torsdag den 19. maj 2016

Dragerne



 


Dragerne

Forfatter: Julie Kagawa
Serie: Talon #1
Originalsprog: Engelsk, Talon
Målgruppe: YA
Genre: Fantasy, drager
Udgiver: HarperCollinsNordic







Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret



En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden? Et magisk eventyr om en piges kamp mod ondskaben.



Da jeg i sin tid læste Julie Kagawas ’Iron Fey’ serie var jeg ikke den største fan, jeg har derfor været meget langsom om at starte på hendes ’Talon’ serie, på trods af at den lyder fænemonal: drager der kan shapeshifte til mennesker. Men hvor er jeg dog lykkelig for endelig at få den læst, for hvor var den bare fantastisk. Den er lige så god som den lyder – nej faktisk endnu bedre.

Den eneste lille anke var at jeg ville ønske at Ember lige havde lidt mere fremsyn, da jeg tror alle bogens læsere opfanger tingene hurtigere end hun gør. Normalt er det for mig virkelig en dårlig ting ved en bog, men det siger noget om hvor fantastisk den her bog er, siden at jeg ikke lader det påvirke min totale læseoplevelse.

For jeg nød virkelig plottet, og det eventyr Julie Kagawa tog mig med på. Derudover var det en overraskende god sommerbog også. Embers drivkraft i det meste af bogen er nemlig at få noget ud af sin sommer, så derfor høre vi en masse om strande, sol, surfing, venskab og sommerkærlighed. Og for mig var det virkelig en ekstra bonus ved bogen. Og det gør den til et absolut mustread til sommer.

Bogens stemning er dejlig let og jeg elsker kombinationen af den lette stemning og fantasyelementerne. I bogen følger vi tre forskellige synsvinkler (dog med en enkelt undtagelse til sidst i bogen, hvor vi får en fjerde synsvinkel også) og jeg synes på ingen måde det er flowdræbende. Det fungerer rigtig godt at vi følge Ember og ham der samtidig jagter dragerne, det giver et højt spændings niveau og personerne er alle utrolig godt veludviklede og interessante at følge.




SHARE:

2 kommentarer

  1. Hvor lyder den bare dejlig :D Den skal helt klart læses her til sommer! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den virkelig også, og jeg nød virkelig de sommerlige beskrivelser så meget at jeg havde lyst til at tage til stranden og bade, men så kom jeg i tanke om hvor koldt det stadig er. ;0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig