til at sætte sig ned og tude. Hvilket NaNoWriMo slet ikke giver dig lov til, for hvis du gør det, så er du allerede bagefter. :0)

Er det virkelig smart både at gøre Saxo-forfatterskole og NaNoWriMo, spørger du måske også om. Her sender jeg dig et dræberblik, og presser læberne sammen og svarer: Nej, det er det ikke. Men jeg gør det alligevel.. og så måske også HUF novellekonkurrence når vi nu er i gang. :0) Er det at dræbe mig selv... ja! Vil jeg anbefale det til andre... nej! :0)

Men jeg er SÅ klar!

Jeg kommer til at holde jer løbende opdateret om min process på bloggen. Jeg kan helt sikkert ikke lade være. I november er det kun ord der eksistere. Hmm... måske jeg skal lave en madplan og have en måneds mad til at lægge i fryseren... hmm..
SHARE:

onsdag den 17. oktober 2012

Warner Brothers Harry Potter Studio London

Jeg kan virkelig kun anbefale alle der kan lide Harry Potter bøger eller film at tage op og ser studiet hvor det hele blev optaget, i en by over det nordlige London. Selv hvis man ikke var så interesseret i Harry Potter-filmene, er det stadig helt fantastisk at opleve og se hvor meget arbejde der rent faktisk skal til for at lave en film. Jeg siger jer... alle de imponerende detaljer der er i hver kulisse, er virkelig imponerende.

MEN hvis du er Harry Potter-fan, jamen så vil du ELSKE det!

Min forlovede og jeg, tog en tur bus fra London, som købte billetterne for os og vil hente os igen efter tre timer. Umiddelbart var vi bange for, at vi ikke kunne nå at se det hele på så kort tid, så vi fik ikke set det ekstra video materiale man kunne tage med rundt. Hvilket var lidt øv. Men det var svært at vurdere hvor lang tid de forskellige ting tog. Så vi kunne godt have taget os lidt bedre tid. Men pyt skidt, så har vi jo en god undskyldning for at tage tilbage igen.

Det der overraskede mig mest var hvor få børn der var. Der var faktisk ingen! Det var virkelig begrænset. Hvilket bare igen viser hvor dygtig en forfatter J.K. Rowling virkelig er.



Hvis du på et noget tidspunlt planlægger at skulle afsted, så vil jeg helt klart anbefale dig at tage afsted så tidligt som muligt, og på en hverdag, der er MEGET mindre kø og det er ikke mindst meget nemmere at komme til at se noget.





Når man står i studiet føler man at man er en del af noget virkelig stort. Og med rette. 10 år har filmholdet og skuespilleren arbejdet på at skabe magi hjem til os i stuerne. Endnu en gang må jeg tilstå at det er overvældende at opleve hvor meget litteraturen har påvirket, inspireret, glædet og forarget os.


I kø'en kan du allerede se en af de berømte sets fra filmen.



Her er en nyttig plan man kunne bruge hvis man skulle planlægge hvor meget tid man skal bruge hver sted, men... der var altså meget mere at se i Interior Sets end på The Backlot Exterior Sets, selvom det næsten fylder lige meget.


Så begyndte det.... Jeg fik næsten sommerfugle i maven ved at stå der. Jeg tror jeg vil lade billederne tale for sig selv herunder. Jeg har prøvet at begrænse mig. :0)

 
 
 







Sidst på turen kommer man så til deres shop, og der kan man få ALT. Lige fra en minikopi af det store skakbræt fra den første film, til Hermiones kjole fra Juleballet fra den fjerde film.
SHARE:

mandag den 15. oktober 2012

Matched anmeldelse


Første bog ud af tre i serien Matched af Ally Condie.


Forlaget Rosinante skriver følgende om bogen:
Samfundet bestemmer. Hvem du skal elske. Hvor du skal arbejde. Hvornår du skal dø.
Cassia har altid stolet på, at Samfundet vidste, hvad der var det rette for hende. Så da hun på sin store aften får at vide, at det er hendes gamle barndomsven Xander, hun skal matches med, er hun lykkelig. Et kort øjeblik. Da hun kommer hjem og sætter sit mikrokort i portalen, toner en anden dreng nemlig frem på skærmen: Afvigeren Ky, som hun altid har været lidt tiltrukket af. Kan Samfundet begå en fejl? Og hvad sker der, hvis man udfordrer Samfundet og begynder at træffe sine egne valg?



Marched er virkelig en interssant obsavation på hvordan fremtiden ville være hvis vi fik et så kontrolleret samfund. Faktisk vil min politiske side tænke (når den er i sit onde hjørne) at sådan ville verden se ud hvis enhedslisten sad på magten. :0) Mest fordi at hvis det stod til dem så gik vi alle i det samme tøj og fik det samme i løn, og på en måde dræber individualismen. Der er virkelig heller ingen indivudualisme i verdenen i Matched, på tidspunkter er det faktisk helt kvalmende hvor lige og kontrolleret alting skal være. De må ikke engang bestemme hvem de skal være sammen med resten af deres liv, det er fakta der bestemmer det...

Personligt kunne jeg ikke rigtig lide kærlighedshistorien. Men umiddelbart tror jeg også det er meningen at vi ikke skal forstå hvorfor de passer sammen. Så måske vi får den glæde i den næste bog.

Utrolig tankevækkende og godt gennemtænkt bog. Desværre haltede personerne lidt under det miljø de er opvokset i, hvilket ikke gør dem særlig interessant. Så jeg bliver simpelthen nødt til at læse den næste bog i serien.

KKKK+

SHARE:

lørdag den 13. oktober 2012

The Assassin and the Empire review



Den sidste novelle i forhistorierne til Sarah J. Maas nye novelle Throne of Glass.

Goodreads skriver:
Celaena Sardothien is the assassin with everything: a place to call her own, the love of handsome Sam, and, best of all, freedom. Yet, she won’t be truly free until she is far away from her old master, Arobynn Hamel; Celaena must take one last daring assignment that will liberate her forever. But having it all, means you have a lot to lose . . .

This fourth fantastic e-novella gives readers an inside look at the characters who appear in the full-length novel Throne of Glass. Don’t miss out!


Da jeg gjorde denne bog færdig fik jeg meget blod på tanden til at læse romanen, og heldigvis var den lige udkommet på det tidspunkt. 

Den sidste novelle var den mest forudsigelige af alle fire noveller, men det er også i denne bog der sker mest for vores heltinde. Det er virkelig noget af et point of no return vi møder i slutningen af bogen. Og nu er man så godt inde i vores heltinde, at det er virkelig svært ikke at fælde en tårer eller to på hendes vegne. Det eneste jeg vil sætte en finger på ved hovedpersonen er at jeg synes hun er alt for naiv i denne novelle. Det passer slet ikke til hendes personlighed. Så desværre bar den sidste novelle præg af at skulle følge hvilken retning forfatteren vil i, og ikke så meget personens naturlige reationer.

Novellem som helhed flyder godt, præcis som de tre andre har gjort. Super god at leve sig ind i. Skøn novelle.

KKKKK
SHARE:

onsdag den 10. oktober 2012

Me & J.K.

På den første uge solgte JK Rowlings bog, The Casual Vacancy, omkring 499.000 eksemplarer. Derudover var der forudbestilt 2,5 millioner eksemplarer til rundt om i verdenen. Jeg var på udgivningsdagen i London til det eneste arrangement J.K. Rowling holdte i London i anledningen af bogudgivelsen. Vi var omkring 1000 mennesker, så der var fuldt hus i salen i Southbank Center.

J.K. Rowling blev modtaget som en rock-stjerne, og med rette. Hun er virkelig uden tvivl den bedste historiefortæller i verden.

Her er et lille uddrag af aftenen, hvor der også er vidst klip fra efter online live-streamingen var slukket.
Hvis du ikke så live-streamingen og gerne vil se det, så kan du se det på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=82OK7rIb4Zk



Læg især mærke til hvor hurtigt det går med signeringen her til sidst i klippet. Hun skal igennem 1000 mennesker. Og vi stod i 45 min. og der manglede der ca. halvdelen. Så det gik bare stærkt. 

Vi fik endnu en oplæsning efter live-streaming blev slukket, og der lagde J.K. Rowling stemmer til sine personer. Hvilket jeg synes var fantastisk at hører. Tænkt at som den fantastiske historiefortæller hun er, så kan hun også oplæse som en rigtig verbal historiefortæller. 

Der var flere interessante spørgsmål fra salen, bl.a. blev hun spurgt om der var noget hun fortrød at hun havde skrevet i Harry Potter. Hvortil hun svarede, at der var masser, men det var små tekniske ting. Så ingen af dem der døde havde hun fortrudt. Men hun fortrød bl.a. spejlet fra Sirius. Og kortet over Hogwards var lidt for godt, så derfor tog hun det væk og gav det til Harry igen senere.

Hun blev spurgt om hun havde lært at takle døden bedre, efter at have skrevet så meget om den. Spørgsmålet kom en fra The Leacky Cauldron, http://www.the-leaky-cauldron.org/, du kan se hende fortælle om det selv her: http://www.youtube.com/watch?v=gKIQboYsRP8. Hvortil J.K. Rowling svarede at døden stadig optog hende meget, men hun frygtede ikke døden, hun er mere bange for tanken om at forlade sine børn.

Hendes råd til håbefulde forfattere, er at de skal skaffe en agent. (Meget almindeligt i UK&US) Hun mener at den rette vej for at blive professionel er igennem en agent.  For markedet er i øjeblikket overfyldt fordi alle kan udgive, og samtidig er der mindre der læser. 

I klippet ovenfor siger hun også at man bør skrive sig til inspirationen, for hvis man altid skal vente på den, så får man aldrig udgivet noget. 

Det var en fantastisk oplevelse!! Kan anbefales til næste gang hun udgiver en bog. Jeg blev meget rørt flere gange. Sh... fortæl det ikke til min kæreste,, han vil synes jeg var åndssvag. :0) Så jeg skjulte det godt. 

Vi sad på absolut sidste række, så jeg var virkelig heldig med at få billetterne, men jeg sad også klar ved min bærbar, i mine forældres sommerhus, med min iphone som det eneste mulige netværk. Jeg bestilte med det samme den kom på, men alligevel endte vi på absolut sidste række. 

Da jeg stod foran hende, var jeg virkelig starstruck som jeg ellers øvede mig på ikke at være. Hun er sådan en stor gigantisk inspiration. Det var virkelig i et stort øjeblik for mig. Jeg fik dog sagt tillykke til hende og hun sagde tak, og så var man allerede ledt videre. Men hun var virkelig dygtig til at sørge for at få øjenkontakt med en og smile og ja virkelig lægge mærke til at man var der. Og det skal hun gøre med 1000 mennesker... puha... 

Der stod både en person der fik os videre i køen og sagde man ikke måtte stå at tage billeder derfra, og så var der en der sørgede for at vi havde slået op på den rigtige side i bogen og derved var 100% klar. Så var der en der sagde at nu skulle vi gå frem og endelig var der en assistent der tog bogen og gav den til J.K. Rowling. Imponerende nok kunne J.K. Rowling selv få lov at give os bogen tilbage. :0) Og endelig var der en assistent der sørgede for vi kom hurtigt væk. Så der var virkelig styr på det. Men selvfølgelig var det godt at de arbejdede for at vi alle kunne gå hjem med et eksemplar. Selvom de kunne nu godt have ladet mig stå der en halv time og snakket med hende. Huha.. hvor ville jeg gerne udforske hendes hjerne.  

Her er nogle af mine egne billeder fra aftenen:







SHARE:

mandag den 8. oktober 2012

Cover reveal #2

Som sagt før, vælger jeg ikke at vise de nye amerikanske covers, da der går laaanng tid før de udkommer. Men jeg kunne da ikke lade være med at vise den her:



The Elite er næste bog i Kiera Cass' populærer serie the selection. Virkelig skønt cover! Og så flot rød tråd mellem det første cover også. 23 april 2013 kan du købe den fra. 

Goodreads skriver: (Læs ikke hvis du ikke har læst den første bog, du kan i stedet læse min anmeldelse af Selection her: http://karinhald.blogspot.dk/2012/06/selection-anmeldelse.html

The hotly-anticipated sequel to the New York Times bestsellerThe Selection.

Thirty-five girls came to the palace to compete in the Selection. All but six have been sent home. And only one will get to marry Prince Maxon and be crowned princess of Illea.

America still isn’t sure where her heart lies. When she’s with Maxon, she’s swept up in their new and breathless romance, and can’t dream of being with anyone else. But whenever she sees Aspen standing guard around the palace, and is overcome with memories of the life they planned to share. With the group narrowed down to the Elite, the other girls are even more determined to win Maxon over—and time is running out for America to decide.

Just when America is sure she’s made her choice, a devastating loss makes her question everything again. And while she’s struggling to imagine her future, the violent rebels that are determined to overthrow the monarchy are growing stronger and their plans could destroy her chance at any kind of happy ending.

SHARE:

lørdag den 6. oktober 2012

Fifty Shades i mørket (Fifty Shades darker) anmeldelse

Fifty Shades i mørket er netop udkommet på dansk, og er anden bog i E.L. James utrolig populærere erotiske Fifty Shades serie.



Saxo skriver om bogen:
Skræmt af den smukke og forpinte unge succesfulde iværksætter Christian Grays særprægede smag, har Anastasia Steele brudt op med forholdet og startet på en karierre indenfor forlagsbranchen i Seattle. Men begær for Christian overskygger stadig alle hendes tanker og da han foreslår et nyt møde, kan Anastasia ikke modstå fristelsen. De genopliver deres svidende sensuelle affære, og Anastasia lærer mere om Christians gruvækkende fortid. Mest Christian kæmper mod indre dæmoner, må Anastasia konfrontere vreden og jalousien fra en kvinde der kom til hende og Anastasia må træffe den vigtigste beslutning i hendes liv.

Som titlen antyder bliver denne bog endnu mørkere, og er derfor en rigtig god mellembog. Og som den første bog handler denne her også stort set udelukkende om Anastasia og Christian Greys umulige forhold. Deres indre kamp med dem selv og hinanden. - Facinerende indsigt for os læserer.

Jeg ville have ønsket at hun havde holdt ham på afstand bare lige lidt længere. Så hun måske kunne finde ud af hvem hun var nu uden ham. Oh.. well..

I forhold til første bog så synes jeg ikke sexscenerne er når så interessante, faktisk dræber de lidt flowet og gør det hele super langsomt. Anastasia får heller ikke ligefrem nuanceret hendes sprog i denne udgave, hun taler stadig med sin indre gudinde (som var et rigtigt godt redskab i første bog, men nu er ved at være lidt trivielt) samtidig med hun konstant siger: shit, crap, crap, shit, shit, crap.

Jeg elsker når Anastasia tager sine kampe om hendes ret til selvstændighed med Christian, men nogengange synes jeg måske hun giver lidt for nemt op. På trods af min kritik af Anastasias sprog så udvikler personerne sig dog trods alt, især Christian.

Det er absolut en nydelses værdig bog stadigvæk, ingen tvivl om det. Især også hvis du er en af de mange der får et bedre sexliv efter at have læst bogen, fordi den holder sig i nøjagtig samme tone på sexfronten som den første bog. I bogen finder du også et utrolig lækkert maskebal, som lige får et ekstra hak op i sin egen seksualitet.

Jeg kan godt lide denne bog for at den bliver mørkere, og vi får flere dæmoner ud af Christian. Flere lækre konflikter. Det er det der gør bogen utrolig interessant for mit vedkommende. Når to så forskellige personer skal finde en balance fordi de rent faktisk ikke kan undværre hinanden.

KKKKK - bogen får 5 K'er, fordi den stadig kommer til at revolutionere erotik genren, p.g.a. dens originalitet. Dog får den ikke max, fordi den første bog var bedst.


SHARE:

fredag den 5. oktober 2012

Smertensbarn anmeldelse



Mette Finderup er forfatter til denne nye skønne danske fantasy serie, Den Grønne Ø. Her er beskrivelsen af bogen fra Saxo:

Smertensbarn er 1. del i serien Den grænne ø, som handler om den viljestærke vikingedatter Gyrith. Den unge vikingedatter Gyrith kommer til at slå en af gudinden Frejas katte ihjel og bliver derfor forbandet af Freja. Forbandelsen betyder at alle, som Gyrith nogensinde kommer til at elske vil blive taget fra hende og for at forbandelsen ikke skal gå ud over landsbyen overvejer Gyriths forældre, at sende hende væk.

Selvom bogen foregår i vikingetiden, er den altså skrevet i et nudansk sprog, hvilket jeg personligt lige skulle vænne mig til. Jeg sad hele tiden og følte at det var en form for parallelt univers eller at det var ude i fremtiden.

Bogen har via Mette Finderup fået sin helt egen original stemme og det er utroligt forfriskende. Det er især en bog med kant, og det kan jeg rigtig godt lide. Desværre får man ikke ligefrem på nogen måde et forhold eller sympati for hovedpersonen, så det er for mig lidt et stort minus. Gyrith er virkelig en møgforkælet unge, der oveni købet er tilhænger af slaveri. Så hun var bestemt ikke en af de hovedpersoner man havde lyst til at opleve verdenen igennem. Jeg tror dog og håber, at det bliver bedre i de næste bøger, fordi hun ligeså stille lærer af sine fejl, eller så håber jeg hun i det mindste får nogen over nakken. MEN hellere en hovedperson med fejl og kant, end en lille perfekt kvalmende sød heltinde.

Historien er veldrejet, men desværre var bogen, for mig ikke en pageturner. Men som sagt så tror jeg det var på grund af at jeg var en smule irriteret på hovedpersonen. (Okay meget irriteret, især når hun lader sig vrede gå ud over uskyldige væsner!) Historien fejler i hvertfald intet. Den var spændende og overraskende på andre tidspunkter. Det var især også dejligt med en god dansk vikinghistorie.

Slutningen var også meget interessant og det giver mig virkelig blod på tanden til at læse næste bog når den udkommer.

Alt i alt en virkelig god bog som jeg vil anbefale vidt og bredt. Og så er den dansk!

KKKKK

Bogen er venligst sponsoreret af Gyldendal, du kan købe bogen på deres side her
SHARE:

torsdag den 4. oktober 2012

Interview med Mette Finderup


Forfatter Mette Finderup skriver fantasy bøger og humoristiske bøger for børn og unge. Hun er især kendt for sin populære Emmy serie og var sidst aktuel med den første bog i en ny fantasy serie: Den Grønne Ø. Læs min anmeldelse af bogen i morgen her på bloggen.

Læs mere på Mette Finderups hjemmeside: http://www.finderup.dk/




Da jeg hørte om din bog Smertensbarn, tænkte jeg ENDELIG kan vi danskere også. Har du ladet dig inspirerer af de amerikanske YA forfattere i nogen grad?

Ikke rigtigt, men så alligevel lidt. Jeg læste første bind af Twilight dels for at se, “hvad det var for noget”, men også fordi jeg har skrevet universitetsopgave om vampyrromaner, og jeg blev ret provokeret af at læse Twilight. På den ene side synes jeg, at kærlighedshistorien mellem Bella og Edward fungerer rigtig fint i bogen, men på den anden side synes jeg også, at der er for lidt ’rigtig’ vampyr tilbage I Edward. Han var ikke farlig nok for min smag. Og det er uden tvivl en af grundende til, at mændene er, som de er I Smertensbarn. Jeg ville gerne have, at det skulle være en reel trussel for Gyrith at forelske sig i den forkerte mand. At der skulle være noget farligt i dem, der var alvorligt.


Er du i gang med næste bind i serien ”Den grønne ø”?

Bare jeg var. Men jeg har andre serier, der venter. Jeg sidder med de sidste to Emmy-bøger, der er ventet med længsel af rigtig mange piger, og de kræver både tid, opmærksomhed og kærlighed. Men snart.


Plot og spænding er det der driver ungdomslitteraturen, men rigtig mange forskellige aldersgrupper læser dem. Hvorfor så ungdoms prædikatet? Hvad er det der fascinerer dig ved ungdomsgenren?

Jeg ser ikke fantasy som en ungdomsgenre. Min mor er over 70, og hun læser masser af fantasybøger, og jeg har rigtig mange venner over 40, der læser fantasy. Det er, som om der ikke er en alder for fantasy, det er mere et spørgsmål om et særligt mentalitetsfællesskab hos læserne.

Jeg tror sagtens voksne fantasylæsere kan identificere sig med en yngre hovedperson. De har jo selv haft den alder en gang. Jeg tror, det er langt sværere at få unge læsere til at læse bøger med en ældre hovedperson i, for de har ingen anelse om, hvordan det føles at være 68.


Hvad er det der gør fantasy genren god efter din mening?

Fantasygenren er så mange forskellige ting, at jeg ikke synes, det giver mening at generalisere den over en kam. Der er så langt fra Twilight til Game of Thrones, at de ikke kan sammenlignes.

Men jeg tror, fantasy appellerer til en slags mennesker, der gerne vil læse om så store følelser og så store skæbner (og måske behandle deres egne skæbner gennem det), at det ville virke banalt og urealistisk at komme samme skæbner ind i en ellers realistisk fortælling om naboens datter. I fantasy kan man forme verden efter sit plot. Man kan lade betalingsenheden i sit land være små drenge, hvis det passer en. Det er straks langt sværere i en realistisk setting, når vi nu godt ved, at en liter mælk koster 8.95.


Hvordan er din skriveproces? Hvor lang tid tager det for dig fra ideudvikling til den korrekturlæste bog?
Der kan sagtens gå et år eller mere. Jeg skriver en bog igennem mange gange, før den er færdig. Somme tider opstår der undervejs behov for nye personer, der så skal forankres i fortællingen allerede fra start (Arnora i Smertensbarn er sådan en person), og så må jeg begynde forfra. Og somme tider vælter min historie midtvejs, fordi en skurk pludselig fungerer bedre som helt, og så skal hele bogen også skrives igennem igen.


Hvad holder du mest af i skriveprocessen og hvad holder du mindst af?

Jeg holder mest af de dage, hvor teksten flyder ubesværet gennem mig, som om jeg egentlig ikke er forfatteren, men kun et filter, der bagefter kigger op og siger 'Du godeste. Er der virkelig gået fem timer?"
Og jeg holder mindst af de dage, hvor jeg sidder med et helt manuskript på flere hundrede sider, som jeg har lavet korrektur på og nu skal føre rettelserne ind i dokumentet. Hader det, hader det, hader det. Men ingen andre kan gøre det for mig. De kan ganske enkelt ikke tyde min skrift.


Nu har du jo bl.a. boet et år i Irland for at lave research til en bog. Hvor vigtig er research for din skriveproces?

Research er for mig primært vigtig som inspiration i idefasen. Jeg tror, man bør skelne mellem den slags bøger, hvor verdenen egentlig er det vigtigste (som Tolkien), og dem, hvor plottet er det vigtigste. Mine bøger hører afgjort hjemme i den sidste gruppe. Det der sker i mine fortællinger er mere fx 'hvad kjolen gør ved de kvinder, der har den på', end at kjolen er brik-vævet efter en metode, man især kender fra Egtved i den sene Vikingetid. Min research er benzin for min historie - ikke omvendt.


Jagten på den gode historie er meget individuel. Hvad er din opskrift?

Der er ingen opskrift. Man er nødt til både at lytte til hjerne og hjerte. Og skrive, skrive og skrive. Mange overser håndværket, når de vil være forfattere, men det er ikke helt forkert, når sportstrænere regner med, at man skal lægge 10.000 træningstimer, før man er eliteudøver. Ca. det samme gælder for forfattere.


Har du gode råd til forfatterspire om hvordan de kan holde motivationen oppe på det lille danske marked?

Lav en langtidsplan på fx 10 år. Lov dig selv, at disse år vil du i hvert fald bruge på din drøm ... også selvom det går både op og ned (for det vil det gøre) i løbet af de ti år. Og husk dit løfte til dig selv, de dage du sidder med et nyt afslag fra forlaget, eller endnu en gang bliver nødt til at tage et rugbrødsjob ved siden af for at få råd til at skrive. Der kommer også dage, hvor dit forfatterliv er fantastisk, så hold ud!


Til sidst så vil jeg tillade mig at stille dig det spørgsmål du stiller alle dem du interviewer på din blog: Hvilke tre romaner ville du ønske, du selv havde skrevet og hvorfor?

1) Farlige Forbindelser af Choderlos de Laclos. Måske teknisk set den bedste roman, jeg nogensinde har læst (især i forhold til den tid, den er skrevet i: (1782)

2) Prins Valiant af Hal Foster. Ikke en roman, men en storladet tegneserie med rigtige helte, skumle kvinder, magiske sværd og hævn og svig. På mange, mange måder er Hal Foster den største inspiration til mit forfatterskab, fordi jeg læste de første 14 bind af tegneserien ca 500 gange, da jeg var barn. 

3) Den Tidsrejsendes Kvinde F Audrey Niffenegger. Jeg kan ikke helt holde styr på tidsparadokset i denne bog, men det er en smuk, smuk kærlighedshistorie.

SHARE:

onsdag den 3. oktober 2012

Skrivetip #9

Uanset om man er forfatterspire der har gang i sit første forsøg på en roman eller man er en garvet forfatter med flere bøger bag sig, er det vigtigt at blive ved med at "uddanne" sig selv som forfatter. Hvordan gør man så det?

1. Læser og analysere andres bøger

F.eks.
Alt der kan læses


2. Læser bøger om at skrive

F.eks.

How to Write Science Fiction & Fantasy af Orson Scott Card

Dynamic Characters af Nancy Kress

Your Writing Coach af Jurgen Wolff

On Writing Romance af Leigh Michaels

Skriv så det fænger af Teddy Petersen

Manual til Skrivekunsten af Robert Zola Christensen

The Seven Basic Plots af Christopher Booker


3. Følger diverse blogs om at skrive

F.eks.

http://writerunboxed.com/

http://ollinmorales.wordpress.com/

http://www.publishingcrawl.com/

http://storyfix.com/

http://www.therenegadewriter.com/

http://skrivekrampen.blogspot.dk/
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig