mandag den 4. september 2017

Favoritforfatter: JRR Tolkien




Født: 1882

Nationalitet: Britisk

Kendt for: Ringenes Herre og Hobbitten

Filmatiseringer:
Ringenes Herre og Hobbitten

Genre: Fantasy




Mit første møde med forfatteren:

Selvom jeg faktisk først fandt ud af at Tolkiens bøger eksisterede lige før filmene ramte det store lærred, så havde jeg ironisk nok beskæftiget mig med flere computerspil der byggede på Tolkiens bøger i et godt stykke tid før det. Så jeg var nærmest fan før jeg læste bøgerne.




Hvad forfatteren har betydet for mig:

Åhh.. Tolkien, af alle litterærforfattere har du betydet mest. Mere end Jane Austen endda. Selvom jeg nok har nydt hendes bøger mest. Men Tolkien det du skabte var så stort at det har haft indflydelse langt ud over dine bøger. Det kan debatteres om du er stamfaderen til fantasy (hvis man er fjollet) men man kan ikke debattere at fantasy genren i dag ikke havde været den samme uden dig. Du er utrolig inspirerende, fordi du gjorde noget andre fandt fjollet, men du var ligeglad. Du elskede det du gjorde, så derfor gjorde du det. Du gik op i det med en så stor passion og dedikation, at det kan mærkes gennem dine bøger - de føles så virkelige! Så ægte. Du er en enormt stor forbillede, ét ingen endnu har kunnet gøre kunsten efter. Du måtte have gjort din forlægger gråhåret med alle de tilskrivninger på Ringenes Herre gennem årene, og i dag vil en forfatter ikke kunne slippe afsted med det samme, uden et ramaskrig fra sociale medier. Men du var ligeglad, du skrev og redigerede fordi det altid kunne blive bare lidt bedre. Og dine budskaber er episke!



At læse hans bøger:

Der er enorm forskel på at læse Tolkiens Hobbitten og hans Ringenes Herre. De fleste fortrækker uden tvivl Hobbitten. Ringenes herre kræver noget af sin læser. Første gang jeg læste bøgerne havde jeg svært ved at komme igennem dem (jeg var 16-17 og ikke nær så belæst dengang) og holdte faktisk en pause på et års tid præcis i midten af 2'eren. Ved første øjekast er det udfordrende og skræmmende (derfor jeg aldrig har fået læst silmarillion da den er endnu tungere end Ringenes Herre) - overvældende og afskrækkende. Men under alt det ligger der guld. All that is gold does not glitter.

Jeg har stor lyst til at læse Ringenes Herre forfra, især fordi jeg aldrig har læst dem på engelsk. Hvilket er en stor KÆMPE stor fejl. Jeg har generelt læst alt for lidt af Tolkiens bøger, men filmatiseringen af hans bøger er det bedste jeg ved og jeg skal helst se dem en gang om året. De er mine absolutte yndlingsfilm. Tolkien er et imponerende eksempel af hvor stor indflydelse en forfatter kan have ud over sine bøger. Men derfor har jeg nu alligevel planer om at nå igennem hans forfatterskab.



Bøger jeg har læst:






2 bøger af forfatteren jeg vil læse i september/oktober:















Favoritforfatter er en serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren. I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling. I maj og juni læste jeg Kasie Wests to bøger: By yourself og Pivot Point. I juli og august læste jeg Neil Gaiman.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Min kærlighed til Tolkien kender nærmest ingen grænser. Faktisk er jeg en af dem, der foretrækker Lord of the Rings frem for The Hobbit, også når det kommer til bøgerne. Efterhånden har jeg læst en del af hans bøger, men der dukker til stadighed flere titler op, som jeg har overset og ikke har læst endnu. Det er på en måde super skønt at kunne blive ved med at gå på opdagelse i et af ens yndslingsforfatterskaber.

    Hvis du synes, at LotR var tung, så må du hellere forberede dig på at Silmarillion er meget tungere endnu. Men det er en fantastisk blik ind i Tolkiens kæmpemæssige univers, han kun delvist fik på papiret før sin død.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, LotR var tung for en 15 årig yngre udgave af mig selv, i hvert fald det stykke med Frodo og Sam. Den første bog åd jeg dog råt. Så ja ikke så underligt at det tog mig 15 år at tage mig sammen til at læse Silmarillion, min mand (dengang kæreste) læste den og jeg blev ret så afskrækket fra at læse den selv - men i år skal det altså være. Jeg er fuldstændig enig, LotR er bedre end Hobbitten. Uden tvivl.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig