Forfatter: Morten Sabroe
Genre: Erotisk satire
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag
Tak til saxo for anmeldereksemplaret
Det er sommeren 2013. Over alt stormer kvinderne frem: I kunsten, i medierne, i politik, i erhvervslivet. Rollerne er vendt om; mændene jamrer, kvinderne har lyst. D... Læs mere e tre barndomskammerater Rune, Daniel og Philip, er alle under angreb. Rune der er chefredaktør på Mand til tiden, bliver ude af sig selv da han overhører en samtale mellem sin kone, Susan, og hendes veninde, der begge har SÅ meget lyst: ”Har du forestillet dig det samme som mig? Flere mænd på en gang.” ”Om jeg har! Og Rune er ikke en af dem.” Daniels Lisa har også lyst til andre mænd, og Philip er blevet usynlig for sin kone Nora efter hun er blevet udnævnt til forlagsdirektør. Nora har redigeret Elizabeth Wagners erotiske bestseller En kvindes hemmelighed, en roman der gør mænd til seksualobjekter som kasseres efter brug. Langsomt forsvinder Nora ind i en erotisk verden der minder om den der er beskrevet i En kvindes hemmelighed. Mens Daniel og Rune går i krig med feministgruppen Nymphomaniacs, indleder Philip den skæbnesvangre jagt på sin elskede. Libido er en humoristisk, sexet og dybt alvorlig erotisk satire om forholdet mellem kønnene, og om det moderne menneskes hengivelse til berømmelse og personlig tilfredsstillelse, til lyst.
Erotisk satire er helt klart det bogbranchen har trængt til. Dog ved jeg ikke helt om de køns spørgsmål den stiller er relevante i dag, jeg synes måske det er lidt en gammel måde at se det på, eller måske er det i virkeligheden stadig et problem for nogle mænd at indordne sig under førende kvinder. Måske skal man ikke ligge så meget i dette ene eksempel. Sabroe rammer i hvert fald tiden rigtig godt på alle andre punkter.
Jeg vil tilstå det tog mig noget tid at komme dertil, og jeg tror delvist det var fordi jeg skulle ligge feminismen lidt til side men samtidig så er Libido utrolig langsom om at komme sådan rigtig i gang.
Måske havde jeg også lidt problemer med at finde ud af hvad bogen helt præcis prøvede at kommunikere. Hvilket faktisk ikke gjorde noget at jeg havde det sådan med det, for da jeg var halvvejs igennem bogen, nød jeg den fuldt ud humoren, satiren, ironien. Alt sammen skrevet helt fantastisk og levende.
Libido var slet ikke hvad jeg troede den ville være, men jeg var godt underholdt. Især til sidst, der var det som om det hele kulminerede. Havde jeg troet den var sjovere, ja helt klart, men på et eller andet tidspunkt i løbet af bogen så jeg lyset og så var den pludselig meget sjov. Humoren er ikke direkte, den er faktisk en smule tør på den der gode måde.
Sabroe formår at skrive både overfladisk og dybt samtidig. Hans kapitler virker overfladiske. Mennesker i samtale med mennesker. På godt og på ondt. Men der ligger så meget dybde under de overfladiske scener og som er helt fantastisk.
Det var helt sikkert et interessant bekendtskab som jeg tror vil underholde nogen og kede andre.
Ingen kommentarer
Send en kommentar