MENU

mandag den 5. marts 2018

Cress







Cress

Forfatter: Marissa Meyer
Serie: Lunar Krøniken #3
Originalsprog: Engelsk, Cress
Genre: Sci-fi, eventyr genfortælling
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret


Cress kommer fra planeten Lunar og er blevet sendt i eksil i et lille rumskib, hvor hun skal hjælpe den onde dronning Levana med at spionere på jorden. Cress har specielle evner indenfor teknologi, og disse bliver groft udnyttet af dronningen. Sød musik og store problemer opstår, da Cress får til opgave at udspionere Levanas ærkefjende Cinder, for Cress bliver hurtigt forelsket i Cinders rejsefælle, kaptajn Thorne. Cress kommer derfor til at advare Cinder og hendes fæller om Levanas skumle planer.


'Cress' er mindst lige så fantastisk som de to første bind i serien. Jeg er stadig i fuld beundring over Marissa Meyers evne til at holde fast i så mange tråde og samtidig have det kæmpe univers hun har. Med referencer til eventyr, der smelter sammen med sci-fi. For slet ikke at tale om alle karakterne - både hovedpersoner og bipersoner. De føles alle så virkelige og med hver deres gode og dårlige egenskaber. De har alle hver deres unikke stemme og det må i sig selv være svært nok at holde styr på som forfatter. Men ikke desto mindre har jeg ikke før Lunar Krøniken læst en historie, hvor robotterne virkelig føles som mennesker. Hjertevarme og ægte-

Men derudover så er 'Cress' ikke kun karakter og univers. Nej, oveni smider Meyer lige et fantastisk spændende plot, som både kædes sammen med de to første bind, men samtidig med det så står 'Cress' også som et stærkt bind for sig.

Cress tager selvfølgelig udgangspunkt i eventyret om Rapunzel og selvom hun øjebliklig bliver forelsket i kaptajn Thorne, så er deres kærlighedshistorie på ingen måde insta-romance agtig. Det er tilgengæld en meget stille og roligt udviklende kærlighedshistorie, men små skønne øjeblikke indimellem.

Bind fire - Winter, er den sidste bog i serien. Udover nogle noveller (som jeg helt sikkert også må læse) og jeg er utrolig spændt på at se hvordan serien slutter. 'Cress' efterlader nemlig sin læser hungrende efter mere.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© 2024 Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig