torsdag den 30. april 2015

April læsestatus 2015



April har været en hel fantastisk læsemåned. Ikke mindst på grund af Dewey readathon, men også fordi jeg generelt har haft store læseoplevelser, såsom 'The Ocean at the End of the Lane', 'Skammerens datter', 'Alt det lys vi ikke ser'. Endnu en Katherine', 'Sapphire Blue'. I alt har jeg læst 12 bøger:


Den hvide væbner #1 af Sara Ejersbo Frederiksen
Skorpionbjerget #5 af John Flanagan
Blindskud af Jakob Fälling
Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
Skammerens datter #1 af Lene Kaaberbøl
Ind i labyrinten af Sigge Eklund
Paranormalcy af Kiersten White
The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman
Sapphire Blue #2 af Kerstin Gier
Den kulsorte protokol #3 af John Stephens
I et hav af lyseblå skjorter af Amanda Holman Brogaard og Susanne Holman
Endnu en Kathrine af John Green

(plus to børnebøger)




Månedens to bedste bøger

Den her er da helt umulig! Men omvendt så er den faktisk også ret nem.

 
 




Månedens to bedste YA's








Månedens to mest skuffende bøger

De var ganske enkelt de to bøger jeg synes mindst om.







Månedens to bedste covers

Den er svær, men jeg drages mod både Sapphire Blue og Alt det lys vi ikke ser. The Ocean at the End of the Lane, der foretrækker jeg faktisk det andet bogcover - det som jeg ikke har. Det er rigtig flot.








Månedens to mindst tiltalende covers

Ironisk nok er det de to samme, som de to bøger jeg var mest skuffet over. Ind i labyrinten er mindst tiltalende, fordi den er totalt misvisende for indholdet.







Bogen jeg er mest stolt over

Skammerens datter, fordi det er danske fantasy. Se vi kan jo godt, Danmark!

SHARE:

onsdag den 29. april 2015

Den kulsorte protokol

Den kulsorte protokol

Forfatter:
Serie: Bøgerne fra Begyndelsen #3
Originalsprog: Engelsk
Genre: Fantasy
Målgruppe: Børn og unge, og andre fantasy-værdsættere
Udgiver: Forlaget Alvilda

Tak til forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret
















Kate, Michael og Emma har indledt en hæsblæsende jagt på Dødens bog. De skal finde den, før Magus får fingre i den. For gør han det, vil alle tre bøger fra Begyndelsen være samlet på ét sted, og deres forenede energi vi udløse en ustoppelig kraft. Emma er sidste brik i det store skæbnepuslespil, og hun bliver tvunget til at konfrontere de mørkeste sider af sig selv, såvel som de rædselsvækkende uhyrer og ånder, der bor i de verdner, hun må rejse igennem. Kun hvis hun formår at mestre den sidste og farligste bogs kræfter, vil hun, Kate og Michael kunne redde verden fra en altødelæggende krig. Selve det stof, tiden er gjort af, falder fra hinanden, da Emma tager ud på sin søgen efter en afslutning – god eller dårlig – på det episke eventyr, hun, hendes forældre og hendes søskende er blevet hvirvlet ind i.


Jeg følte det som evigheder siden jeg har læst de to første bøger i serien 'bøgerne fra begyndelsen', men heldigvis faldt jeg uden problemer ind i historien. Faktisk var gensynet med historien en stor overraskelse, for jeg havde ikke regnet med at bogen havde sat sig så meget i mig, at det for mig føles som at besøge gamle venner. Det overrasker mig fordi, at jeg synes der manglede karakterdybde i bøgerne, men det var virkelig bare en skøn fornøjelse at gense karakterne, og følge dem på deres jagt efter den tredje og sidste bog.

'Den sorte protokol' er da også på alle måder en hæsblæsende konklusion, på en vidunderlig fantasifuld historie. Bogen fortsætter i præcis samme stil som de to forgående bøger, og det synes jeg fungere helt perfekt. Nogle gange kan man godt savne at de sidste bøger bare virker som en fortsættelse, og ikke en stor konklusion, men her fungerer det både som en stor konklusion og som en selvstændig historie for Emma.

Jeg elsker gensyn med alle de gamle fantastiske karakterer og skabninger, og det var også en fornøjelse at møde et par nye - det var faktisk hylende morsomt. Jeg havde et par høje latterudbrud et par gange undervejs pga. et nyt bekendtskab i bogen.

'Den sorte protokol' er på alle måder en fantasifortælling, som jeg elsker at drømme mig væk i. Den fantasifulde verden føles så levende og på alle måder magisk, med både dværge, elevere, drager, troldmænd, kæmper og andre mystiske væsner.

John Stephens får sluttet serien af på en rigtig flot måde, faktisk helt perfekt efter min mening, fordi den ikke er 100% lyserød, hvilket falder godt i tråd med flere af forfatterens tematikker i bogen. Forfatteren får fremhæver nogle skønne tematikker som for eksempel vigtigheden af familie og kærlighed og ja livet generelt.

'Bøgerne fra Begyndelsen' er virkelig en dejlig serie hvis man er til det lidt mere epic fantasy skrevet i børnehøjde, men som bestemt også taler til os voksne fantasy-nørder.
SHARE:

tirsdag den 28. april 2015

Ind i labyrinten

Ind i labyrinten

Forfatter:
Originalsprog: Svensk
Genre: Krimi/spændingsroman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens Forlag


Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret




















Siden datteren Magda forsvandt sporløst for et halvt år siden, har psykologen Åsa isoleret sig. Det eneste, der får hende ud af sengen om morgenen er kampen for at finde sit barn. En kamp, hun er temmelig alene om at kæmpe, for politiet har kastet mistanken mod hendes mand Martin, som var den sidste, der så Magda, før hun forsvandt. Martins nære medarbejder, Tom, bliver rystet, da det går op for ham, at Martin afhøres som mistænkt i forbindelse med opklaringen af sagen, og han beslutter sig for at undersøge, hvad der skete den dag, Magda forsvandt.



Det tog mig langt tid før jeg kom i gang med den her bog. Årsagen ligger i, det desværre alt for misvisende danske cover design. Da jeg først så bogen, var jeg overbevist om at det var en fantasyroman. Måske især fordi Maze Runner var yderst aktuel på det tidspunkt. Da jeg så fik den i hånden stod der spændingsroman nede i hjørnet af bogen, og det havde jeg ikke set før, og det ødelagde lidt min lyst til at læse bogen. Jeg kunne ikke helt forene forsidens udtryk og hvad der ellers stod om bogen på bagsiden.

'Ind i Labyrinten' er en spændende og virkelig vel-udtænkt bog, faktisk var den lidt genial flere steder. Jeg må bare indrømme at jeg slet ikke kunne forene mig med bogens fortæller-stil. Starten var utrolig hård at komme igennem og desværre var det ikke helt nok til at jeg have bare lidt interesseret i at læse videre. Men nu er jeg jo typen der skal læse en bog til ende, koste hvad det vil. I det her tilfælde faldt det ud til bogens fordel. Der er en mening med galskabet og den misvisende labyrint på forsiden.

Bogen her er dybere end den typiske spændingsroman, og det får den også rigtig meget ros for. For mig er der bare ingen balance. Historien vælter hele tiden lidt til den ene side og lidt til den anden, og jeg var stortset mest irriteret på bogen, men som sagt var der andre tidspunkter hvor jeg virkelig værdsatte Sigge Eklund for den fantastiske forfatter han er. For han præstere virkelig noget her, det kan jeg sagtens se og endda værdsætte, det var desværre bare en middel læseoplevelse for mig - men nu har jeg jo heller aldrig været så god til de spændingsromaner - især ikke når jeg tror jeg skal til i gang med en fantasyroman.

SHARE:

mandag den 27. april 2015

Penguin Drop Caps

 

Da jeg i sin tid opdagede Penguin Drop Caps serien var jeg total skudt i ideen og vidste at jeg bare måtte eje alle bøgerne. Hvis jeg skal prøve at forklare hvorfor jeg absolut ville eje alle bøgerne, så tror jeg det var en kombination.

På det tidspunkt var jeg for det første lidt øv over at jeg ikke kunne se nogen mening i at arrangere min bogreol efter regnbuens farver. Jeg synes det var SÅ flot. Siden har jeg dog lidt lært at værdsætte det farvemønster bøgerne danner når de står opdelt i serier. Jeg kan nemlig ikke holde ud at splitte serier ad. Det er helt forkert i min verden. Så da jeg så at Penguin Drop Caps var en serie, i regnbuens farver, så spillede det helt klart ind. Især fordi det er lavet så gennemført som det er.

Derudover elsker jeg typografi - det er en arbejdsskade - og Penguin Drop Caps har de flotteste typografi bogstaver. Jeg elsker hvordan man f.eks. har taget de klassiske påfuglefjer fra Pride and Prejudice og lavet et smukt A ud af. Et A for Austen. Et B for Brontë osv.

Samlingen er nu endelig helt fuldført og min helt alene (bortset fra alle de andre der også har dem ;0))  De danner nu en smuk, smuk, smuk regnbuefarvet række på min reol. Et roligt mønster mellem reolens andre farvespil.









Hvis man tæller hvor mange af dem jeg har læst, så er det faktisk ret hurtigt overstået. Jeg har nemlig kun læst to af bøgerne. Den ene har jeg læst før jeg begyndte samlingen. De to bøger er Pride and Prejudice og Moby-Dick. De to bøger kan næsten ikke være længere fra hinanden for mit vedkommende. Moby-Dick var for mig en trættende læseoplevelse. Den var virkelig hård at komme igennem. Jeg har ikke lyst til nogensinde at genlæse den. Hvorimod Pride and Prejudice har grebet fat om mig fra første side, og det er nok den bog, foruden Harry Potter, jeg vil genlæse mest.




Jeg har planer om at læse alle bøgerne på et eller andet tidspunkt, men der er nogen jeg ser særligt meget frem til end andre. Jane Eyre - selvfølgelig. Har jeg villet læse i evigheder. Voltaire har jeg af en eller anden mystisk grund villet læse siden omkring min konfirmationsalder hvor jeg første gang stødte på navnet. Det var en karakter der nævnte det i en tv-serie jeg så, en historisk tv-serie, hvor det blev set ned på at kvinder læste Voltaire - og siden har jeg villet læse ham. Mere skulle der ikke til åbenbart.

Great Expectations og Middlemarch har jeg også villet læse rigtig rigtig længe. Jeg elsker de historiske perioder og så er de jo højt elskede klassikere, så man kan da umuligt blive skuffet. Zafón har jeg kun for nyligt hørt om, men det jeg har hørt er kun roser til skyerne, så det er et must read. Steinbeck fik jeg lyst til at læse med de samme jeg så bagsidecitatet:

"Perhaps that might be the way to write this book - to open the page and let the stories crawl in by themselves."



SHARE:

lørdag den 25. april 2015

Deweys read-a-thon - opdateres løbende de næste 24 timer

Hvad er Deweys read-a-thon? Find ud af det her





13:10 Jeg er SÅ klar.

Målet er at nå mere end 1000 sider, og de bøger jeg har udvalgt har i alt et sidetal på 1853 - så det er nok lige i overkanten. Men som udgangspunkt regner jeg ikke med at læse så meget i nat, eftersom jeg aldrig kan læse når jeg er træt. Men hvis nu jeg med et trylleslag godt kunne, så skal der i hvert fald ikke mangle en bog. ;0)


13:35 Første bog ligger klar og venter. Jeg har besluttet at gå i gang med Paranormalcy først, da det er den jeg mindst ved om jeg vil kunne lide. Tror måske jeg har mest overskud til den type bøger i starten af read-a-thon, end senere hen.




14:00 Så er starten gået.

Jeg glæder mig sådan til det næste døgn at springe ud i forskellige boglige eventyr. - Som I nok kan se så bliver det ren fantasy-blis.

Jeg glæder mig til at følge jer andre skønne mennesker og jeres læsninger.

Som sagt så starter jeg med Paranormalcy, og en kage. (Ingen readathon uden kage, har jeg ret?)

Rigtig god fornøjelse til alle jer der deltager.




14:19 Okay, den her bog var slet ikke som jeg havde forventet. Men det er som udgangspunkt ikke nogen dårlig ting.

15:29 Imens jeg sidder og læser den her actionfyldte fantasy, får jeg pludselig en ide. Jeg vil klikke en ny bog hjem for hver bog jeg læser!

16:20 195 sider inde i Paranormalcy. Jeg kan ret gode lide skrivestilen, og at historien er anderledes end mange andre bøger som jeg har læst i dens genre. Jeg troede det var noget a la 'Shadow Falls' serien. Den er imidlertid helt sin egen.

17:16 Manden min er gået i total oprydningsmode, mens jeg sidder og læser. Det kan jeg godt vænne mig til det her.



17:47 Nu vil vi ned efter noget så sund som grill mad. :0)

18:18 Paranormalcy er nu afsluttet - 335 sider og aftensmad spist. Næste bog begyndes: The Ocean at the end of the Lane. Yay.




18:49 Wow.. den her bog er virkelig smuk. Hvorfor har jeg dog ikke læst den før.

18:54 Klikkede lige en bog hjem for færdiggørelse af Paranormalcy. Brugte mit plusabbonment hos Saxo, men de har tilsyneladende fået et voldsomt dårlige udvalg siden sidst! Heldigvis havde de Faery Tales af Carol Ann Duffy - som er noget så flot, og som jeg har set inde hos Rikke fra Paperback Castles, der læser den i forbindelse med readathon.



 

19:44 Vi hygger.

20:37 Vendt den sidste side i The Ocean at the End of the Lane og wow, jeg har ikke ord for hvor fantastisk den var. Det var virkelig magisk.





20:44 Det var 240 sider. Altså har jeg læst 575 sider i alt, indtil videre. Jeg har lige klikket mig en ny bog hjem - igen det er lidt svært at finde noget på saxo af det jeg gerne vil have i øjeblikket. Men jeg har klikket Watership Down af Richard Adams, hjem, og opsagt mit saxo plus abonnement.

Nu er det tid til at tage til London. Så nu vil jeg gå ud og lave noget te.



 


21:21 Sapphire Blue starter rigtig godt ud.

00:25 Jeg mangler ikke så meget i Sapphire Blue, maks en times tid mere, men jeg kan simpelthen ikke koncentrerer mig længere, på trods af at den er helt vildt god.

Så jeg vil smutte i seng, godnat, og god fornøjelse til jer der stadig holder jer vågen. Ses i morgen til slutspurten.



09:32 Godmorgen. Eller, jeg har været oppe nogle timer. Men det var så hyggeligt at blive der i sengen og læse. Jeg har nu færdiggjort Sapphire Blue, og jeg elskede den. Så jeg blev nødt til at klikke fortsættelsen 'Emerald Green' hjem, som min lille gevinst-bog - for den har jeg ikke i forvejen.

Nu vil jeg starte på den fjerde og nok sidste bog jeg kommer til at læse i denne Readathon: 'Den Kulsorte Protokol'



11:01 Jeg var bange for at det ville være svært at komme ind i historien igen, fordi det er så lang tid siden jeg har læst de to første bøger i serien, men 'Den Kulsorte Protokol' gør det meget nemt for mig.

13:41 Så blev jeg færdig med 'Den Kulsorte Protokol' et skønt fantasy eventyr om familie og kærlighed. En rigtig dejlig slutning på en skøn serie.

13:52 Jeg bruger de sidste par minutter på at kigge rundt på alle de andre deltagere, og for at kigge på hvilken bog jeg skal klikke hjem som den sidste. Jeg kan ikke nå at gå at komme rigtig i gang med Half Wild, men det ville også have været fantastisk hvis det var tilfældet.

Den sidste bog jeg får klikket hjem nu har jeg besluttet skal være Sarah J. Maas' nye serie: A Court of Thorns and Roses. Det er næsten helt ideelt at det skal være den, fordi dette readathon virkelig har stået i fantasy-bogens tegn.

14:00 Klokken er slået 14, og Readathon er nu officielt over for denne gang. Hold da op det har været fedt. Jeg har ikke været nær så meget med på sociale medier som jeg havde troet. På plus siden er det jo fordi bøgerne har været så gode at de hele tiden har krævet min opmærksomhed. Jeg har virkelig læst fire skønne og meget forskellige fantasy, men alle gode af hver deres årsager.

Jeg har nydt at tilbringe tiden ved The Duck Pond. Jeg har opdaget nye paranormale væsner. Jeg har nydt at tilbringe tid i London hos en secret society, jeg har nydt at rejse i tid, at sidde på ryggen af en drage og få en ny bedste ven i en kæmpe.

Jeg nåede mit mål, og faktisk mere end forventet. 4 bøger blev der læst. 1375 sider. Jeg har nydt at følge med hos jer andre, både på sociale medier men også på jeres blogs. Jeg håber jer der ikke deltog har fundet inspiration blandt de mange vendte sider I bogbloggerland.

Hvor er jeg glad for jeg deltog. Det har virkelig været en fornøjelse. Tak fordi I fulgte med! Det må vi gøre igen om 6 måneder!






SHARE:

fredag den 24. april 2015

Sådan laver du dine egne skattejagter

Sådan laver du dine egne skattejagter

Forfatter: Katrine Skovgård
Illustrator: Iben Klokker
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle der elsker skattejagter - primært til børn
Udgiver: Turbine forlaget


Tak til forfatteren og Turbine forlaget for anmeldereksemplaret











 







Mangler du en aktivitet til børnefødselsdagen, en anderledes mors dags-gave, eller skal du stå for underholdningen til næste firmafest? I denne bog finder du opskrifter på traditionelle og alternative skattejagter til alle lejligheder.



Katrine Skovgård kender jeg gennem HUF. Denne bog er hendes første bogudgivelse, og selvom hun skriver godt fiktion så er det dog helt ideelt at hun udgiver den her fagbog. Hun er nemlig fuldstændig passioneret omkring skattejagter - og ja hun driver endda sin egen skattejagtsfirma, hvor hun bl.a. har været ude i en hel by og lave skattejagter for dem.

Grunden til jeg i målgruppe skriver primært børn, er pga. bogens illustrationer. Jeg tror helt sikkert det primært er børn der tiltrækkes af illustrationernes stil. Selve indholdet kan dog sagtens bruges og læses af alle der elsker skattejager (og hvem gør ikke det - der er jo en skat for enden af enhver skattejagt) og som har brug for en konkret guide til hvordan man laver sådan en.

'Sådan laver du dine egne skattejagter', er lige til at gå til. Der er ikke nogen lange beskrivelser af hvordan skattejagter blev til, eller nogen fiktiv historie om en sørøver. Nej, her er korte og præcise opskrifter på forskellige skattejagter og hvad man skal bruge til dem. Bogen er opdelt i 'de lette', 'de lidt sværere', 'dem til højtider', 'koder og gåder' og sidst men ikke mindst så er der et afsnit om 'skatte' - hvor der findes en opskrift på hvordan man laver en chokoladeskattekiste. - Jeg elsker den ide! Skattejagterne er desuden inddelt i alder, legetid, forberedelsestid og antal deltagere - et simpelthen fantastisk redskab til hvis man lige står og mangler en skattejagt til f.eks. en børnefødselsdag. Det giver et hurtigt overblik. Bogen er rimelig hurtig at løbe igennem, og det er nok en fordel, selvom jeg gerne ville have haft endnu flere ideer.

Skattejagt-ideerne i bogen, er for mit vedkommende, en blanding af gamle bekendte og helt nye - jeg har nærmest lyst til at prøve dem lige nu og her. Skattejagterne vække så absolut eventyrlysten og jeg glæder mig allerede til at bruge nogle af ideer fra bogen, på mine venner.


SHARE:

torsdag den 23. april 2015

Min read-a-thon bogstak

 

Hold op hvor er det svært at vælge en bogstak til Read-a-thon, jeg har hele tiden lyst til at tilføje flere titler, selvom jeg ved at jeg umuligt kan nå dem alle sammen. Så jeg skal altså begrænse mig. Ja, det er jo nok ikke min stærkeste side.

Dertil kommer at jeg har specielle læsevaner. Jeg kan ofte have behov for at lægge en bog fra mig og samle en ny op, særligt hvis bogen begynder at irritere mig en smule. Så skal den en tur i 'fryseren' mens jeg hygger mig med en anden bog, og håber at bogen skammer sig så længe. Indtil jeg føler den har skammet sig nok, og så efterlader den anden bog for en stund, og læser videre i den første. - Ja det sker faktisk forbavsende ofte, og jeg har for længst accepteret at sådan læser jeg åbenbart.

Men ved Dewey har vil jeg rigtig gerne bare læse en bog af gangen. Først og fremmest fordi det er nemmere at holde styr på, og det er nemmere at opdatere bloggen på den måde. Især fordi hvis jeg læser tre bøger på samme tid, nok først vil blive færdig med dem ret sent i forhold til hvis jeg bare læste en af gangen, og så er der ligesom ikke rigtig noget at opdatere i bloggen.

Planen er at jeg vil lave en løbende opdatering, og skriver lidt om hvad jeg synes om bogen, og hvornår jeg starter og slutter den.

Så det kræver altså at bøgerne skulle være nogen jeg var sikre på at jeg ikke ville have lyst til at putte i 'fryseren'. Så selvom mit oprindelige mål var at gå efter korte bøger, så er valgene faldet på tre kortere og to tykke bøger.

Så her er hvad jeg lige er blevet enig med mig selv om for 2 minutter siden:





Neil Gaiman går man jo aldrig gal i byen med, og The Ocean at the End of the Lane, lyder simpelthen så skøn, at jeg er sikker på det er en vinder.

Jeg elskede Ruby Red - og havde mest af alt lyst til at læse videre på Sapphire Blue, men gemte den til en regnvejrsdag. Nu er Dewey ikke ligefrem en regnvejrsdag (håber jeg ikke i hvert fald) men den er jeg 100% sikker på at jeg også sagtens vil kunne læse, og tilmed elske at læse, i et stræk.

Paranormalcy er lidt en satsning. Jeg har kun læst en kort novelle af forfatteren før, men hendes skrivestil virkede lige som noget for mig, og det gør beskrivelsen af bogen især også. Den har også længe været på min must read soon liste.

Den kulsorte protokol er jeg spændt på. Jeg har nydt at læse de to første bøger i serien, og jeg er rigtig spændt på at se hvordan historien ender.

Half Wild tror jeg også er en sikker vinder. Jeg var ret grebet af Half Bad, da jeg læste den, og jeg synes Sally Green formår at få mig hurtigt inddraget i historien. Det er et kæmpe plus.





Disse bøger herunder har været planen at jeg skulle læse til Dewey rigtig længe, både fordi de ikke er for lange, og fordi de lyder som noget for mig. Men fordi jeg ikke har læst noget af forfatterne før (undtagen en enkelt børnebog af Line Kued Knudsen) så vil der være stor risiko for 'fryser' effekt. Men jeg har valgt at have dem i en reserve stak. Hvis nu jeg skulle få brændende lyst til at læse om zombier, lige pludselig så er den lige ved hånden.





Det var det. Nu glæder jeg mig bare helt vildt!

Er I tilfredse med jeres stak? Har I også været (næsten) lige så håbløse som mig med at udvælge?
SHARE:

onsdag den 22. april 2015

Danmark læser




I morgen (eller i dag alt efter hvornår du læser det her) starter Kulturministeriets kampagne 'Danmark læser' hvor frivillige landet over uddeler 100.000 bøger, i håbet om at det vil få danskerne til at læse noget mere.

Der uddeles 5 bøger, der nøje er udvalgt af danske forfattere, udgivet af danske forlag. De 5 bøger er:

Drager over Kabul af Morten Hesseldahl
Den sønderjyske farm af Erling Jepsen
Hævn af Robert Zola Christensen
Og sådan blev det af Maren Uthaug
Bavian (noveller) af Naja Marie Aidt

Dagen bliver fejret med masse af forskellige events. F.eks. har Arnold Busck et arrangement hvor man kan bytte bøger. Men der sker også noget rundt omkring i lokalområder. Du kan se et program på hjemmesiden, http://www.danmarklaeser.dk/


Hvis du ikke er en af de heldige og få en bog, så kan du altså downloade dem ganske gratis på dagen, samt høre dem på lydbog. Det kan du gøre lige her: http://www.danmarklaeser.dk/e-bog/ og her: www.dr.dk/bogdag 

Du kan også følge med på de sociale netværks og se hvad danskerne synes om tiltaget eller bøgerne under #danmarklæser





Lidt om DEWEY:

Senere i morgen (eller i dag) regner jeg med at jeg har styr på min read-a-thon bogstak. Den har virkelig ændret sig meget her de sidste par dage og jeg ved ikke helt om den er der endnu. :0) Men jeg har sat en deadline for mig selv, som er i morgen. Ellers kunne jeg jo nok blive ved. Det er så fantastisk at vælge bøger ud man ser frem til at læse, jeg har lyst til at vælge mange flere end jeg overhovedet kan læse. Præcis som når jeg tager på ferie.
SHARE:

tirsdag den 21. april 2015

Blindskud

Blindskud

Forfatter: Jakob Fälling
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge, 12-15, primært drenge
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret





















Niklas' storebror, Sebastian, har været soldat i Afghanistan. Siden han kom hjem, har han fjernet sig fra resten af familien – og har isoleret sig i kælderen med computerspil og hash. En dag, da Niklas og hans venner spiller hardball i skoven, går det galt: En af drengene bliver såret og forsvinder, og nu har Niklas for alvor brug for sin storebrors hjælp. Men måske er det allerede for sent?



Blindskud er en lille kort bog om store emner. Den handler både om familieforhold i krise, krig, kammeratskab og om at finde sig selv. Kort sagt bogen er for dem der ikke gider læse så længe, men gerne vil have at der sker en masse når der gør. Derfor tror jeg også bogen primært er til drenge, især fordi den handler om krig, brødrekærlighed og kammeratskab. Bogen er helt klart set fra en ung drengs synspunkt - godt nok høre man om hvordan familien bliver påvirket af Sebastians tilværelse som (tidligere)soldat i Afghanistan, men den når ikke ud og forsøger at fortælle en synsvinkel fra alle i familien. Det kan den selvfølgelig heller ikke når den var så kort, men det er også derfor at jeg ikke selv var så vild med bogen, men nu er jeg jo også langt fra målgruppe.

Principielt set så opnår 'Blindskud' det den skal, og ikke rigtig mere end det. Bogen gør ikke noget større væsen af sig. Dog er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at Jakob Fälling har et helt fantastisk indblik i hvordan det er at være Sebastian og familie til ham. Jeg synes måske bare ikke helt han formår at få det til at ramme læserne på følelsesregisteret. I hvert fald ikke til de lidt ældre unge. Men jeg tror 100% at en bog for en 12-13 årig dreng, der helt sikkert vil være super godt underholdt. Sproget og karakternes tonefald er tidssvarende og det giver derfor historien en skøn troværdighed.
SHARE:

mandag den 20. april 2015

April sidst

April er altid sådan en dejlig måned synes jeg. Den plejer altid at betyde bedre vejr, lysere dage og mere energi. Sidste år i april skrev jeg om bloggens nye struktur (en struktur som faktisk til dels stadig holder og som jeg er glad for), jeg skrev om et nyt tiltag med vlogs, som ikke helt blev til så meget. Det der med at lave vlogs er hyggeligt, især at se andres, men jeg er virkelig ikke særlig god til det.

April bød også på nogen af årets bedste læseoplevelser:

 






Jeg føler også lidt jeg skal nævne Outlander - selvom jeg blev rigtig skuffet over den, så var den alligevel med til at forme min april måned.


Og så var jeg et smuk omkring for at se hvordan en skolebogsmesse så ud.


 


Påsken blev tilbragt i Skagen som den altid gør - undtagen lige i år. Det betyder altid skønt selskab og dejligt mad. Desuden var vi til den sædvanlige lækre påskefrokost.




Vi holdte også brætspilsaften med vores venner, en tradition som vi håber at genoptage. Det var noget så sjovt. Vi spillede blandt andet det nye spil jeg havde fået ind af døren, fra Kickstarter - Marrying Mr. Darcy. Et helt igennem fantastisk spil!


 


Jeg mødtes med en måske snart nyslået forfatter omkring betalæsning og med EgoLibris for fremtidig samarbejde. Jeg lavede desuden de første bogcovers for Turbine forlaget (jeg regner med at smide dem alle på bloggen inden længe).













Jeg fik 'ryddet op' i mit skab, fik prøvet first class i biografen da vi var inde og se Captain America (skønne sæder jo, især hvis man kan holde sig vågen) og jeg bagte en masse lækre ting - blandt andet fordi jeg anmeldte disse fantastiske kogebøger:




En rigtig dejlig april måned, med mange nye og spændende udfordringer i luften.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig