Til gengæld har jeg haft mange tankesmerte over mit skriveri. Som om det er noget nyt, fristes jeg til at sige. Sagen er den at jeg er frygtelig perfektionistisk, og ærligt så føler jeg ikke at jeg er god nok til at skrive sådan rent sprogligt. Det er kun i meget sjældne perioder hvor det virkeligt køre godt, men det er sådan nogle perioder hvor jeg har mega overskud og det er ikke noget jeg har særlig tit. Så hver gang jeg sætter mig til tasterne så dukker den indre kritiker op, og egentlig burde jeg så bare sige til mig selv, jamen så er det jo ikke det at skrive fiktion jeg skal. Gid det var så nemt. Men mit hoved er fyldt med ideer og dialoger mellem karakterer der kræver at blive hørt. Og pr erfaring ved jeg at jeg har det bedre sådan rent tilstandsmæssigt hvis jeg skriver. Jeg er mere i balance og min hjerne har fået afløb for masser af tanker, så har jeg mere fed når jeg ikke skriver.
Så løsningen vil jo nok bare være at sætte sig ned og bare skrive. For man bliver jo aldrig bedre hvis man ikke gør det! Og jeg beundre virkelig dem der bare kan sætte sig ned og skrive. Ja både til skrive arrangement med Sarah J. Maas i USA og da vi stod i kø til the Daily Mail live show så jeg en person der simpelthen satte sig ned, på fortovet, eller i signeringskøen og bare sad og skrev. Var jeg vildt jaloux.. ja det tror jeg nok jeg var. Stod jeg og tænkte over hvor meget tid jeg spildte på at stå i kø? JA! Jeg var nærmest ildglødende.
Jeg har haft travlt med at planlægge bryllup og bryllupsrejse i sommerferien, og jeg har det godt med at min roman kommer lidt på afstand, men det er ingen undskyldning for så ikke at skrive på noget andet imens. Men det er fint med alle de gode intentioner. Rom blev jo ikke ligefrem bygget ved at arkitekten sad og tænkte om den stilart ville være bedre end det han har lavet nu. Rom blev bygget fordi der var aktiv handling.
Så jeg har været i gang (læg mærke til at jeg ikke har planlagt noget, men taget handling med det samme ;0)) med at få overblik over alle mine skriveprojekter, og så har jeg simpelthen sat dem i system. Dernæst har jeg lavet et skrivehjørne til mig, og fortalt min mand at når jeg sidder her, så arbejder jeg. Det giver utrolig godt at sætte mig et fysisk andet sted end ved min stationær som jeg bl.a. bruger til sjov og ballade. Det er så nemt at sige: Ahh.. jeg kan lige se det næste afsnit af Once upon a time, så kan det være jeg bliver mere inspireret bagefter. Og det der altid sker bagefter er at telefonen sikkert ringer, eller så er der lige en kommentar på bloggen der skal besvares, og hov jeg kom da lige i tanke om den der anden vigtig ting jeg skulle gøre.
Overspringhandligner længe leve, og hvorfor er det så lige at man overspringshandler fra noget som man rent faktisk elsker at lave? Er det fordi man er bange for resultatet? At man ikke er god til det man elsker at lave? At man er en fiasko… Ja tankerne er mange og dræbende, og det ironiske er at hvis jeg bare skrev lidt så var mit hoved ikke nær så fyldt med tanker.
Så nu vil jeg ud og gøre noget aktivt før den her post bliver endnu en overspringshandling. Jeg vil pille hele min bog fra hinanden. Jeg vil finde ud af hvad det er jeg brænder for at fortælle med den her historie. Hvilke scener jeg brænder for at fortælle, og finde ud af hvorfor de er vigtige, og hvordan min karakter kommer dertil.
Jeg håber i har en god og hyggelig søndag.
Ingen kommentarer
Send en kommentar