fredag den 24. februar 2017

Bøger fået siden sidste #20 - februar køb - vlog edition

 



Jeg købte lidt mange bøger ind i februar - ud over de mange graphic novels (som jeg har vist i en video for sig, som du kan se lige her), så købte jeg også lige en 8 andre bøger og dem vil jeg vise jer i dag. Jeg har undladt anmeldereksemplarer denne gang, da jeg har fået en del i februar måned også, men dem regner jeg med at vise jer i en anden vlog senere, da jeg virkelig har fået mange gode ind i den her måned.

I disse 8 jeg viser frem i dag, er der bøger der gør mig klogere, der er bøger jeg har ventet længe på,  - nyudgivelser af favoritforfattere, der er velovervejede impulskøb ;0), og så er der en særlig smuk  designet bog af dem der også står bag de gudesmukke Harry Potter art designs og cover designs på nogle af de aller nyeste Harry Potter faglitteratur. Jeg kan da virkelig også ævle løs om den bog længe i videoen (og mange andre ting) - nu er i advaret. Jeg håber I har lyst til at se med alligevel. :0)








Instagrammers der er værd at følge, og også en smule farlige faktisk:

Der jeg opdagede 'The Beauty and the Beast': harpercollinsus
Der jeg opdagede 'The Female Lead': penguinukbooks
Og de kreative hjerner bag Harry Potter design art: minalimadesign






SHARE:

onsdag den 22. februar 2017

Vanvittig skyldig






Vanvittig skyldig

Forfatter: Liane Moriarty
Originalsprog: Engelsk, Truly madly guilty
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Sam og Clemen tine lever et skønt, omend travlt, liv: De har to små piger, Sam er lige begyndt på sit drømmejob, og Clementine forbereder sig til den audition, som kan få afgørende betydning for hendes karriere som cellist. Er der noget, de altid kan regne med, så er det hinanden. Men voldsomme og uventede begivenheder indtræffer i løbet af aftenen, og to måneder senere spørger Clementine og Sam stadig sig selv og hinanden, om og om igen: “Hvad nu, hvis vi ikke var taget med?”



Liane Moriarty er en af mine favoritforfattere - med god grund. Hun er den bedste i genren efter min mening. Jeg har læst tre af hendes bøger nu og de to andre bøger har begge været på årets top 10 bedste bøger liste. Så jeg var spændt på om den her levede op til mine høje forventninger. Jeg prøvede at starte med at læse bogen langsomt, for ligesom at nyde det mest muligt og reflekterer lidt samtidig, men på et tidspunkt var det fuldstændig umuligt. Jeg måtte bare vide hvad der skete. Og Moriarty skuffede mig ikke - bogen var fuld på højde med de to andre.

Liane Moriarty sætter fokus på moderne problemer såsom karrierer, familier, svær opdagelser,  ægteskaber osv. Hun skriver ikke lyserøde kærlighedshistorier, hun skriver ægte historier. Noget der kunne ske for os alle. Hun minder mig meget om Jojo Moyes, men personligt kan jeg bedre lide Liane Moriartys bøger. Måske fordi hun giver mig mere at tænke over og fordi hun bliver ved med at overraske mig.

Moriarty skriver indlevende personer, hvori man kan finde sig selv eller sine veninder. Hun fylder altid hendes bøger med stor indsigt, samtidig med at man føler at man læser en spændingsroman. Jeg glæder mig enormt meget til at se HBOs filmatisering af hendes bog 'Store små løgne' og ikke mindst til at se hvad Moriarty finder på at skrive om næste gang.






SHARE:

mandag den 20. februar 2017

Tusinde etager





Tusinde etager

Forfatter: Katharine McGee Serie: The Thousandth Floor #1
Originalsprog: Engelsk, The Thousandth Floor
Genre: Dystopia
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


New York City hundrede år ude i fremtiden: Et tårn på tusinde etager rækker helt op i himlen, som et glitrende fremtidssyn hvor alt er muligt – hvis man ønsker det brændende nok. I et univers fuld af hightech luksus og futuristisk glamour kæmper fem teenagere for at finde deres plads. Det er svært, når der er koldt på toppen. Og langt ned. 


'Tusinde etager' minder mig meget om (og den bliver også sammenlignet med) tv-serien Gossip Girl. Hvis jeg skal sammenligne den med en bog jeg har læst, så minder den mig meget om stilen i 'Rivalerne' af Alyson Noël. Den her var bare bedre! Den er fyldt med intriger, hemmeligheder, forbudt kærlighed og familieproblemer.

Jeg elsker at genren er anderledes end noget jeg tidligere har læst/set. Hvis jeg skal beskrive den bliver det: futuristisk realisme. Altså noget nutidigt i en fremtidsverden. For selvom genren hedder sci-fi/dystopi, så handler det ikke om hverken samfundsproblemer, andre planeter, eller det man ellers kender fra genren. Det handler sådan set om vores verden, sat i en fremtidsverden. Så langt er vi heller ikke ude i fremtiden, hvilket stemmer overens med at verdenen stort set ligner sig selv, bare med noget mere avanceret teknologi. Og jeg elskede at læse om de små ideer forfatteren havde til fremtidsverdenen. Hver lille sjov detalje gjorde verden mere synlig i mine øjne.

Jeg nød virkelig at læse bogen - jeg nyder at læse bøger som ligner Gossip Girl og jeg synes det var forfriskende at opleve det i en anden verden, skønt jeg håber vi får mere at se af den i den næste bog. I bogen følger vi fem forskellige personer, fire piger og en dreng, med hver deres storyline. Deres historie bliver imidlertid blandet mere og mere sammen som vi nærmer os slutningen. Hvilket fungerede rigtig godt. Jeg følte egentlig at flowet fungerede meget godt trods de mange forskellige synsvinkler.

Der var dog en ting der irriterede mig, og det er at forfatteren har valgt at starte bogen med slutningen. Forstået på den måde at vi ved at en dør - men vi ved ikke hvem. Jeg hader hver gang jeg møder det i bøger, og jeg synes jeg har mødt det alt for ofte, allerede, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor forfattere vælger at gøre det. Jeg synes det er verdens dårligste ide. For når man starter en bog sådan, så er der ikke ret mange muligheder for hvordan slutningen ender. Det gør læseoplevelsen smal på en eller anden måde. Og chancen for at gætte slutning er virkelig høj - hvilket jeg selvfølgelig også gjorde. Det ærger mig sådan. Men jeg glæder mig enormt meget til at læse den næste bog fordi der helt sikkert kommer til at være nogle hemmeligheder der ser dagens lys i de næste bøger.



SHARE:

lørdag den 18. februar 2017

Serier jeg ser: The Walking Dead





’The Walking Dead’ er filmatisering af en Graphic Novel af samme navn, tegneserien er stadig on going og tv-serien er nu i gang med sin syvende sæson. Jeg nægtede faktisk lidt at se den i starten, for hold da op hvor havde mine nerver det da bare dårligt i starten og jeg kiggede væk rigtig mange gange under sæson 1. Men jeg kunne bare ikke lade være med at se det. Lidt ligesom en hjort der kigger ind i billygterne inden bilen rammer den. De der zombier var altså bare lidt for klamme og skræmmende i starten. Siden vil jeg sige at tv-serien har hærdet mig noget så grundigt.

De første tre sæsoner af ’The Walking Dead’ har de virkelig leveret spænding på spænding og dræbt den ene hovedperson efter den anden. Men jeg synes personligt det er gået ned af bakke. Misforstå mig ikke: Når det er godt, så er det pisse godt. Når det er kedeligt så er det bare kedeligt. Der er nogle gange episoder de bruger bare på at karakterudvikle en enkelt karakter og selvom det er en kæmpe fordel i det lange løb, så er det bare mega kedeligt så længe det står på.

Jeg begynder lidt at miste interessen for en del af personerne (på trods af den store mængde energi på personudvikling) og derfor føles det ikke længere som et stort ’tab’ at miste dem. Hvilket kraftigt nedsætter spændingsniveauet. Jeg er lidt spændt på om serien kommer til at nå sit sædvanlige hæsblæsende og neglebidende niveau med den nye ’superskurk’ – det blive spændende at se, men mest af alt så savner jeg nogle karakterer som jeg ikke føler jeg kan undvære.



SHARE:

onsdag den 15. februar 2017

Bøger fået siden sidste #19 - graphic novels - vlog edition



Jeg har ret meget lyst til at læse Graphic Novels i tiden og har allerede læst et par stykker i år og er næsten færdig med en mere. Det er forfriskende nogle gange at få serveret det visuelle og så kan bare lade sig rive med af sjove dialoger og hæsblæsende handling. Selvom det hele bliver foræret synes jeg alligevel at man sagtens kan digte lidt videre selv, ligesom med enhver anden bog. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

En del af de graphic novels jeg har købt på det sidste - ja jeg gik lidt amok, derfor en vlog bare med graphic novels - har meget med nostalgi at gøre. Og selvom jeg snakker en del computerspil i videoen, så kan man sagtens læse de nævnte alligevel, men selvfølgelig har nostalgi meget at sige. Det er primært fantasy - og en enkel superhelte serie, jeg viser frem i dag. Jeg håber I har lyst til at se med.





I øvrigt ævler jeg lidt i starten af den video. Når jeg siger at jeg har læst det der svarer til det første bind i saga omnibussen, så mener jeg, at jeg startede med at læse første bind - men nu har jeg læst det hele. ;0)



SHARE:

tirsdag den 14. februar 2017

Valentinsdag og romance sæsonlæsning




Valentinsdag er all about kærlighed, men dagen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Nogle hader måske Valentins dag, måske fordi de er single, eller måske af helt andre grunde. Andre formår at gøre valentinsdag til et mere abstrakt begreb og gør dettil en dag hvor de sætter kærlighed til sig selv i højsædet. Den ide elsker jeg personlig. Jeg holder selv meget af at betragte dagen abstrakt – altså så det er kærlighed til alle mennesker, venner, familie osv. Det modsiger sådan set lidt hvordan vi fejre det herhjemme, for de sidste mange år har dagen bare handlet om to mennesker, mig og min mand. Men jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg ikke havde min mand i mit liv, så ville jeg finde en måde at fejre dagen på under alle omstændigheder. (Eller også total bitter) Jeg er nemlig vild med kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed at en af mine absolutte yndling genre er romance – og altså ikke bare som subgenre, men som hovedgenre. Jeg elsker at læse om kærlighed i alle afskygninger og jeg elsker at de fleste bøger i en eller anden form har det som subgenre, men jeg knuselsker bøger der har kærlighed som hovedfokus. Så i dagens anledning vil jeg vise bøger som har netop det: Kærlighed som hovedgenre. Jeg vil vise episke kærlighedshistorier, de kærlighedshistorier jeg ser frem til at læse i frem tiden og de kærlighedshistorier som jeg stærkt kan anbefale fordi de er virkelig skønne og fordi det er som at åbne den bedste æske chokolade med alle ens favoritter og den slags der får en til højlydt at sige mmmmm….


Episke kærlighedshistorier:

For mig findes der fire helt store episke kærlighedshistorier, som selvfølgelig handler om mange andre ting, men for mig er det kærlighedshistorien der gør de her bøger så FÆNEMONALE. Her drejer det sig om:

Stolthed og fordom (Pride and Prejudice).
Jane Eyre
Borte med Blæsten (Gone with the wind)
Stormfulde højder (Wuthering Hights)

To af disse kærlighedshistorier ender knap så lykkelig som de to andre, men det gør dem på ingen måde mindre smukke. Stormfulde højder foretrækker jeg at se i filmatiseret udgave, da jeg ikke var vanvittig vild med Emily Brontes skrivestil. Eller det er forkert at sige, jeg synes nok bare den gør historien utrolig tung, på den der ’hårde at læse måde’.







Fremtidig kærlighedshistorier jeg ønsker at læse:

Beauty and the Beast
Romeo & Juliet
The Princess Bride

Disse tre, har jeg selvfølgelig set i filmatiseret udgave, men fy og skam, jeg har aldrig fået dem læst. Så det er helt sikkert tre der står aller øverst på min liste.



Kærlighedsromaner jeg ellers vil anbefale:

Åh… kærlighedsromaner er for mig noget at det nemmeste at anbefale, så derfor har jeg svært ved at stoppe mig selv igen. But here goes: The Notebook – se den på film – jeg stor tuder ALTID til den film. Men den er SÅ fantastisk. Bogen er ikke nær så skarp.

Twilight, Hunger Games og Fifty Shades of Grey skal helt klart nævnes, da det er nogle af de bedste i nyere tid. Outlander er ret så interessant og aktuel i øjeblikket, og jeg tager selv tilløb til at læse videre. De romaner er bare noget så uhyrlig lange.







Af kærlighedsforfattere så synes jeg man skal kigge efter disse navne, hvis man ligesom jeg er til kærlighedshistorier med kærlighed på. Listet efter genre (men igen med stor fokus på kærlighed):

Real time historical / Classic:s Jane Austen og Brontë helt klart
YA realisme: Kasie West og Tammara Webbers Easy – har lige opdaget at hun har skrevet 2 bøger mere i serien! What … !!
NA realisme: Samantha Young
Erotic: E.L. James
Historical romance - set in regency/victoria England: Lisa Kelypas og Julia Quinn
Voksen nutidig realisme: Simona Ahrnstedt
Humor: Mhairi McFarlane, Sophie Kinsella og så må jeg altså lige nævne 'Austenland' igen, igen, fordi den er så fantastisk af Shannon Hale
Fantasy: Stephenie Meyers Twiligh saga (paranormal), Sarah J. Maas ('let' high fantasy) og Maria V. Snyder study serie (high fantasy)
Dystopia/sci-fi: The Host – Stephenie Meyer (sci-fi) og The Hunger Games af Suzanne Collins (Dystopia)
Timetravel: Outlander af Diana Gabaldon og Kirstin Geir’s Rubinrød serie
Epic romance som subgenre: Lord of the Rings

Hvis du har nogle kærlighedshisorier du kan anbefale, så tøv endelig ikke med at smide mig en kommentar. Jeg vil rigtig gerne have inspiration til nye fantastiske opdagelser.



SHARE:

søndag den 12. februar 2017

Skrivetip: At skabe billeder i læserens bevidsthed




En roman er mange ting de er tanker, plot, stil, tone, karakterer - men det der i høj grad gør alt det levende for læseren er med hvor stor succes forfatteren har haft indflydelse over læserens fantasi. For er det ikke der gør at bøgerne bliver levende? I vores forestillingsevne? I vores hjerner - og hjerter ikke mindst.

Her spiller sanser i høj grad ind. Vi kan bruge sanser til at få vores læsere til at føle, smage, dufte – i hvert fald i deres tanker og hvad de kan huske – f.eks. kan læseren måske huske duften af roser og vil genkalde den duft - eller det de kan huske af den - hvis du som forfatter formår at beskrive det sanseligt.

Det handler ofte også om at beskrive det mere end bare f.eks. at skrive ’et gammelt spøgelsesagtigt hus’. Spørg dig selv: hvordan er det gammelt? Hvordan er det spøgelsesagtigt? Har det stået tomt længe? Ser det faldefærdigt ud? Hænger den gamle træ postkassen i en sørgelig positur? Ser diset ud til at lægge sig om huset som en slange der vogter det? Når du får sat ord på, kan du strege ’et gammelt spøgelsesagtigt hus’ ud fra romanen. For nu er du nemlig i gang med show don’t tell og har ikke længere brug for at skrive gammelt, når du har beskrevet hvor faldefærdigt det ser ud. Du har heller ikke behov for at kalde det spøgelsesagtigt hvis du f.eks. har beskrevet at hovedpersonen følte at han i løbet af et øjeblik ville få sin bedstemor at se igen. Osv. Osv.

Hvis du har svært ved at beskrive – så er det højest sandsynligt fordi du ikke selv kan se det for dig eller mærke det. Så ofte så skal der faktisk mere til end bare at sidde og skrive på sit tastatur. Der er jeg lidt i skriveprocessen ligenu. Jeg er ude og lede, efter musik, efter billeder – efter en følelse. Det kan være at jeg går ud i det grå vejr for at mærke den grå tilstand som jeg så kan videreføre i bogen når jeg kommer ind igen. I en helt bestemt udvalgt scene.





Balancen er så ikke at fortælle alt for mange detaljer, selvom det står knivskarpt og tydeligt for dig, for der skal være plads til at læserne kan begynde at forstille sig det selv. De skal altså have lidt info til at sætte deres egne forestillingsevner i gang. Så de selv udfylder en del af billedet og derved bliver til en del af romanen. Det er heller ikke helt ligegyldigt hvilke detaljer der er bedst at bruge. Vælg de der for dig er mest tydelige, mest rammende for den stemning du vil sætte og lad læserne om de små detaljer.

Ofte vil en forfatter give meget sparsom info omkring hovedpersonen af samme årsag – nemlig så at læseren kan sætte sine egne karaktertræk ind i hovedpersonen og derved gøre historien mere levende for sig selv.

En anden ting du skal tænke på er dialoger. Dialoger bliver mere levende hvis du kan vise personernes følelser frem for at fortælle dem. Jeg har hørt et eller andet sted at det var en god ide at tænke på dialoger som et skelet – forstået på den måde at hver dialog påvirker et eller andet på personens krop. Hæver personen øjenbrynet? (forundret/lettere overrasket). Vores kropssprog afslører i høj grad hvad vi føler. Og hvordan vi reagerer på hvad der bliver sagt. Brug det så godt du kan i dine dialoger – efter min mening er det her bedre igen at show frem for at tell. Så i stedet for at bruge ’hvæsede han’, så vis det: ’sagde han, så hun følte hans fråde havde indtaget hendes ansigt’.

Husk – det her skal du ikke tænke alt for meget over i første kladde, for ellers får du den aldrig skrevet. Hvis du kan gøre det og samtidig holde styr på plot osv. så FANTASTISK. Men hvis du er ligesom mig, så glem det for en stund og tag det op når du skal i gang med at redigere. Faktisk finder jeg det meget fornøjeligt ligenu, at jeg genopdager historien på en eller anden måde via et tredje øje. Det gør redigeringsprocessen ret sjov faktisk. Jeg elsker at gøre min historie mere levende.

SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig