søndag den 26. marts 2017

Skrivetip: At lægge hints ud del 1



Det her er et emne jeg ville ønske at jeg var ekspert i. Jeg ville ønske at man kunne læse en how to guide og så blive mester til det. Men det gør der ikke. Tro mig, jeg har ledt efter det. Men jeg har gjort mig nogle opdagelser som jeg gerne vil dele med jer. Men lige lidt baggrundsinfo skal der til først, så del 1 indeholder info omkring hvad hints er og hvorfor der er nogen der bruger det, og hvorfor det i det hele taget er nødvendigt.

Så hvad er et hint? Et hint er spor som forfattere lægger ud, for så at hive sporet frem igen senere og sige tada ... det var altså derfor det og det skete. Osv. Hints er nødvendige for forfattere at lægge ud af flere årsager - 1. for at fange og underholde læseren. 2. for at gøre fremtidige handlinger mere sandsynlige. F.eks. er det ikke sandsynlig at en person tilfældigvis lige have en pistol i lommen, med mindre at vi havde fået at vide at han var politimand - eller på vej til at begå selvmord - eller var på vej til at leverer den til en kunde, eller hvad nu det måtte være.

Hints er nødvendige - og det gælder især når man skriver mysterier. Mysterier siger sig selv er umulige uden hints, da mysterier lægger op til at noget skal afsløres. Mysterier kan være hovedtemaet i en bog eller en del af en bog. Ofte vil læseren måle bogens succes-rate på hvor dygtig forfatteren har været til at narre dem. Lad mig forklare: En læser vil gerne have muligheden for at kunne regne det store reveal/overraskelse som vil lægge til sidst i romanen ud, men det er forfatterens opgave at sørge for at de ikke gør. Altså skal sporene være der. Læseren skal have en ahh.. følelse - som i at, dohh.. hvorfor havde jeg ikke regnet det ud. Og hvor svært er det ikke lige for en forfatter at forhindre læseren i at regne de her ting ud? Pænt svært tænker jeg. Hvis så læserne har regnet det hele ud - ja, så synes de nok ikke læseoplevelsen har været en succes, da de jo i såfald har regnet den store overraskelse ud.

Men det er en balancegang, for selvfølgelig kan læseoplevelsen godt være en succes selvom læseren har regnet den store overraskelse ud, men den skal være svær at regne ud, så læseren får en succesoplevelse den vej rundt i stedet. Hvis den i stedet er for nem, så føler læseren sig snydt. Man skal heller ikke lægge for mange hints ud for hvis alting gøres mistænkelig, så dør hensigten helt med at lægge hints ud.

Langt de fleste romaner har hints plantet rundt omkring, men det er langt fra alle der bruger det aktivt for at afslutte historien med en overraskelse som læserne kunne have set komme - hvis ikke forfatteren havde været snedig. Krimi og mysterier bruger det aktivt og det er også ofte brugt i thrillers, fantasy og sci-fi. Så det er ikke nødvendigt at have en stor overraskelse til sidst, men det siger sig selv at hints/spor er med til at øge spændingen og giver chance for at overraske sine læsere til sidst i romanen. Spørgsmålet er om man lykkes med det eller ej? Her er det især en god ide at have betalæsere, da man kan teste på dem om sporene er for åbenlyse eller ej.

Men mere om hvordan man lægger spor på søndag om 14 dage.






SHARE:

fredag den 24. marts 2017

Aftalt spil






Aftalt spil

Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Off-Campus #1 - selvstændig bind
Originalsprog: Engelsk, The Deal
Genre: Romance realisme
Målgruppe: NA
Udgiver: Flamingo Books


Tak til Plusbog for anmeldereksemplaret


Hannah er på alle måder fuld af selvtillid; bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Nu er hun blevet forelsket i Justin, men hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er, at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt 'date'. Men det går hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.


For mindre end en uge siden, bekendtgjorde jeg at Samantha Young var min favorit NA forfatter - det var hun også på det tidspunkt - men nu har hun fået konkurrence. Jeg har lige læst 'Aftalt spil' og jeg elsker den. 'Aftalt spil' er bare totalt my kind of book. Og jeg bliver nødt til straks at udvide mit bekendtskab med Elle Kennedy.

Grunden til at 'Aftalt spil' er my kind of book, er blandt andet fordi at hovedfokuset er kærlighedshistorien og hvordan to menneskers møde kan slå gnister både af den erotiske og dramatiske slags. De har begge, Garrett og Hannah, noget med i baggagen. Og vi ser hvordan det påvirker deres liv og deres forhold, men til forskel for så mange andre bøger i genren, så handler det om personerne, historien og ikke om moralen, og det er efter min mening den bedste slags bøger. Dem der kommer med den gode historie, for når jeg bliver revet med og lever mig ind i den som jeg gør med denne, så føler jeg alting stærkere og dybere.

'Aftalt spil' er helt perfekt. Karaktererne virker fuldstændig ægte - det samme gør deres spirende kærlighedshistorie. Den er nemlig på ingen måde forhastet og det elsker jeg den her bog for. Det ser man nemlig alt for ofte. Bogen er spændende. Den er dejlig humoristisk og hyggelig at læse. Selv sexscenerne har mere eller mindre rod i plottet, hvilket gør at de ikke føles langtrukne eller temponedsættende.

Jeg knuselsker den her bog. Så let kan det siges.







SHARE:

onsdag den 22. marts 2017

Jagten på regnbueorkidéen - anden og tredje del




Jagten på Jagten på regnbueorkidéen - anden og tredje del

Forfatter: Garen Ewing
Serie: Julius Chancers eventyr #2 + #3
Genre: Tegneserie, graphic novel - mysterium/adventure
Målgruppe: Alle
Udgiver: Tellerup


Tak til Tellerup for anmeldereksemplarerne


Efter en lang flyvetur og en hård landing når Julius Chancer og hans medeventyrere endelig frem til storbyen Karachi i det nordlige Indien. Deres søgen efter den gamle missionær, fader Pinkleton, som har set regnbueorkidéen med egne øjne, sender dem ud på en farefuld rejse gennem uudforskede bjergegne og ruinerne af Indiens ældgamle civilisationer. Evelyn Crow og hendes kumpaner er stadig lige i hælene på dem og benytter enhver lejlighed til at sabotere deres fremskridt.


Jeg havde savnet en slutning på det her fantastiske eventyr som den første bog i serien havde taget med mig på, og nu fik jeg det endelig, og det er jeg glad for. Handlingen springer fra Indien til England og det fungerer faktisk ganske fint, det giver os hele tiden en reminder om hvad det er der står på spil.

Serien kan måske best beskrives noget hen af noget Tintin lignende oldschool tegneserie. Serien går i sin enkelthed ud på at finde regnbueorkideen og så er der selvfølgelig dem der vil prøve og stoppe det. På en måde virker det lidt overdrevet at der skal tre bind til den handling, men faktisk følte jeg lidt at de to bind (kontra den første i serien) var mere forhastet, så jeg ville egentlig gerne have haft mere.

Jeg nød virkelig at læse serien, det sender Tintin nostalgi igennem mig og det var faktisk meget forfriskende at læse den her type oldschool graphic novel igen, efter at have været i gang med blandt andet Saga og Ratqueens.







SHARE:

mandag den 20. marts 2017

Jamaica Lane






Jamaica Lane

Forfatter: Samantha Young
Serie: Dublin Street #3 - selvstændig bind
Originalsprog: Engelsk, Before Jamaica Lane
Målgruppe: NA
Genre: Romance
Udgiver: Flamingo

Tak til Forlaget Flamingo Books for anmeldereksemplaret


26-årige Olivia Holloway er udadvendt og selvsikker – bare ikke, når det kommer til fyre. Og da hun har forelsket sig i den sexede Benjamin, er det mildest talt ubelejligt, at hendes tunge slår knuder, hver gang hun er i nærheden af ham. Olivia beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Nate er en player til fingerspidserne, men også Olivias bedste ven, så han indvilliger i at oplære hende i kunsten at flirte og forføre.

2014 var mit første møde med Samantha Young med den første bog i Dublin Street serien: On Dublin Street, og jeg var så vild med den at jeg læste den næste bog i serien, samt et par noveller, men så gik serien lidt i glemmebogen og det var da en kæmpe fejl kan jeg nu konstaterer. For da Flamingo spurgte om jeg ville læse Jamaica Lane som er tredje bind i den selvstændige serie, var det med et kæmpe JA tak. :0) Jeg har virkelig savnet at læse hendes bøger, for jeg har været lidt skuffet på det sidste over en del af de NA bøger jeg læser. Jeg er træt af at den kvindelige hovedperson i de bøger ikke har så meget ryggrad, eller virker bare lidt normale oveni hovedet. Men det gør de i Samantha Youngs bøger, det og så er de interesseret i kærlighed og ikke mindst samtidig med at de er tro mod dem selv. Så tænk, det jeg havde gået og ledt efter, var jo i en serie jeg aldrig var blevet færdig med.

Selvom bogen her kan læses for sig, så elsker jeg at følge personerne fra de tidligere bøger som også er med. De har en stor vennegruppe som vi følge og det er helt vildt hyggeligt at læse om. Og man får lidt info hist og pist om de personer man tidligere har læst om, og det elsker jeg! Så det er på alle måder også en historie om venskaber og familier.

Jamaica Lane var fantastisk. Kærlighedshistorien var forfriskende, den var intens, den var ovenud sexet og så var den lige til at forelske sig i. Jeg blev henført og jeg nød virkelig den her bog fuld ud. At historien forgår i Skotland er bare et dejligt plus og ja, jeg har faktisk ikke rigtig noget negativt at sige overhovedet. Jeg elsker Samantha Youngs skrivestil og jeg synes hovedpersonerne var helstøbte, og historien var spændende, intens og helt perfekt. Samantha Young er uden tvivl min favorit NA forfatter til dato og jeg skal helt sikkert læse mere fra hendes hånd.






SHARE:

lørdag den 18. marts 2017

Beauty and the beast






Nu blev det min tur til at se Disney liveaction filmatiseringen af Beauty and the Beast (Skønheden og Udyret) Og ... Jeg ELSKER den! Simpelthen. Den var bare på alle måder magisk og helt igennem fortryllende.

Jeg var lidt nervøs over castingen. Særligt af Belle og Gaston, men både Emma Watson og Luke Evens gjorde det virkelig godt. Generelt har den her film den vildeste casting.





Der er kun to ting, som jeg savnede. Jeg savnede at der ikke var en scene hvor Belle spørger ind til Udyrets rigtige navn. Det har jeg virkelig savnet og synes det mangler i Disney-udgaven. Det ville have været med til at afmystificerer 'udyret' og gjort ham mere menneskelig.

Som Cinderella live-action filmen i 2015 så blev der her også lavet ændringer, så tingene blev mere uddybet og mere ægte. Vi får mere historie om hvad Belles far laver og ja generelt mere baggrundshistorie for Belle og Udyret. Men jeg havde ønsket at de ville have lavet filmen bare 10 minutter længere så vi havde fået endnu mere kærlighed smidt ind. For i Cinderella var kærlighedsdelen virkelig stærk, og den havde tid til at udvikle sig, for i Beauty and the Beast er der mange andre tematikker som fylder.

Og jeg ville ikke undvære en eneste af tematikkerne. Jeg elsker at det er en film om familie ligeså meget som det er en film at kærlighed og at finde indre skønhed.




Filmen er vanvittig flot. Altså sådan virkelig flot. Og jeg er fuldstændig betaget (og ret så besat) af det øresmykke Emma Watson har på i balscenen. Hvilket er lidt en overraskelse for mig, for jeg har ikke selv (eller haft lyst til at få) huller i ørene. Men omvendt smykket ser ud til at sno sig om ørene og ikke sidde fast i øreflippen, så det er nok derfor det er mere mig. Ja ... jeg synes det var en genial design detalje.

Og ja, jeg græd snot. Seriøst den er smuk - på alle måder. Se den, se den, se den. Både min mand og jeg havde lyst til at se den lige efter vi var kommet ud af biografen, så jeg kan næsten ikke holde ud at vente til den kommer på blueray. Der er så mange detaljer jeg mangler.

Filmen er stadig så ny at den stadig bearbejdes i mig, men jeg tror seriøst det her går hen og bliver en af mine yndlingsfilm. Måske er det ikke så mærkeligt i virkeligheden, da det altid har været min yndlings Disney film, og en overgang så jeg den altid. Og jeg genser den stadig - og får stadig kuldegysninger af at høre introsangen.








SHARE:

torsdag den 16. marts 2017

Gabriels Inferno







Gabriels Inferno

Forfatter: Sylvain Reynard
Serie: Gabriels inferno #1
Originalsprog: Engelsk, Gabriel's Inferno
Genre: Erotik
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Dreamlitt


Tak til Dreamlitt for anmeldereksemplaret


En mands frelse, en kvindes sensuelle opvågning …  Gabriel Emerson er en mand forfulgt af sin mørke fortid. Han er en respekteret professor på universitet, men han bruger sit udseende og sin charme til at fordybe sig i livets nydelser, nydelser der ikke har nogen grænser. Den søde og uskyldige Julia Mitchell melder sig til Gabriels kursus, og deres stærke og mystiske tiltrækning truer med at ødelægge hans karriere.


Gabriels Inferno efterlader mig splittet. For det første er bogen listet som en erotisk genre, men jeg har aldrig læst en bog i den genre, med så lidt sex i. Generelt er bogen meget anderledes end noget jeg ellers har læst i genren. Og jeg værdsætter virkelig bogen for at gå andre veje og ikke tage de mest åbenlyse og brugte i genren. Så yay!! Den er på ingen måde en Fifty Shades ripoff som stort set alle de bøger jeg har læst i genren er. Men samtidig så gør bogen det jeg er aller, aller mest træt af ved genren, nemlig at have en hovedperson der er så kvalmene uskyldig og ryggradløs, at jeg lidt tænker at hun må være et fabeldyr.

For mig ender oplevelsen med at være under middelmådig - fordi jo jeg var ret glad for at den var forfriskende og anderledes. Men samtidig var den også bare enormt kedelig, til tider. Og måske var det fordi der ikke skete de kliche skandaler som sker i andre bøger, men jeg ved at jeg vil kunne holde min interesse fanget hvis hovedpersonerne havde været spændende, men Julia er simpelthen for urealistisk efter min mening og utrolig kedelig og ligegyldig.

Det har været lidt en stjerneratingrejse for mig, for jeg startede lidt højt ud fordi bogen var forfriskende og anderledes. Men dalede lige så stille fordi jeg begyndte at kede mig ret meget. Jeg sad hele tiden og håbede at de to store revelations, som var i vente, ville retfærdiggøre min læsning af bogen, men hvad fandt jeg?! Kun skuffelse og igen stor overraskelse over hvor irriterende Julia er og hvordan hun lader sig skræmme over de mindste ting. For så at blive sat på plads igen af Gabriel. Suk. Så ja, jeg ender på to stjerner, på trods af at jeg startede anmeldelsen på tre. Men det fylder for meget hos mig at hovedpersonen er et fabeldyr.



SHARE:

tirsdag den 14. marts 2017

Bøger fået siden sidst #21 - februar - vlog edition





Februar har været en fantastisk måned for nyudgivende bøger, så meget så jeg har lyst til at læse dem alle på en gang. Udover bøger til anmeldelse, som jeg viser jer i dag, har jeg tidligere vist de bøger jeg har købt i et indlæg for sig her og de graphic novels jeg har købt her

Jeg har længe villet læse Maas' beauty and the beast inspireret fe-historie og mere af Mhairi McFarlane og 'Big magic' lyder bare fantastisk. Jeg har forsøgt at være lidt hurtigere den her gang så jeg holder mig indenfor en mere spiselig vlog-tid. Sidste gang - 21 minutter - hold da op jeg ved da ikke hvad der gik af mig. På billederne kan I se nogle af de bøger jeg fik ind i februar, og i videoen kan I hører mig snakke om dem og resten af bøgerne. Jeg håber I har lyst til at kigge med.







Vil du se hvad jeg ellers har fået ind af døren i februar, så kan du se med under disse links:

Bøger fået siden sidst #20 - februar køb - vlog edition
Bøger fået siden sidst #19 - graphic novels - vlog edition





SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig