lørdag den 27. maj 2017

Guardians of the Galaxy Vol. 2






Åhhh, jeg kan slet ikke få armene ned. Hold op hvor er 'Guardians of the Galaxy' genial. Intet mindre. Det er nok faktisk ved at blive min yndlings superhelte film. Ligenu har jeg i hvert fald svært ved at argumenterer for at det skulle være andre. På trods af at jeg virkelig elsker superhelte film.

Guardians of the Galaxy har den bedste humor. Aldrig har jeg grinet så højlydt i en biograf - så mange gange! Den har sådan en type humor der kan ramme de fleste. Derfor tror jeg også langt de fleste vil synes om filmen, også selvom de hverken er til sci-fi, superheltefilm eller fantasy. Den er bare virkelig utrolig sjov og underholdende.

Den har faktisk en del tilfældes med Star Wars, ud over eventyrs og action delen. Good vs evil (dog vil jeg sige at det ikke er helt så sort/hvid i Guardians of the Galaxy, hvilket virkelig er klædeligt) men i høj grad også menneskelige relationer. Familie og venskaber er en stor del af handlingen. Og noget der nok taler til os alle.

Filmen har så meget kørende for sig, samtidig med at den bare grundlæggende er super cool.




 




Jeg er imponeret over at folkene bag kan blive ved med at holde den fantastiske stil fra 'Guardians of the Galaxy' vol. 1. Der er et eller andet cult over den. (Måske særligt for os der brugte walkmans) Den har en blanding af retro stil blandt med en masse fantasy og sci-fi fremtids-elementer. Castingen er genial og diversiteten er i top.

Det eneste mig og min mand kunne sætte finger på, på vej hjem fra biografen, var det der manglede noget ved superskurken. Vi kunne hurtig blive enige om at det generelt var et problem i mange af marvels superhelte film på det sidste. Hvilket er ærgerligt. Men der er bare så mange fede elementer i den her film der opvejer det uden problemer. Hvorimod at man kan mærke manglen mere i mange af de andre superhelte film.

Der er virkelig også mange elementer der skal spille sammen i Guardians of the Galaxy, og jeg synes grundlæggende at de har fundet en rigtig fin balance. For hvis der skulle have været brugt mere krudt på en superskurk, så ville der have været andre ting der led under det. Jeg synes det er skønt at de så vidt muligt holder sig til den her gruppe mennesker/væsner, frem for at fylde en masse flere ind som de gør i Avengers. Hvilket giver mindre scenetid til de fede figurer der i bund og grund kan bærer sig selv og hele filmen. Der synes jeg helt sikkert at Guardians of the Galaxy har fat i den lange ende.

Nu skal vi så vente rigtig længe på en 3'er, men jeg glæder mig sindssygt, og jeg har vildt meget lyst til at se den første igen. Så den skal jeg se ved først givende lejlighed!

Åh, jeg elsker den her franchise! Jeg er så begejstret!






SHARE:

torsdag den 25. maj 2017

Faderens synder







Faderens synder

Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: The Clifton Chronicles #2
Originalsprog: Engelsk, The Sins of the Father
Genre: Slægtshistorie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper.



Jeg var fuldstændig vild med 'Hvor der er vilje' som er første bind i serien. 'Faderens synder' er helt sikkert en meget værdig efterfølger.

Jeffery Archer skriver en underholdende pageturner, uden at flowet lider under de mange synsvinkel skift. Jeg nød især at læse de to stærke kvindelige hovedroller. Det er nok mest af alt en slægsroman frem for en historisk roman. Da historien mest af alt er karakterdreven, men den følger de historiske begivenheder og beskrivelser af hvordan det var at leve på den tid. Forskellen mellem rig og fattig. Dem der forsøger at opnå retfærdighed, mod dem der forsøger sig snyde sig til en bedre tilværelse.

'Hvor der er vilje' tog mig som sagt med storm og 'Faderens synder' har ikke helt formået at gøre det samme, men tæt på. Jeg er fuldstændig underholdt og jeg elsker at læse om personerne og hvad de udsættes for. Jeg hepper på dem og føler med dem. Så for mig står de lys-levende.

Man kan godt blive bidt af en bog-serie, på samme måde som man kan af en tv-serie. Det er jeg i hvert fald blevet af den her serie. Jeg kan ikke vente med at læse videre i den her skønne krønike og jeg sider helt og ønsker at de ville filmatisere den.




SHARE:

tirsdag den 23. maj 2017

Far fortæl - giv dine erindringer videre








Far fortæl - giv dine erindringer videre

Forfatter: Elma van Vliet
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gads forlag


Bogen fås i mange forskellige variationer. Mormor, morfar, bedstemor, farfar osv.

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret


Vil du som far gerne fortælle dine børn om dengang, du var lille? Eller vil du gerne vide mere om din egen far, men tid er? Så er dette bogen for dig!  Far fortæl er pakket med spørgsmål, som hjælper hukommelsen på gled, så far kan fortælle om familie, barndom, ungdom og voksenliv


Det er noget nær en genial bog den her! En hel fantastisk gave at give, både sig selv og sine nærmeste.

Så meget information går tabt igennem generationer. Noget man glemmer at spørge om, eller ikke helt formår at sætte ord på. Det gør den her bog for en. Den er genial til også at starte samtaler. At blive klogere på sine forældre eller bedsteforældre - for ja de har rent faktisk haft et liv før man blev født. De har været børn. De har været unge. Og deres verden så i høj grad mere anderledes ud end vores verden i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at man kan lærer at fortiden. At man kan lærer af andres fejl før man begår dem selv. Nu taler jeg ikke sådan hverdagsfejl - for nogle skal man begå sig selv, men jeg taler om politik og menneskelighed generelt. Jeg ville elske at have læst min bedstemors beretning om anden verdenskrig, men den kan jeg ikke længere få, det er for sent.

Ideen er at man giver den til sine forældre eller bedsteforældre, eller i mit tilfælde givet den til min mand så han kan skrive oplevelserne til vores søn. Flere af spørgsmålene henvender sig nemlig direkte til barn og forældre forholdet. Læst du højt for mig som barn? osv. Der er selvfølgelig forskel på spørgsmålene man finder i bedsteforældre bogen og forældre bogen. Men begge type bøger har fokus på afsender og modtaget af bogen. Så jeg kunne skrive i en bog til min søn, og samtidig kan jeg give min mor en bog hun skriver til mig, og endnu en - en der står mormor på som hun kan skrive til min søn. Så der er masser af muligheder og helt sikkert også forskellige svar.

Ja, hjernecellerne kommer på overarbejde, men det er nok heller ikke nogen skade til. Og ja, jeg ville nogle stedet have ønsket lidt andre spørgsmål, men jeg havde brug for det spark de her bøger giver for at komme i gang. Og der er ikke nogen der siger at man ikke kan stille alle mulige spørgsmål selv, men det her er som sagt bare et rigtig godt sted og starte. Med min mor sidder vi og snakker om det sammen. Det har jeg også gjort med min mand, men ellers kan man give den til den man ønsker skal fortælle, og så kan de nedskrive erindringer i deres eget tempo og når de levere den tilbage så får man den bedste form for læsning! Hver familie har jo sin egen gode historie, det er bare lige med at finde den.






SHARE:

søndag den 21. maj 2017

Skrivetip: Den indre kritiker





Det slog mig da jeg skrev indlægget om at tro på sig selv og sin historie, at jeg ikke tidligere har skrevet om den indre kritiker. Den indre kritiker kan kendes på den stemme, som taler negativt til dig. Den der stille spørgsmål til dig om dit værd. Om du kan skrive eller ej. Om du nu også er god nok. Den indre kritiker er på spil i alle ting i dit liv. Det er den der siger: du ser tyk ud i de bukser. Det er den der siger, ja, gæsterne synes helt sikkert at maden er for salt. Men hvad ved din indre kritiker egentligt om hvad andre tænker? Yes, du har gættet det: nul. Den aner som regel ikke hvad den snakker om, men den er ret god til at være en kritiker.

Så ja, den indre kritiker er lort! Men den kan faktisk bruges aktivt, hvis man forstår at omdigerér dens opmærksomhed fra dig personligt og hen til din historie. Og husk at den indre kritiker ikke altid har ret, faktisk langt fra, men den kan hjælpe dig i redigeringsprocessen. Og den skal totalt overhøres i skriveprocessen. Men der er lige den detalje at jo mere den ignorers jo højere taler den, tilsyneladende. Så det man skal gøre er at høre, men ikke lytte. Altså man skal ikke lade kritikeren bestemme. Man skal simpelthen forsøge at bruge sin sunde fornuft i samråd.





Ligesom når man står og prøver et par bukser. Spørg en ekspedient om hun også synes du ser fed ud i bukserne? Hun siger, at nej selvfølgelig gør du ikke det. Ja, siger den indre kritiker, men man skal ikke spørge ekspedienten - fordi hun vil højst sandsynlig bare sælge noget, så er hun ligeglad med hvordan du ser ud. Så når du søger hjælp udefra til at læse de indre problemer, så skyder den indre kritiker det bare ned igen og igen. Jaja, din bedste veninde siger at din historie er god, jamen det skal hun jo sige. Så den eneste måde du kan lukke munden på den indre kritiker, er... ja.. at argumentere mod dig selv. Yes. Det er derfor de siger at det er i orden at en forfatter har stemmer i hovedet. ;0) Du skal med sund fornuft fortælle din indre kritiker, at ja, det kan godt være at din veninde måske siger at historien er god, men du kender din veninde godt nok til at hun måske ikke vil sige det så begejstret hvis hun virkelig ikke mente det.

For ja, vi tror som regel ikke på det når vi får det positive at vide. Vi skal have det skåret ud i pap og der tror vi måske stadig ikke på det. Vi tror først på det når vi ser det. Og der tror vi måske nok ikke engang på det, og ja, det er fordi vi har en ret så veludviklet indre kritiker. Men helt ærligt så tror jeg faktisk ikke man kan være forfatter uden at have en veludviklet kritiker. For den fungerer som et filter. Hvis man bare tror man kan blive forfatter uden at kæmpe for det, ja så er chancerne nærmest nul. Jeg har i hvert fald set et par selvudgivelser, eller to, som bærer præg af netop det. Selvudgivelse kan være økonomisk smart, men samtidig er det også lidt for nemt, og ukritisk. Jeg tror det er en god ide at have et par ekstra øjne på om bogen rent faktisk kan sælges eller ej.

Se på din historie og se på dig selv. Din bogs helt gennemgår farer og modstandere for at nå sit mål. Det er præcis det du gør. Og måske der er noget om at når du selv gennemgår det, så er du bedre til at formidle det til læsere så det er troværdigt? I don't know, men jeg tror lidt på det. Jeg tror på at den indre kritiker skal være der, men at den skal bekæmpes og kun tages med på råd når det drejer sig om historien og ikke mig selv som forfatter.

Så mit råd til dig: lokaliser din indre kritiker og se den for hvad den er. En modstander, der kan bekæmpes. Men måske også en allieret?




SHARE:

fredag den 19. maj 2017

Et rige af torne og roser






Et rige af torne og roser

Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: A Court of Thorns and Roses #1
Originalsprog: Engelsk, A Court of Thorns and Roses
Genre: En god blanding af retelling, fantasy og paranormal romance
Målgruppe:
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Hun tog et liv. Nu betaler hun med sit hjerte. Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.



'Et rige af torne og roser' er et langt stykke en ad vejen en genfortælling af eventyret om 'skønheden og udyret', men denne historie rækker så meget længere ud end det. Den er mere kompleks og bredere i formen. Den omfatter desuden også myter omkring feer. Eller på er historien oversat til at det er elevere, men på engelsk er det fairies, og for mig er der en forskel. Det er altså ikke elevere som i Tolkiens univers, men mere Shakespears fairies fra 'a midsummer nights dream'. Og det her er helt klart min yndlings fairy historie til dato.

Men ud over at være genfortælling af to forskellige historier, så er den også fuldkommen sin egen, og den var generelt utrolig interessant at læse og meget anderledes end andre bøger i genren.

Jeg må indrømme at jeg var lidt splittet gennem læsningen, men grundlæggende så var det en fantastisk historie. Der hvor jeg var splittet var ved nogle situationer hvor jeg bare virkelig sidder og krummer tæer. Altså ting jeg bestemt ikke bryder mig om, og som ofte er dealbreakers for mig i romaner, men Sarah J Maas formår, at holde et fast greb i mig som læser, på trods af det. Og jeg accepterer tingene hvorimod hvis det havde været en hvilken som helst anden bog, så havde jeg nok kastet den fra mig. F.eks. for at nævne et en on-spoilery ting, så hele det der underdanige-noget Feyre har overfor Tamlins er bare nono for en feminist som mig. De andre ting kan jeg ikke rigtig nævne uden at spoile noget, så det undlader jeg. Og uanset hvad så er det ofte de her små ting som er meget personligt individuelle og derfor ikke helt bør reflektere på bedømmelsen af bogen.

Indrømmet jeg kan bedre lide Maas 'Throne of Glass'-serie indtil videre. Men jeg synes Maas har skabt en helt igennem fantastisk rig verden, som jeg glæder mig til at dykke mere i og udforske yderligere.




SHARE:

onsdag den 17. maj 2017

Rat Queens







Rat Queens: Deluxe Edition, Volume 1 

Forfatter: Kurtis J. Wiebe
Illustratorer: Roc Upchurch, Tess Fowler og Stjepan Šejić
Serie: Rat Queens: Deluxe Editions #1 - (#1-#10)

Genre: Graohic novel, fantasy
Målgruppe: Unge og opefter

Serien fås ikke på dansk


Who are the Rat Queens? A pack of booze-guzzling, death-dealing battle maidens-for-hire, and they're in the business of killing all god's creatures for profit. It's also a darkly comedic sass-and-sorcery series starring Hannah the Rockabilly Elven Mage, Violet the Hipster Dwarven Fighter, Dee the Atheist Human Cleric and Betty the Hippy Smidgen Thief. This modern spin on an old school genre is a violent monster-killing epic that is like Buffy meets Tank Girl in a Lord of the Rings world on crack!

Af en eller anden årsag troede jeg ikke den her Graphic Novel serie var noget for mig, ikke før jeg hørte mere om den i hvert fald, og jeg kunne ikke have taget mere fejl. Den her serie er ligepræcis noget for mig fordi den har middelalder Tolkien-agtig stemning, det er fantasy, det handler om fire kickass og vildt interessante og forskellige kvinder, der er diversitet, den er sjov, der er kærlighed og så er det en pageturner. Så jeg kunne jo nærmest ikke finde en Graphic Novel serie der var mere perfekt for mig. Jeg har faktisk nydt at læse den mere end jeg nød at læse Saga.

Serien er meget karakterdreven og man fornemmer helt sikkert der er masser af ting i de fire rat queens fortid som bare venter på at komme op til overfladen.

Men jeg er lidt bekymret for Rat Queens fremtid, da det ser ud til produktionen har været stoppet, men de skulle lige være startet op igen, dog med en ny mand bag illustrationerne og de kalder det en 'soft' reboot, hvad det så end vil sige. Det er faktisk lidt underligt for serien har fået meget ros og anderkendelse, men der var vidst nogle uenigheder mellem dem der står bag. Det er bare super ærgerligt når nu de har skabt noget der er så godt. Håber dog det ender godt. Jeg skal i hvert fald følge med.






SHARE:

mandag den 15. maj 2017

Skrøbelige skønhed





Skrøbelig skønhed

Forfatter: Amy Harmon
Standalone
Originalsprog: Engelsk, Making Faces
Genre: Realisme, romance
Målgruppe: YA
Udgiver: Lovebooks


Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret


SKRØBELIGE SKØNHED er en fortælling om en lille by, hvor fem high school-venner drager i krig, men kun én vender hjem igen. Det er en fortælling om en piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. En fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd. En moderne Skønheden og udyret-fortælling, som viser, at der er en lille smule skønhed og en lille smule udyr i os alle.  


Jeg synes normalt jeg er ret nem at gøre tilfreds med kærlighedsromaner. For det er virkelig en genre som jeg elsker. Men som minimum vil jeg gerne kunne føle bare en smule af kærligheden der blomstre mellem to fiktive personer, og det gjorde jeg altså ikke i den her.

Det var ikke fordi det ikke var en sød, godt skruet sammen historie, men historien indeholdte mere af forfatteren end af karakterne. Jeg følte hele tiden forfatteren prøvede at fortælle mig historien og indprente mig forskellige moraler osv. frem for at det var personerne der drev og fortalte historien. Det er lidt sjovt, for det er faktisk noget af det jeg synes danske forfattere gør meget (så på den måde kunne det godt have været en dansk udgivelse), altså det der med gerne at ville høre sig selv i teksten, frem for at lade det udvikle naturligt gennem personerne. Det kan også virke udmærket, for så er der ofte fokus på sprog og andre ting og det kan være ret lækkert, men her følte jeg virkelig jeg skulle læse en kærlighedshistorie der ville noget. I stedet følte jeg mig så distanceret, at selv på de store tårevæddende øjeblikke forblev mine øjne knastøre.

Jeg forstod aldrig hvad Fern og Ambrose så i hinanden, og jeg kom aldrig rigtig til at føle noget beauty and the beast vibe som jeg havde håbet. For mig var bogen en ren middel - den var hverken god eller dårlig.








SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig